Forum

Kan jeg så frø af judaspenge i oktober?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Charlotte Sørensen, 22. oktober 2003 kl. 0.14

Jeg er nybagt haveejer, og har brug for et råd. Jeg har fået nogle frø af judaspenge – kan jeg så dem nu (og skal de vandes umiddelbart efter) eller skal jeg vente til foråret? Hvis jeg skal vente, kan de så nå at vokse og blive til blomster til sommer?

Desuden: Jeg har fået nogle Skt. Hans urt stiklinger og har plantet dem i jorden, selvom de de næsten ingen rødder har fået endnu. Skal jeg hive dem op igen – og kan jeg så nå at plante dem i år? Hvis ikke, – hvad skal jeg så gøre ved dem?

Med venlig hilsen
Charlotte

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Trine Petersen, 27. oktober 2003 kl. 13.25

Hej Charlotte
Strø du bare dine frø af Judaspenge nu der hvor du gerne vil have dem.Jeg har mange Judaspenge i min have, ikke i blomsterbedene, men alle andre steder som ukrudt! Det er en hårdfør plante som sår sig allevegne, men den er utrolig køn og dufter helt fantastisk, så jeg fjerner den absolut kun hvis den står i vejen.

Nu skal du ikke lade dig afskrække fra at så dine frø, for planten er nem at fjerne hvis den dukker op hvor den står i vejen.

Jeg har såmænd selv overvejet at samle frø fra den og så den på en bar plet i staudebedet.

I øvrigt er mange frø bedst hvis de får en gang frost, så derfor kan det være en ide at så dem her i efteråret. Så spirer de også når de er klar til det til foråret og du får større og mere robuste planter til næste sommer. Jeg har selv gode erfaringer med at så i efteråret med en del sommerblomster og stauder.

Held og lykke med din nye have. Pas på for man bliver bidt af det!

Med venlig hilsen
Trine Petersen

Nyt svar til emnet »Kan jeg så frø af judaspenge i oktober?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Kan jeg så frø af judaspenge i oktober?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider