Graver min have, som jeg vil

Jeg har alle dage været betaget af efterårsskoven, dens mangefarvede løv samt dens løvklædte bund.

Men jeg bryder mig langt fra om synet af de mange visnede blade på især min græsplæne.

Og da det skal være en glædelig oplevelse at færdes i haven, får plænen derfor mindst en gang om dagen i denne tid en omhyggelig frisering med min løvrive.

Bladene gemmer jeg i et par sække, der bliver hentet frem, når jeg senere går i gang med at rede en seng til mine porrer.

Det bekymrer mig ikke, hvorvidt min fremgangsmåde er den yderst korrekte i relation til praktisk økologi eller ej.

For det første sætter jeg mit psykiske havevelvære over hensynet til den økologiske korrekthed, og for det andet prioriterer jeg den motion, som turene med løvriven giver, højt.

Af sidstnævnte årsag ordinerer jeg ydermere uden dårlig samvittighed en forårsgravning med spade af visse bede. Arbejdet kan bestemt udføres uden problemer for ryggen, når man gør brug af fornuftige arbejdsstillinger, og man som jeg bevæger sig inden for det begrænsede, hvad arealstørrelse angår.

Da jeg løsrev mig fra arbejdsmarkedet for få år siden og besluttede, at især arbejde med urtehaveri skulle dominere min hverdag, gjorde jeg et lykkeligt valg.

Jeg er nemlig i den heldige situation, at jeg frydes over såvel skabelsesprocessen som væksten og høsten. Så jeg har sikret mig frydefuldt arbejde i 11 af årets 12 måneder.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

Hej Ole

Det er et fint indlæg. Naturligvis er man herre over egen have og kan gøre som man vil. Hvis man synes det er pænere at klippe stauderne nu end at lade dem stå til marts, skal de såmænd nok overleve alligevel. Det samme med de nedfaldne blade. Der kommer sikkert en acceptabel bestand af nyttedyr selv om man berøver dem nogle boligmuligheder.

Det hele er vel et spørgsmål om man er tilfreds med haven og dens udbytte. Det kan da godt være man kunne få 4% større gulerødder, hvis man ikke graver haven, men hvad så? Omvendt, hvis der er problemer, må man jo gøre noget. Således kunne vi dele en enkelt sølle blomme i vores nye have, resten var spist af larver. Derfor skal der nogle fuglekasser op så de kære bevingede kan æde løs af viklerne til næste forår.

Der er kun et enkelt punkt hvor jeg mener man ikke har fuld råderet over sin have. Det er når det gælder gift. For giften respekterer ikke matriknumrene!

Hilsen
Martin

Kære Ole

Selvfølgelig skal du rive din græsplæne og grave din have lige nøjagtig, som du lyster.

Og jeg kan godt følge dig i, at det ser flot ud med en gravet have – det er vi jo opdraget til at synes. Jeg gik såmænd i eftermiddag og fjernede alt ukrudtet på min lange midtergang i køkkenhaven og rev den flot bagefter. Og det så virkelig godt ud. Jeg er fra den tid, hvor jeg som barn skuffede og rev havegange hver lørdag eftermiddag. Det får man vist ikke de unge mennesker til mere.

Når jeg ikke graver og river mine bede, er det fordi jeg gennem årene har erfaret, hvor meget bedre at jorden er i foråret efter et vinterdække eller efterafgrøde, som faktisk også er flot. Jeg vil derfor opfordre dig til et lille forsøg. Dæk halvdelen af et bed og vintergrav den anden halvdel. Lade det komme an på en prøve. Det er selvfølgelig lidt farligt, for du kan jo havne i en konflikt mellem flot udseende og god funktion.

Tak for de dejlige kommentarer til mine betragtninger.

Til Martin Larsen: ANGÅENDE GIFT: Jeg er så gammel, at jeg som dreng var med på DDT-toget. Jeg erindrer, at pulveret blandt andet blev solgt i en trekantet papkasse med et lille hul i enden. Når man klemte på kassen, kom pulveret ud af hullet. Det melhvide lag gjorde det af med ukrudtet i flisegangens fuger.

Dengang interesserede ingen sig for andet end den synlige virkning. Så man kan ikke bebrejde datidens havefolk noget.

Siden da er der forsket og videnlagt adskillige konstateringer om giftstoffers virkning på miljøet.

Derfor siger jeg også nej til brug af gift, men jeg tøver ikke med at sprøjte mine kartofler med Dithane (godkendt skimmelmiddel). Også insektsæbe og Dipel (biologisk middel mod larver) samt en hvidløgsblanding indgår i mit haveapotek. Men til gengæld vil jeg foretrækker jeg at slide huden på mine knæ tynd frem for at bruge for eksempel Round Up.

Til Karna Maj: Jeg har nu ikke et "så udpræget barjordssyn syn" på tingene, som man imiddelbart kunne tro. På den hjemlige matrikel har jeg efterhånden fået etableret seks højbede. Et syvende følger næste år.

I et af bedene er der udlagt et tykt lag græsklip, mens der i fire bede er sået en efterafgrødeblanding. I det femte er der sået Honningurt. Det vil dog sige. Noget af pladsen er fortsat optaget af Persille, Rosenkål og Pastinak.

Hertil kommer en flamingoforet mistbænk, hvor mine porrer overvintrer i et tykt lag visne blade.

Når foråret kommer, og jorden skal beredes, tilfører jeg kompost og/ eller naturgødning. Så er det, jeg fatter spaden for at få det hele blandet sammen.

Apropos dine mindelser om den revne sorte muld, kan jeg tilføje, at min afdøde far havde et sjældent talent med en rive. Han håndterede den på en måde, når han friserede jorden, så forbipasserende ofte standsede op. Det var for at iagttage ogbeundre, hvordan han evnede at sammensætte rivetændernes spor i mønstre. Det tangerede en kunst, som i sagens natur var meget flygtig.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

Det lyder som om du har fundet din egen fornuftige måde at gøre tingene på. I økologisk dyrkning pløjer man jo også markerne.

Men hvorfor bruger du en spade til at fordele kompost med? Jeg synes, at jeg får det blandet bedre ind i jorden med en gravegreb. Det er heller ikke så tungt at arbejde med en gravegreb, når jorden ikke skal løftes op som på en spade. Og så har gravegreben den fordel, at den ikke så let hakker regnorme over.