Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 20. juni 2010 kl. 12.10
Jeg er nysgerrig efter at få identificeret denne plante, som vokser i et bed sammen med bl.a. lavendel, isop og en rose. Den virker vild i modsætning til disse, og den skyder med kraftige og mange rodskud. Desuden er den håret og lugter grimt.
På forhånd tak for svar.
Mvh. Marie Louise
Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 20. juni 2010 kl. 12.11
Her er den i et nærbillede.
Skrevet af: Svend Høst, 20. juni 2010 kl. 12.40
Jeg er ikke sikker men den ligner Judaspenge, som mange betragter som UV (uønsket vegation) men jeg synes den er køn både nu og senere når den står med "pengene" på.
Mvh. Svend Høst
Skrevet af: Lotte Hansen, 20. juni 2010 kl. 19.39
Det er ikke Judaspenge, men hører til læbeblomstfamilien, som Salvia, Nepeta, Calamintha og andre lignende hører til.Hvilken det helt præcist er kan jeg ikke sige.
Venlig hilsen Lotte
Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 20. juni 2010 kl. 22.26
Tak for jeres svar.
Jeg vil lade planten stå, så jeg kan se om der kommer små "mønter" på, men tror du har ret, Lotte, når du foreslår læbeblomstfamilien.
Den minder meget om fx rosenmynte og galtetand, både på blomster og bladform.
Mvh. Marie Louise
Skrevet af: Pia Bro Christensen, 21. juni 2010 kl. 18.54
Det ligner en skovgaltetand - Stachys sylvatica.
Prøv at google, og se om ikke billederne passer........
Skrevet af: Marie Louise Johannsen, 22. juni 2010 kl. 11.13
Hej Pia
Det har du helt ret i - troede blot ikke at denne lugtede sådan, men det gør den altså.
Mvh. Marie Louise
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.