Skrevet af: Charlotte Skjold, 13. september 2010 kl. 20.46
Hej
Er der nogle der har en god ide...til hvad jeg kan bruge som bund ved mine æbletræer...i øjeblikket vokser ukrudtet vildt og hurtigt og syntes det ser sjusket ud..
Skrevet af: Bente Madsen, 13. september 2010 kl. 21.26
Hej Charlotte
På jorden under frugttræer har vi lagt en cirkel fiberdug på ca en m2. Jorden er først renset for ukrudt. Oven på fiberdugen har vi lagt glatte runde sten fra stranden. Stenene er på størrelse med en knyttet hånd, de ligger rimeligt fast, også når man slår græs og ukrudtet kommer jo ikke op gennem fiberdugen. Jeg synes, det virker fint.
mvh
Bente
Skrevet af: Boi Jensen, 14. september 2010 kl. 9.02
Hej Charlotte og Bente
Ideen med at dække jorden med noget er til tider interessant - og gør arbejdet nemmere. Gør vi det ikke, sørger frøene i jorden for at jorden dækkes med ukrudt eller græs - altså det uønskede.
Jorddække med dug af forskellig art og flis viser sig ofte at være en dårlig løsning, specielt hvis der findes små gnavere, der er helt vilde med den løsning, for her kan man gemme sig og gemme forråd og når det slipper op, kan man gå i gang med at æde af lækkerierne, nemlig træets rødder og specielt barken herfra.
Hvis I har læst Ritt Bjerregaards bog, er der er god beskrivelse af at det gør hun aldrig igen.
Sæt nogle planter, f.eks. stauder eller sommerblomster og brug hakkejernet, hvis der er bar jord.
www.de-gamle-sorter.dk
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 14. september 2010 kl. 9.30
Jeg har rigtig god erfaring med at så hvidkløver under træerne. Efter 3-4 år med hvidkløver er træernes sundhedstilstand blevet markant bedre fordi hvidkløveren trækker en lille smule hvidkløver ned til træerne. Hvidkløver kan slåes med plæneklipperen når det øvrige ukrudt ser for voldsomt ud. Efterhånden vil kløveren kræver meget af det andet ukrudt indtil det hele skygges ihjel af frugttræerne. Hvidkløvernes blomster er ikke at foragte - slet ikke hvis man bier.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.