Skrevet af: Marianne Henriksen, 9. april 2011 kl. 21.13
Hej
Vi har en stor gammel vin-plante i haven sydvendt, der gror derudaf og ikke har været beskåret de seneste min 6 år….. Den giver enorme mængder druer - små men mange - Nu skal vi have renoveret facade på huset - fra ultimo april - , så vi er tvunget til at skære noget af den, hvis ikke en del. Hovedstammen står op ad en mur der grænser på til husfacaden, så det er sidegrene der skal skæres, men de er meget meget lange og noget tykke - kan nogen rådgive hvordan vi gør det uden at volde for megen skade på planten (er godt klar over det skulle have været i vinter).
Takker på forhånd for gode råd!
Med venlig hilsen
Marianne
Skrevet af: Karin Krautwald, 10. april 2011 kl. 14.47
Vi har en gammel vin, som vi beskærer hvert år. Vi har altid lært (af gartner) at den skal beskæres mellem jul og nytår og ikke mellem nytår og jul. Så derfor tror jeg, at det vil ødelægge jeres vin hvis I beskærer den nu,
Den vil forbløde, fordi saftspændingen er høj nu. Jeg ved ikke, om andre har den samme mening, men jeg ville ikke turde det.
hilsen Karin K.
Skrevet af: Aole N. Østergaard, 10. april 2011 kl. 19.48
Ja, men det er gammel-latin at en vinplante skal beskæres mellem jul og nytår. Ja, det var næsten sådan, at såfremt det skete nytårsdag var det for sent.
Sådan er det ikke mere, dagens viden siger at beskæring i marts er ok, så det kan formentlig lige nåes. Man skal dog regne med at det giver en del væske fra såret, men det sker der ikke noget ved.
Man kan ikke bare skære løs på en gammel plante. Er det f.eks. 4 store grene anbefales det kun at bortskære en af dem om året. Til gengæld kan man roligt tage alle smågrene. Der vil så komme en del kraftigere skud, som bør beskæres såfremt de bliver for lange.
Husk ved beskæring af vin, at et skud/en gren bærer kun klaser en gang, næste år er det skuddene fra sidste års skud der bærer frugt, derfor bør en vin beskæres hvert år.
Skrevet af: Henry G., 10. april 2011 kl. 19.56
Hej Marianne jeg har forstået, at vinen SKAL formindskes, i skal skære det nødvendige væk med et tværsnit der bliver så lille som muligt, og smør såret med pulveriseret trækul, det kan hjælpe noget mod forblødning. Det er normalt at skære tilbage i december, og da klipper man ind til hovedstammen, senere kan man decimere antallet af skud, så klaserne får mere kraft. Hilsen Henry G.

Skrevet af: Clara Andersen, 10. april 2011 kl. 20.13
Sidste år beskar jeg i marts og fik masser af druer. Et sted har jeg læst, at man blot skal beskære før knopperne bryder. Så det kan formentligt lige nåes.
Skrevet af: Marianne Henriksen, 12. april 2011 kl. 16.43
1000 tak for jeres svar - det kan forhåbentlig redde vores vin!
Mange hilsner
Marianne

Skrevet af: Holger Pedersen, 23. maj 2011 kl. 16.40
Hej Marianne.
Jeg ved godt, at det er lidt sent, men jeg er først i dag "kommet forbi denne side", og har læst dit spørgsmål.
Der er en side på denne hjemmeside med denne "adresse":
www.havenyt.dk/forum/fri_debat/4144.html
Der plejer jeg at læse og besvare de spørgsmål der evt. kommer. Men jeg kan se, at mange har fundet ud af at skrive direkte til mig, og be' om de ca. 10 sider vindrue-pasnings-vejledning.
Men det kræver jo, at jeg har din mailadresse, så send mig den på min mailadresse, så får du de 10 sider.
Venlig hilsen
Holger Pedersen
Marbækvej 11 A
3600 Frederikssund
Tlf.nr.: 4731 4705
Mail: hope@post.tele.dk

Skrevet af: Holger Pedersen, 23. maj 2011 kl. 18.16
Jeg glemte at 'hakke' feltet af nedenunder, så jeg automatisk får en mail, når der er nyt i dette emne.
Det være hermed gjort. ;-)
mvh
Holger
Skrevet af: Jens Peter Kragh, 7. maj 2014 kl. 22.59
Hej Holger.
Kan godt se at tråden er fra 2011 men er det for sent at bede om de 10 sider du har om vindruen.
På forhånd tak.
Mvh
Jens Peter Kragh
jpkragh@gmail.com

Skrevet af: Holger Pedersen, 8. maj 2014 kl. 0.08
Hej Jens Peter Kragh.
Jeg har lige før sendt dig "den smøre" jeg plejer at sende til dem der gerne vil have "de ca. 10 sider om vindruepasning".
"Den smøre" omfatter: Hus-have.rtf (ca. 100 A4 sider), Mistelten.rtf, Vin - vin 01.rtf (10 sider's vindruepasning), Vin - vin 02 Synonymer.rtf (De forskellige vindruenavne i hele verden) & 6 stk. tegninger/foto om vindruebeskæring.
Venlig hilsen
Holger Pedersen
Marbækvej 11 A
3600 Fr.sund
Tlf.nr.: 4731 4705
hvis jeg ikke tager den, så mobil 3033 8311
Skrevet af: Jens Peter Kragh, 8. maj 2014 kl. 8.40
Jeg takker mange gange.
Mvh.
Jens Peter Kragh.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.