Skrevet af: Maj-Britt B., 14. juli 2011 kl. 8.40
Hej !
Nu er mine tomatplanter OGSÅ blevet mug-hvide forneden på stilken...
Mon det ville være en god ide næste år, IKKE at fylde kapilærkasserne helt op med vand?
Så måske hellere fylde dem halvt 2 gange om ugen....
Det tror jeg jeg vil prøve.....
Det er ikke nemt at styre jo.
Skrevet af: Anja Egeriis, 14. juli 2011 kl. 18.22
Det var da noget hø! Jeg tror dog ikke, at det vil gøre nogen forskel - andet end at du skal fylde op oftere. Vandet vil jo stadig blive tilført jorden hele tiden...
Kunne der ikke lige komme nogen på banen med kapillærerfaring og fortælle, hvordan I undgår mug ved roden?
For resten - får du luftet ordentlig ud? Det er lidt svært lige nu, men vigtigt med så meget luft som muligt.
Skrevet af: Anonym bruger 1, 14. juli 2011 kl. 20.28
Hej.
Som jeg gør:
Kun 2 planter i hver kasse.
Så lidt hul i sækken som muligt.
De øverste 2 cm af den synlige jord skal være så let og luftigt som muligt. Det nedsætter fordampningen fra overfladen.
De nederste blade klippes af, så der er til at se stammen.
Jeg synes ikke det betyder noget om der er lidt eller meget vand i kassen. Den skal selvfølgelig ikke overfyldes.
Og så alm. god udluftning.
Nu har jeg så cementgulv i huset, hvilket også er med til at nedsætte luftfugtigheden, Jeg har aldrig haft problemer med råd.
Mvh. Hans
Skrevet af: Maj-Britt B., 15. juli 2011 kl. 8.48
Hej i 2 !
Anja...min dør står åben dag og nat...det er alt jeg kan gøre.
Vinduerne åbner jo ikke selv i det vejr vi har lige nu.
Hans....Hm..måske er hullerne så for store...der var jo tegnet hvor man skulle klippe....
Jeg har flisegulv.....
Men jeg fylder jo HELT op med vand...nok en fejl....?
Skrevet af: Maj-Britt B., 15. juli 2011 kl. 8.49
P.S
Jeg fylder kasserne op 1 gang om ugen....
Skrevet af: Anonym bruger 1, 15. juli 2011 kl. 9.16
Hej Maj Britt.
Jeg har også klippet hullerne efter tegningen, så det er nok ikke der.
Jeg fylder kasserne med vand op til 5-8cm fra overkanten.
Der hvor jeg kan se en forskel er, at du har døren stående åben om natten, hvor min altid bliver lukket ved 6-7 tiden.
Den kølige natteluft har en meget højere relativ fugtighed, og, mener jeg, giver for store temperatursvingninger med risiko for dugdannelse.
Det kan være spørgsmålet om at holde nogle grader højere temperatur inde i huset om natten end udenfor.
Det er ikke sikkert, at alle er enige med mig i det spørgsmål, men sådan gør jeg.
Mvh. Hans
Skrevet af: Anja Egeriis, 15. juli 2011 kl. 10.40
Det er nu min erfaring, at i løbet af natten vil temperaturen ude og inde blive den samme - uanset om døren er lukket eller åben.
Jeg holder både dør og vinduer åbne om natten fra nu af og resten af sæsonen for at luften skal bevæge sig - men helt klart også pga. fugt. Hvis de lover regnvejr, lukker jeg dog vinduerne, så det ikke regner ind.
Jeg er så heldig, at jeg har et gavlvindue modsat døren, så luften kan stadig bevæge sig, selv om tagvinduerne er lukket.
Hvis drivhuset har været helt lukket om natten, er der fugt på indersiden af vinduerne og vanddråber på tomat- og agurkebladene - og det er der ikke, når det har været åbent. Og fugtighedsprocenten ligger på over 90 med lukket dør og mellem 70 og 80 med åben dør, så det gør en forskel, selv om den ikke er enormt stor...
Så Maj-Britt - det er ikke let at finde den perfekte løsning, fordi vi har mange forskellige holdninger til, hvad der er bedst!
Mvh
Anja
Skrevet af: Anonym bruger 1, 15. juli 2011 kl. 11.01
Jeg skulle nok have holdt mig væk med "gode" råd. Der er ikke 2 huse, hvor forholdene er ens.
Mit hus står f. eks. op ad en sydvendt rødstensvæg, og jeg kan holde en nattemperatur på 5-8 gr. over udetemperaturen. Der er altid tørt, hvis ikke regnen står ned i stænger, som den har gjort de sidste par dage ;-)
Mvh Hans
Skrevet af: Anja Egeriis, 15. juli 2011 kl. 12.40
Hej Hans -
det synes jeg helt sikkert ikke - der er jo netop ikke kun en måde at gøre tingene på...
Selvfølgelig er det da vildt forvirrende at læse de forskellige svar, men det er jo sådan, det fungerer ude i vores drivhuse! Vi svarer jo ud fra vores egne erfaringer - det er jo det, vi ved noget om!
Mvh
Anja
Skrevet af: Maj-Britt B., 15. juli 2011 kl. 21.48
Hej igen !
Mit drivhus står ikke op ad en mur.....
Og selvom døren er åben døgnet rundt og vinduerne er lukkede...så jeg i dag at der er dråber på planterne.
Hvis døren er lukket er der fugt på vinduerne.
Måske fylder jeg de kasser for meget...for de bliver fyldt op til det faktisk render ud.....
Ehhh...det er altså svært....
Men Hans...jeg er kun glad for at folk deler ud af deres viden..og som Anja rigtigt siger...så er der mange forskellige "tips" at følge....så er det jo bare at prøve sig frem.
Jeg er glad for at der er erfarne mennesker der gider bruge deres tid på "os" nybegyndere. TAK !! :0)
Skrevet af: Anja Egeriis, 16. juli 2011 kl. 7.22
Jeg kom lige til at tænke på, at hvis I har en blæser/ventilator stående, så var det måske en idé at sætte den til at blæse om natten?
Så kunne den blæse direkte ind på planterødderne, og så ville fugten i hvert fald blive minimeret der.
Bare en tanke...
mvh
Anja
Jeg havde lige glemt at åbne tagvinduerne i går aftes, så det var kun sidevinduet og døren, der var åbne. Så der var en fugtighedsprocent på 93 og masser af kondens indvendigt på vinduerne...
Skrevet af: Anonym bruger 1, 16. juli 2011 kl. 10.58
Så fik jeg også en tanke om ventilationsproblemer, som mange tilsyneladende har.
Har mange gjort alt for meget for at gøre husene så tætte, at al naturlig ventillation er udelukket?
Hvis kølig natteluft kan sive ind, vil denne blive opvarmet nogle grader af den opsparede varme fra om dagen, og derved bære mere vand. Den opvarmede fugtige luft skal så kunne komme ud i taget.
Var det et forsøg værd, at montere en ventil i bunden og en i taget på disse meget tætte huse?
Mvh. Hans
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.