Skrevet af: Ida Prag, 20. august 2011 kl. 20.50
Hvor jeg bor er der en del bærbuske i nærheden, men ikke nogen jeg kender. Og så blev jeg selvfølgelig nysgerrig på om nogle af dem evt. var spiselige. Efter forgæves at have søgt på google, prøver jeg nu at spørge jer om hjælp!
Er der nogen der kender nogle af disse bær på billedet? Jeg har større billeder som jeg godt kan sende, hvis nogle er interesserede i at hjælpe men ikke kan se det tydeligt nok på det lille billede.
Jeg håber nogle af jer ved noget!
På forhånd mange tak for hjælpen. :)
Skrevet af: Boi Jensen, 21. august 2011 kl. 8.48
Hej Ida
Enig - det er vigtigt at du ikke spiser de giftige.
Så vidt jeg kan se, skal du holde dig fra den øverste til venstre, som jeg tror er "kalkved" viburnum opulus, som er lidt giftig.
Den øverste til venstre er jeg ikke sikker på, men de nederste fra venstre er malus sargentii "sargentsæble", crataegus monogyna "tjørn" og prunus spinosa "slåen".
Det er jo heller ikke sikkert at de andre smager godt, så du må prøve dig frem, hvis du mener at de skal udnyttes. En anden mulighed var så at plante velsmagende frugtbuske og virkelig få noget brugbart ud af det.
Solbær, Ribs, Blåbær, Hindbær, Stikkelsbær for bare at nævne de mest almindelige, men også Brombær, Havtorn, Mispel, Tyttebær, Tranebær, er vældig anvendelige.
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 21. august 2011 kl. 8.57
Hej Ida
Har du et foto af 1.plante, hvor man kan se bark/grene for sikker bestemmelse? Er der torne? lugter bladene ved knusning?
På nær nr 2 kvalkved,som smager forfærdelig, er de andre spiselige.
Anne Marie
Skrevet af: Ida Prag, 21. august 2011 kl. 19.01
Mange tak for svarene! Men kalkved, var det den øverste til venstre eller til højre?
Jeg kan godt tage et bedre billede af nummer 1 (den øverste til venstre, ikke?) hvor man kan se mere af planten.
Og jeg har ikke plads til rigtig at have en have, så jeg må nøjes med en enkelt hindbærbusk hjemme. :)
Og så synes jeg bare det kunne være rigtig interessant hvis man kunne udnytte noget af det som vokser frit rundt omkring.
Skrevet af: Boi Jensen, 22. august 2011 kl. 7.52
Hej Ida
Kalkved er øverst til højre.
vh Boi
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.