Forum

Hvad er det her for en lillle en?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 4. september 2011 kl. 18.24

Planten på billedet fandt jeg mellem alt muligt andet. Flyttede den sidste år til et sted med mere lys, men en del mindre næring/mere ler, efter montbretiaerne ved siden af at dømme.

Tænkte først at det kunne være af katost-stokrose familien, men er nu i tvivl.
Den er begyndt at blive træagtig på den nederste del.
Gror meget langsomt, størrelse ca. 15-20 cm i højden eller sammenlign med kattepoterne til højre i billedet.

Jeg håber her er nogen der kan opklare mysteriet?

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 5. september 2011 kl. 8.02

Hej Vibeke
Det ligner mest en der er i familie med ribs, solbær, stikkelsbær - på latin "Ribes" - findes også som læhegns- og hækplante, kaldet fjeldribs. Alle disse spirer villigt og krydser med hinanden, så det er aldrig godt at vide, hvad det bliver til.
www.de-gamle-sorter.dk

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 5. september 2011 kl. 10.33

Hej Boi
Jeg har selv tænkt noget af det samme. Dvs. sammenlignet med hhv. stikkelsbær, rhibis og solbær/ribs. Jeg bor et sted hvor der flere km. til nærmeste hæk til læ-hækplanter af den slags.

Min fornemmelse er at der ikke er slægtskab her. Men kan ikke argumentere med andet end 1) der er ingen duft, når jeg gnider bladene mellem fingrene, som for mig udelukker de 3 sidste og 2) den usandsynligt langsomme vækst, 20 cm på 2-3 år er immervæk ikke meget for medlemmer af den familie, selvom vilkårene ikke er optimale. 3) Fornemmelsen af bladene mellem fingrene er anderledes, mindre læderagtig, årstiden taget i betragtning. 4) Samtlige mine stikkelsbær, ribs/solbær og rhibis er angrebne af stikkelsbærlarver og/eller noget spindemideagtigt, blot ikke denne lille fyr.

Nu afventer jeg hvad der sker til næste år, giver "kræet" sig til at blomstre vil det være ulig nemmere at bestemme den.

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vibeke Dyrst, 23. april 2012 kl. 18.59

Hej Boi
Jeg må hellere krybe til korset og erkende, at det er en ribes, af en slags.
Har netop kigget til den. Den er godt nok lige så dværgagtig, som den hele tiden har været. Men som du skriver, "det er ikke værd, at vide hvad det bliver til".....måske har mine solbær haft en affære med min røde ribis. ;-)

Tak for dit svar, i sin tid.

mvh Vibeke

Nyt svar til emnet »Hvad er det her for en lillle en?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Hvad er det her for en lillle en?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider