Forum

Frels mig fra forår og sikker ruin!

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 1. februar 2012 kl. 16.33

Hvert forår bestemmer jeg mig for KUN at købe de frø jeg absolut skal bruge , og hver forår går det grueligt galt. Så var det jeg kom til at tænke på Benny Andersen og Svante i stormagasinet.

Svante i stormagasinet – omskrevet til mit univers

Selv i en ganske almind’lig butik
rammes jeg ofte af skræk og panik
Men når jeg slår op i et frømagasin
så kræver det mer’ end min selvdis-cip-lin

Her er for meget, for her findes alt
lige fra græsser til planer med salt.
Jeg ledte efter no’et ganske bestemt
men hvad det var har jeg fuldstændig glemt

Snart flyder varerne ud for mit blik
Susen for ørene. Tungen slår klik.
Jeg peger i blinde før alting bli’r sort
Køber og skynder mig sanseløs bort

Ud i mit drivhus. To øl og tre snaps
redder mig fra en øj’blik’lig kollaps
I morgen er posten der på mit bud
selvom jeg ved det gi’r gåsehud

Blandt de mange fortvivlede fund:
et dække til bunden, men ingen bund
En haveslange, men hvor er mit bed ?
Hvor længe skal dette mon vare ved

Hjælp! Giv mig styrke! Jeg drages på ny
mod magasinernes forårsgny
og vakler og famler og køber i flæng
persille, pæoner og fisk i bassin

Således lyder mit vidnesbyrd:
mangen et forår har kostet mig dyrt
Så bind mig, bevogt mig, bedøv mig med vin
og frels mig fra forår og sikker ruin!

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 1. februar 2012 kl. 16.34

Der skulle stå planter i stedet for planer - men det gør jo ikke den store forskel.

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lis P., 1. februar 2012 kl. 16.51

UHA Lene den er vi vist mange der kan synge med på, jeg holder mig langt fra frøstaiver, får kun enkelte frøkataloger for så fristes jeg ikke.
Tilgengæld fristes jeg så via alle de Botainske haver hvor jeg skal bestille frø hjem til andre, men det kommer jo dem til gavn.

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 1. februar 2012 kl. 19.34

ha ha - stor kunst!

Vi er vist nogle stykker, der kan genkende forårsgalskaben :)

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maj-Britt B., 2. februar 2012 kl. 8.34

Uha ja....dankortet gløder også her...igen !
Der er så mange spændende frø man BARE ikke KAN undvære....;0)

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise D, 2. februar 2012 kl. 14.41

Ak og ve.... Jeg har spenderet en formue på frø, blandt andet tomat frø, selvom jeg havde lovet mig selv at jeg IKKE ville/orkede eller nok nærmer gad dyrke dem selv!

Nu er jeg havnet op med ikke mindre end 5 tomat sorter i frø!!! Og en hel masse andet herunder en masse forskellige slags basilikum.

Vil og skal prøve at holde det til et minimum.....næste år så ;-)

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 2. februar 2012 kl. 22.42

Gad vide om ikke også der findes en fin betegnelse for "lidelsen" ligesom Ludomani for spillelidenskab ?
Måske vi allesammen herinde lider af Seed-O-mania.
Jeg genkender i hvert fald følelsen, og spekulerer nu bare på en eller anden fornuftig anveldelse for den guds velsignelse af for gamle frø og frøposer som jeg heller ikke rigtigt kan få mig selv til bare at smide ud. Det vil jo være at erkende sin svaghed ?
---
Men jeg glæder mig nu alligevel til snart igen at komme ud og købe alt for mange frø ! ! ! For så bli'r det nemlig snart forår.

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 2. februar 2012 kl. 23.38

Gert - kan du så se at komme afsted!

Foråret må meget gerne komme i næste uge...

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pia Iversen, 3. februar 2012 kl. 18.53

Ja, PHUUU.. Det er en svær tid - får faktisk stor forståelse for mennesker med "mani". Det kribler og krabler - man suser rundt på nettet og kigger efter nye spændene ting - syntes man bør købe lidt her og der. Og gør det! Hvem "man" er, behøver "man" jo ikke gå så højt op i ;).

Uanset - så er det en DEJLIG tid vi er midt i lige nu, forventningens glæde, nysgerrigheden, en higen efter lys og varme - heldigvis ved vi: Efter kyndelmisse er vi ½ vejs, og går vi "det" i møde!

FORÅRET er på vej! :-)

Nyt svar til emnet »Frels mig fra forår og sikker ruin!«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Frels mig fra forår og sikker ruin!

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider