Skrevet af: Jan E, 12. februar 2012 kl. 15.39
a)
Hvad er forskellen på en almindelig tulipan og en botanisk tulipan?
b)
Er det noget med at botaniske tulipaner blomstrer tidligere end almindelige?
c)
Blomstringstids_længde?
d)
Hvor mange års holdbarhed har blomsterløg egentlig _i_ jorden?
Skrevet af: M. Degn, 12. februar 2012 kl. 19.04
min oplevelse er at botaniske tulipaner kommer igen og "klarer sig" de er mindre både i højde og blomst.
Nu ved jeg ikke hvad du mener med almindelige tulipaner men hvis det er dem, du køber i snart sagt alle supermarkeder i poser med løg, er det sjældent de holder mere en -to sæsoner, ofte færre allerede andet år.
Der er de gamle sorter som man kan finde når man overtager gamle haver, tror de hedder apeldoorn, de klarer sig år efter år typisk gul, rosa
se iøvrigt her på siden forårsblomster under et hasselhegn af Camilla Plum, det er netop om tulipaner.
M. Degn
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 12. februar 2012 kl. 19.16
Ud fra nedenstående link, antager jeg at betegnelsen "Botanisk Tulipan", dækker over tulipaner fordi, de botanisk ligger tæt på tulipanens stamform.
"De tre grupper: kaufmannia, fosteriana og greigii kaldes for botaniske tulipaner, fordi de har mange af de vilde tulipaners kendetegn. De er alle meget lave og har smalle røde og gule blomster. En hel dem af dem har desuden spættede blade. De blomstrer meget tidligt, og løgene er holdbare under danske klimaforhold, sådan at de virker ligesom stauder. "
Nederst under "Sorter" på lexopen.dk/planter/Tulipan.html
Aht. driftssikkerhed se desuden her:
www.haven.dk/hwarticles.asp?detail=22001
Skrevet af: Jan E, 13. februar 2012 kl. 17.50
Takker for respons!
Skrevet af: Pia Bro Christensen, 15. februar 2012 kl. 15.26
"Botaniske tulipaner" er vildarter af tulipaner. De er normalt meget mindre end de tulipaner, der hyppigst ses i haver og parker, men der er dog sket en vis udvælgelse af dyrkningsegnede sorter.. ..
Vildarterne er nemme at have med at gøre, - de fleste frøsår sig, de deler sig gerne og man skal ikke tage dem op hvert eller hvert andet år - faktisk skal man helst lade dem være! Mange af vildarterne står med blade i milde vintre.
I min have har jeg:
T. cretica / T. saxatilis (lyserød), T. linifolia (nærmest rød- rustrød), T. batalinii (bleggul), T. sylvestris (skovtulipan, solgul). T. humilis / T. violacea (flere sorter i varierende nuancer af lilla til cyclamen, men osse rent hvide med blå midte), T. turkestanica (cremegul med grenede blomsterstande), T. orphanidea (gul/rød eller gul/hvid), T. tarda (gul) og T. sprengeri (Sprengers tulipan, nærmest rustrød).
Sæsonen starter med de mindste (T. humilis / T. violacea og T. linifolia) i løbet af marts måned og slutter faktisk først ind i juni , når den høje T. sprengeri blomstrer af.
Vildarterne er som sagt ret nemme at have med at gøre, de skal helst have et sted, hvor de kan passe sig selv og der må gerne være skygget om sommeren, - bare det ikke osse er vådt, hvor de sættes...
Jeg har med held sat en del af dem i potter som så blomstrer i drivhuset i løbet af de næste uger - Skønt!
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.