Forum

Hvornår skal tomatplanter have gødning?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lone F., 4. april 2012 kl. 9.32

I år er det lykkedes at få masser af forskellige tomatsorter drevet frem i vindueskarmen, men jeg synes de her pr. 4. april begynder at blive en anelse lyse i bladene. Jeg har 2 spørgsmål til jer havekyndige:

Hvornår skal gødningen begynde?

Hvilken gødning skal jeg købe, hvis resultatet skal blive økologiske tomater?

På forhånd tak.
Lone :-)

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 4. april 2012 kl. 10.50

Jeg tror nu snarere, at de trænger til større potter - det kan sagtens være derfor, at specielt de nederste blade bliver lyse. Når du planter om, kan du sagtens plante dem så dybt som muligt, så det tager lidt af højden på dem :) Jeg plejer simpelthen at sætte planten på bunden af den nye potte og fylde jord i.

Og hvis du bruger en almindelig plante-/krukkejord til omplantningen, vil der være gødning i den til de første 3-4 uger.

Man kan få både flydende og pilleret øko-gødning i flere varianter - den kan være specifikt til tomater eller alround til alle grønsagerne. Prøv i dit lokale plantecenter, om de ikke skulle have en eller anden slags.

Jeg plejer bare at bruge den slags, som jeg kan få - prøver dog i år med en speciel tomatgødning, som jeg har købt hos barney.dk/ , man det andet har fungeret helt fint for mig.

Når jeg bruger pilleret gødning, blander jeg en god håndfuld ned i plantehullet, når jeg planter tomaterne ud i drivhuset - det rækker til en god del af sæsonen. Hvis de ser ud til at trænge, får de så lidt ekstra i august/september, men ikke ret meget.

Mvh
Anja

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Lejre, 4. april 2012 kl. 11.30

Gælder det samme for peber og chili, at man kan sætte dem dybt, når de plantes om?
VH
Lars

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone F., 4. april 2012 kl. 12.08

Kære Anja
Tak for hurtigt og præcist svar :-)
Hilsen Lone

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 4. april 2012 kl. 17.53

Hej Lars -

ja, det kan man sagtens! Det kan pynte på en plante, der er blevet lidt lang...

Og Lone - velbekomme :)

mvh
Anja

Nyt svar til emnet »Hvornår skal tomatplanter have gødning?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Hvornår skal tomatplanter have gødning?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider