Forum

Sol eller sol/skygge

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Betina Hjorth, 3. maj 2012 kl. 11.06

Hej

Jeg har længe haft planer om en køkkenhave i hjørnet af vores grund. Og nu bliver det. Får 5 mindre bede, så jeg kan lave et sædeskift.
Det ene bed har fuld sol fra morgen til kl. 16.00, derefter ligger det i fuld skygge. De andre har sol hele dagen.
Kan jeg plante alle slags grønsager i dette bed hvor der er skygge, eller er der nogle der er bedre end andre ?

V. H. Betina

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 3. maj 2012 kl. 14.21

Hej Betina Hjort

Du kan måske overveje at lade det bed, der får skygge fra kl 16 på denne årstid - og forudsat at der er nogenlunde læ på stedet - være et permakulturbed, som kunne formes ud fra følgende:

Frugtbærende småbuske (som solbær, stikkelsbærkiwi og blåbær (Blåbær kræver surbund + gerne tilførsel af jord fra områder i vild natur, hvor der gror blåbær)
Flerårige urter (som løvstikke, sødskærm, szorzonnerrod, ramsløg, mynte, mynte og purløg)
Toårige krydderurter (som persille og kørvel)
Det vil være et bed, som giver meget at høste for en begrænset indsats - og næsten hele året rundt.

Hvis du vil fastholde sædskiftet med 5 bede bliver det vanskeligt at få alting til at trives - de år, hvor det er tid for gulerødder, rødbeder og dild vil høstudbyttet næppe svare til dine forventninger, mens det nok vil gå bedre med kartofler og porrer.

Med venlig hilsen fra
Lone

Nyt svar til emnet »Sol eller sol/skygge«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Sol eller sol/skygge

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider