Forum

Efter 12 års erfaring undres jeg…

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: J. H., 27. juni 2012 kl. 10.17

Har lige læst i ugens havenyt at bønnerne får gule blade i det her kølige vejr.

Det gør mine også, men det gør mange af køkkenhavens andre planter desværre også.

Efter 12 års erfaring undres jeg over synet af min køkkenhave.

Min højttydende jordbærplanter stod så flot, frodigt og grønt for blot en måned siden. Nu hænger de nærmest med "ørerne" og bladene bliver mere og mere gule, 2 planter er døde - dem har jeg fjernet. De har ikke manglet vand og blev gødet i efteråret.

Kartoflerne har gule blade ( er gødet og har ikke manglet vand), efterårshindbærerne er gået i væksstandsning og har også gule blade og squashplanterne har gule blade, solsikkerne er også begyndt, for ikke at tale om persillen hvor flere af plantener efterhånden er ved at give op.

Knoldsellerien får blunlige halvvisne spidser på bladene og de udplantede blomster gør også tegn til, at noget er helt galt.

Knoldfennikel er gået i væksstandsning og flere af planterne er døde.

Græsplænen i forhaven ligner pludselig hvad der måske kan sammenlignes med sneskade men flere af pletterne ser ikke "tilfældige" ud!?!

Buskroserne er døde, hibiscusen er død, den ene forsythia er død og sådan kan jeg blive ved.

Efter nærme kig på naboernes grønne køkkenhaver er min vist det der kan kaldes et "meget lokalt" fænomen.

Det positive er, at ærter og gulerødder stortrives :)

Det store spørgsmål er: er der andet galt og på spil i min have - som ikke kan skyldes kølig sommer? Det gør jo nærmest ondt at se på!

Venlig hilsen
Jeanet

1 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 27. juni 2012 kl. 15.16

Hej Jeanet i din græsplæne, kan der måske være gåsebillelarver, prøv at rode i plænen, for at se om græsset er løs, og måske finde larver. De gule blade kan måske være, at du har fået besøg af en mosegris, det kan man se ved, at der findes huller rundt omkring i haven. Muldvarpe lukker for gangsystemerne, det gør mosegrisene ikke. Kan det tænkes at der er kommet for meget vand, der ikke kunne trække væk, så rødderne er "druknede". Henry G.

2 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 27. juni 2012 kl. 16.27

Hej Jeanet.

Der er noget, der peger hen imod kvælstofmangel.

Hvad har du gødet med og hvor meget?

Ærterne sørger selv for kvælstoffet.

Hvad var der forud for gulerødderne, som trives ? Ærter ?

Du skriver, at det trives hos naboen. Derved kan kulde og for meget regn udelukkes.

For mig ligner det et gødningsspørgsmål.

Vh. Hans

Når du swkriver, at det trives hos naboen, kan

3 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 27. juni 2012 kl. 16.46

Jeg vil give hans ret, det lyder som om at du har gødningsmangel , i det her tilfælde kvælstof .

4 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J. H., 27. juni 2012 kl. 17.42

Jeg ved at der er mosegrise i haven, derfor har jeg bl.a. ikke flere tulipanløg tilbage. De er simpelthen spist.

Hvert år har jeg har gødet med granuleret hønsemøg og sidst for 3 uger siden. Strør det ud på jorden, som saltet på et æg og kultiverer det ned efter regn eller vanding.

Hvor gulerødderne står nu, var der kartofler sidste år. På den anden side var der soyabønner.

Når i skriver mangel på kvælstof - hvad menes der helt nøjagtigt... Baglandet siger det måske handler om kalkmangel?

Og tak for for jeres svar :)

5 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 27. juni 2012 kl. 18.14

Hej Jeanet.

Hvis det er indkøbt hønsemøg, skal der være en indholdsfortegnelse på posen. Se efter indholdet af rent N.(kvælstof).
Hvis du giver 7½gr. ren N pr. m2 pr. år, har du ikke overgødet, men meget passende.
Gødning skal gives tidligt. Tildeling efter nu er stort set spildt, bortset fra porrer og måske selleri.

Sojabønner samler også selv kvælstof.

Kalkmangel (lavt Rt) er ikke noget, man får akut. Når ærter og gulerødder trives, tror jeg ikke rigtigt på, at det er årsagen.

Vh. Hans

6 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 27. juni 2012 kl. 22.50

Hej Hans tror du at de 7,5 gram ren kvælstof er nok? Hvis det er som kyllingegødning og det kun er ca 65% af gødningen som bliver frigivet ,vil jeg foreslå at hun benytter det dobbelte ( ikke til ærter, bønner mv) men mere all round . Jeg selv benytter disse tal i køkkenhaven med god erfaring. Det undre mig bare at det er gået ud for hende. Og så pludselig

7 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 27. juni 2012 kl. 23.09

Hej Søren.

Du har ret.

Jeg er tilbøjelig til at regne i handelsgødning og kg.N/ha, hvor normerne er 120-180 kg = 12-18gr. pr m2.

For ikke at få skyld for at anbefale overgødskning gik jeg ikke højere, men indrømmer blankt. Jeg havde ikke regnet med udnyttelsesprocenten :-(.

Det sidste undrer også mig. Især når der er noget som trives.

Vh. Hans

8 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J. H., 5. juli 2012 kl. 17.00

Forholdet i den gødning jeg bruger er N5 - P2 - K4.

Den hedder: Trinol Naturens Kyllingegødning og der står at det er godkendt af økologer.

Pr. 100 kvm grønsager står der også, at man skal gøde med op til 10-20 kg.

... Og Kartofler pr. 100 kvm, 20 - 30 kg.

Rundt regnet dyrker jeg grønsager på cirkus 200 kvm og jeg har gødet med 15 kilo indtil nu ?!?

9 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J. H., 9. juli 2012 kl. 17.12

Hej igen.

Plukkede jordbær igår og fjernede alle gule og visne blade. Idag efter jobbet mit, da jeg ser til planterne - ser nogle af bladspidserne fra den ene dag til den anden, pludselig sådan ud.

Nogle bud?!?

10 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J. H., 9. juli 2012 kl. 17.14

Glemte at skrive det er første års planter.

11 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 9. juli 2012 kl. 18.50

Hej Jeanette.

Først det med gødningen. Her vil jeg sige at du skal mindst bruge 3 x 15 kg sække kyllingegødning til de 200 m2. Pr. år . Det giver ca. 7 gram kvælstof pr m2 (ved en 65% omsætning). Det er ikke nok gødning hvis du vil dyrke kartofler eller kål. Her må du tilsætte noget kompost til din jord .

Jeg kører med ca 15 gram kvælstof pr m2, men en af årsagerne er at jeg bruger hestemøg med halm og halm stjæler meget kvælstof . Men de 15 % passer udemærket som en alllround gødnings mængde hos mig . Jeg får hverken kæmpe gulerødder eller mega mange kartofler .

Hvis du har mulighed for det vil jeg foreslå dig at finde en brevduemand og få noget gødning af ham. Det er rigtig godt gødning og de har som regel svært ved at komme af med det . Jeg har en som jeg henter hos så jeg får gratis gødning af den vej . I duegødning er der 15% mere kvælstof i.

12 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 9. juli 2012 kl. 19.03

Med hensyn til dine jordbær så er det gødningd mangel og jeg mener det er kaliummangel, som giver disse svidninger . Men der er ingen tvivl om at de også mangler kvælstof .
Prøv om du ikke kan få fingre i noget hønsemøg og så få dem givet noget snarest . Det vare ikke længe før at de også sætter aflægger og det tære også på dem .

13 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 9. juli 2012 kl. 20.18

Hej Jeanet dine jordbærblade lider af "ælde" d.v.s. det ses at det er de ældre blade, der er begyndt at visne, det er såmænd noget der sker med alle planter, men der kommer dog også jævnligt nye blade frem. Henry G.

14 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J. H., 9. juli 2012 kl. 20.50

Mange tak for jeres indlæg, erfaringer og råd. Jeg gøder vist alt for lidt.

Kan vi blive enige om at jordbærplanter kun gødes i efteråret?

15 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 9. juli 2012 kl. 21.07

Hej Jeanet når du har plukket de sidste jordbær, er det en god ide, at gøde dine jordbærplanter, da de sætter ranker med dine nye planter, og blomster dannelsen til næste år, er i "støbeskeen", derfor skal der snart bruges energi. Henry G.

16 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 9. juli 2012 kl. 21.13

Jeg ved godt at man siger dette men jeg gav mine nogle håndfulde duegødning i april måned og det var ikke dumt, for planter må gerne være mørkegrønne og store når de skal til og bære og jeg høster på livet løs i øjeblikket . Jeg har opdaget at mange undergøder deres jordbær og det giver få uens bær, frem for mange store og ensartet bær. Mange prof-avler har og også stor planter af samme grund.

Der er ikke tvivl om at dine jordbærplanter skulle have haft noget mere farve, men det kan du rette op på. De må ikke være så lysegrønne som i dit tilfælde der, heller ikke hvis der var tale om gamle blade, for de mangler gødning det er der ingen tvivl om.

Nyt svar til emnet »Efter 12 års erfaring undres jeg…«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Efter 12 års erfaring undres jeg…

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider