Skrevet af: Jan E, 1. juli 2012 kl. 13.09
Jeg har nu nogle 2. års jordbær-planter, og det er jo en fornøjelse at mærke planternes forberede "ydeevne".
Jeg har ladet mig fortælle at planterne topper allerede ved det 3. år, og at det herefter går ned ad bakke, MEN hvor meget ringere bliver det 4. og 5. år i praksis? Nu er planterne jo "endelig" blevet store ... Hvor mange procents forringelse snakker vi om?
NB: jeg er godt klar over at man hvert år skal plante nye rækker jordbær, for hele tiden at fornye bedet - og det gør jeg også.
Skrevet af: Søren S Duun, 1. juli 2012 kl. 14.46
Hej Jan.
Du kan prøve at klippe nogle af planterne hel tilbage for at se om en evt nyvækst vil gavne frugtsætningen i det 4 år eller det er uden betydning.
Det skal naturligvis efterfølges af en god gang gødning .
Hvis du vælger at beskære nogle af dem tilbage bør det ske i august måned.. Det er ikke sikker du vil de nogen forskel, da det stadig er gamle planter du arbejder med, ligesom nogle sorter kan give forskellige resultater.
Skrevet af: Søren S Duun, 1. juli 2012 kl. 14.54
Ups..... Jeg glemte at nævne det du spurgte efter nemlig hvor mange procenter det vil falde de efterfølgende år . Hertil er kun at svare at det findes der ingen tal på, men det må være mindre end det kan svare sig at dyrke på dem. Sorten spiller sikker også en rolle . Jeg har hørt at nogle sorter kun dyrkes i 2 år.
Skrevet af: Tom Andersen, 1. juli 2012 kl. 16.37
Det er en skrøne - ligesom den med, at man skal skifte jorden i drivhuset hvert år. Sikkert nogle producenter af pottemuld og jordbærplanter, som har haft god succes i markedsføringen :-D
Nyd din gode jordbærhøst i årene frem over og skift bed / jord / planter, hvis du får ringe udbytte / sygdom.
Hos os har vi et bed med Dania, som er 15 år gammelt og de giver fint.................
Har et bed med Honoye, som er 3 år og først i år har givet godt i år. De kommer til at stå der til de tilter omkuld :)
Gøder med kompost.
Skrevet af: Søren S Duun, 1. juli 2012 kl. 18.36
Min onkel har i nogle år dyrket Korona, som han tager aflægger af og planter på nye steder rundt i haven. Dette gør han med. 3 års mellemrum. Sorten har han nok haft i 15 år. Min mor har fået aflægger herfra og jeg har fået aflægger af hende. Så længe vi fornyer jorden kan vi holde dem nogenlunde sygdomsfri . Det har jeg erfaret. Jeg har ikke prøvet at lade dem stå i længere tid.
Jeg tror at de 3 år er for at sikre at man ikke får alvorlige sygdomme som man skal slås med senere. Det kan også være at at udbytte falder så meget at det ikke er rentabel for erhvervsarvleren at foresætte med dem, på det samme stykke jord. Ellers kan jeg ikke se hvorfor man ikke dyrker dem i nogle flere år .
Skrevet af: Mogens; E., 1. juli 2012 kl. 19.47
Søren.
Jeg har lige læst en artikel om en af landets store jordbæravlere som plukker alle de første blomster af planterne. Har du hørt det før. Giver det flere eller større bær, - sikke et arbejde.
Skrevet af: Anja Egeriis, 1. juli 2012 kl. 20.07
Årsagen til, at man anbefaler kun at have planterne i tre år, er -så vidt jeg ved - at bærrene bliver mindre og mindre for hvert år, og det passer meget godt med mine erfaringer :)
De giver relativt få, men kæmpestore bær det første år, og andet og tredje år mange bær, men man kan se, at de bliver mindre.
Jeg har dog ikke prøvet at beholde dem længere end de tre år...
Skrevet af: Søren S Duun, 1. juli 2012 kl. 20.15
Ok, ja for hvisk man skal plukke dobbelte så mange bær for at fylde en bakke må de jo blive væsentlig dyre at producere. Måske er det svaret. Den havde jeg ikke tænkt på.
Skrevet af: Søren S Duun, 1. juli 2012 kl. 20.39
Mogens- jeg har ikke hørt det med blomsterne før men der skal nok være en mening med det. Jeg ved at alt hvad ,der hedder aflægger bliver fjernet. Så snart de viser antydning af det bliver de fjernet med hård hånd. Desværre er jordbær ikke en god biplante modsat hindbær så man får ikke voldsom stor udbytte ved at sætte bier på dem. Jordbær lægger sådan midt imellem . Men bierne ville vælge hindbærene først.
I går var jeg ude og købe jordbær hos en avler i køge, der hed engvang (hvis nogle skulle kende ham) og han havde sine jordbær i potter med drypvanding. Disse potter stod i ca. 180 cm s højde så jordbærrene var lige til at plukke uden at man fik ondt i ryggen eller jord på bærret . Desuden var de dyrket i plasttuneller så man kunne stå i tørvejr og plukke.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Jordbærplanter, på 4. år (hvorfor ikke?)