Forum

Snegle æder alle spirer

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Karen Monnet, 18. juli 2012 kl. 11.11

Der er så stort "snegletryk" i min have, at det ikke er muligt at få noget op som er sået, og det er jo ikke alt man kan forkultivere. Det er ikke bare den iberiske snegl som er problemet - i langt højere grad er de små grå nøgensnegle som rydder alle spirer.
Ejendommen ligger midt i markerne, og sneglene vandrer ind herfra. Sneglegift vaskes væk af kraftige regnskyl dagen efter at endnu en portion er lagt ud. Det bliver for dyrt, så jeg overvejer at flytte en flok høns ned i køkkenhaven.

En gang tidligere anlagde jeg en køkkenhave ved at dække den med landbrugsplast, skar hul til højbedene, og lagde gamle gulvtæpper i gangene og rundt om. Så strøede jeg godt med salt på tæpperne. Det virkede. Den have lå også midt i markerne.

Men er plast og gamle syntetiske gulvtæpper farlige ved at udskille parabener og andet i sol og regn?

De dyre løsninger er ikke en mulighed.

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 18. juli 2012 kl. 16.26

Hej Karen

Ja, snegle kan være en stor prøvelse for haveglæden - det kan jeg skrive under på!

Du skal endelig ikke lægge gulvtæpper eller andet på jorden, det er det ideelle dagskjul for snegle. Det bedste er faktisk bar og pinligt ren jord - ikke særlig naturligt, men jorddække kan man godt glemme i dyrkningssæsonen, hvis man er plaget af snegle.

Prøv evt. at anskaffe en plantetunnel med insektnet - eller lav en selv. Sneglene foretrækker de nye skud og når planterne er kommet godt igang, kan du bruge nettet til en ny kultur...

Held og lykke og giv ikke op :)

Nyt svar til emnet »Snegle æder alle spirer«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Snegle æder alle spirer

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider