Skrevet af: Philip L., 22. juli 2012 kl. 15.48
Hey!
Jeg opholder mig pt på Grenada på sidste dagen. Vi har set en masse spændende blomster og planter.
Men jeg blev mest "forelsket" i den store Timian/Thyme - det stod der ihvertfald på skiltet af den. Den dufter også sådan - men bladene er ret kraftige og "tykke".
Ved nogle hvilken timian det er?
Og hvor kan jeg købe den derhjemme? Eller nogle der har en stikling eller to jeg kan købe?
Er blevet "forelsket" i denne timian!
Skrevet af: Mogens; E., 22. juli 2012 kl. 17.09
Voers store timian har ikke nær så store blade. Kan du ikke tage nogle små planter uden jord med hjem. Pak dem ind i vådt wc papir og så i en plastpose. Straks du kommer hjem skal de i jorden.
Skrevet af: Philip L., 22. juli 2012 kl. 17.43
Det prøver jeg - selvom den ikke har de fleste stiklinger.
Hvor har du jeres fra? Hedder den noget bestemt eller?
Skrevet af: Mogens; E., 22. juli 2012 kl. 20.09
Tog i sin tid nogle små planter med hjem fra bjergene på Kreta. De blev hurtigt ½ m. høje og dufter helt skønt, især på grillen, så dufter der helt sydlandsk. Der findes omkring 350 forskellige timians. Det er ikke sikkert at dine småplanter kan klare det danske klima, men det er jo et forsøg værd.
Skrevet af: Lotte Hansen, 23. juli 2012 kl. 21.27
Det ligner meget en Plectranthus, men lige hvilken tør jeg ikke sige.Der er nogle af dem der kan spises.På dansk mølplante.
Venlig hilsen Lotte
Skrevet af: Pia Bro Christensen, 25. juli 2012 kl. 9.41
Jeg synes mest det ligner en eller anden salvie, isop eller noget i den retning. Timianslægten (lat. Thymus, eng. Thyme) består mest af småbladede urter og halvbuske.
Skrevet af: Pia Bro Christensen, 25. juli 2012 kl. 9.47
Jeg ledte lidt og fandt ud af at Plectranthus amboinicus kaldes Big Thyme på Grenada. Den bruges som oregano-substitut... Så Lotte har vist ret!
Skrevet af: Philip L., 25. juli 2012 kl. 14.25
Mange tak til Lotte der fandt ud af dens "fornavn" !
Og mange tak til dig Pia der fandt selve navnet og lidt info med den :)
Jeg tog en stikling med hjem og den overlevede den 11 timer lange flyvetur mellem London osv!
Når den engang er stor - så skriver jeg til jer, så kan i få en stikling :)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Stor timian?