Forum

Når en plante »går i stok«?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jan E, 20. august 2012 kl. 15.02

Hvad betyder det egentlig - hvad er det der sker? Og er det godt eller skidt ...

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 21. august 2012 kl. 8.51

Hej Jan E

Der sker det at planten gør sig klar til formering ved at sætte blomsterstilk, blomstre og sætte frø.
De toårige planter er dem, der kan overraske mest ved første dyrkningsår at løbe i stok. De et-årige må forventes at løbe i stok i løbet af den vækstsæson, hvor de er sået.

Stokløbning indebærer at plantens energidepot så at sige flyttes til formeringsformål.
Da stilke og frøstande oftest er træagtige og ikke spiselige, så kan der ikke høstes som forventet.....

Planterne kan have denne reaktion på stressende vilkår eller som et resultat af plantens vækstcyklus. Stressende vilkår kan være kuldepåvirkning eller kortvarig tørke i den første del af vækstsæsonen (se ofte hos løg, porre og rødbede), det kan være tørke (sker ofte for rucola og majroer) eller der kan være tale om, at planten er modnet færdig og blot er nået til blomstringstidspunktet i sin livscyklus (gælder tit for spinat og kan gælde for rucola - stokløbningstidspunktet kan udsættes noget ved hyppigt høst af bladene).

Det er da godt og hensigtsmæssigt at planterne kan fremskynde formeringstidspunktet - det er bare ikke lige en havedyrkers hedeste drøm :-). Men det giver jo en udfordring i retning af at kende sine planters vækstkrav og livscyklus....

Med venlig hilsen fra
Lone

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jan E, 21. august 2012 kl. 11.20

Lone, mange tak for dit udførlige svar!

Nyt svar til emnet »Når en plante »går i stok«?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Når en plante »går i stok«?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider