Skrevet af: Marianne Christensen, 26. august 2012 kl. 17.47
Jeg har fra frøsamlerne fået 4 fed i efteråret af samme sort, kæmpehvidløg. De 3 har sat en flot top med et helt "nøglebundt" af småløg i toppen, mens den fjerde blomstrer med en flot lilla kugle, der ligner en porre i blomst, hvorfor denne forskel ?
Marianne-c
Skrevet af: Anja Egeriis, 26. august 2012 kl. 20.04
Du må næsten prøve at spørge Frøsamlerne om det - de har nok mest styr på deres løg :)
Jeg vil tro, at du har fået den, som kaldes Elefanthvidløg, som i virkeligheden er tættere på porrer end hvidløg. På engelsk hedder den Babington's Leek (Leek = porre).
Den smager i øvrigt fint - meget mild hvidløgs-/løgsmag.
Skrevet af: Søren S Duun, 26. august 2012 kl. 21.12
Du kan også skrive til Søren (skrubtussen.dk) han ved også en del om disse hvidløg/porre. Han er i øvrig også medlem af frøsamlerne.
Jeg mener at han dyrker disse sorter selv.
Skrevet af: Pia Bro Christensen, 27. august 2012 kl. 10.43
Det er nu nok ikke samme sort, du har fået.... Babingtons løg er ikke det samme som elefanthvidløg....
Babingtons løg får yngleløg i toppen, men ingen blomster, dvs. kun vegetativ formering - elefanthvidløg får en flot blomsterstand med lilla blomster (jeg plejer at klippe knoppen af for at få store løg, så jeg ved ikke om den kan sætte frø (?)).
Begge er tættere beslægtede med porrer end med hvidløg og begge får små tykskallede yngleløg udenpå "feddene"
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Hvidløg, blomst eller stikløg, hvorfor?