Skrevet af: John Pedersen, 16. februar 2013 kl. 19.00
Noget af familien er netop hjemvendt efter en ferie i Indien, og jeg blev begavet med 2 hvidløg dernede fra.
Straks i dag valgte jeg at sætte dem, da de med garanti ikke kan holde sig til efteråret. Så 2 spørgsmål.
Hvidløg fra Indien kan de gro her ? og hvad vil et evt. udbytte være når jeg har sat dem så sent ?
jeg har kun brugt de største fed.
Skrevet af: Tom Andersen, 17. februar 2013 kl. 16.58
Spændende, men du vil jo selv kende svaret på det første spørgsmål til juni - august ;-) Mon ikke der bliver planter ud af det, hvidløg er jo ikke så krævende.
Generelt er min erfaring med sætning af hvidløg om foråret den, at nogle få sorter kan give løg med feddannelse, men kun små fed.
Mit gæt er, at du mindst vil få nogle store fed, som du så kan sætte til efteråret - hvis de viser sig at være værd at samle på.
På billedet kan du se udviklingen på mine egne hvidløg lige nu. Især rodudviklingen er forklaringen på, at efterårssatte løg giver bedre høst. Løgene er sat midt i november eller deromkring og er de enste ud af fire sorter, som er så langt fremme. Rød Estisk er ikke at se endnu, ligesom Thermidrôme og Mesidrôme heller ikke er at se. Er der nogle her på forum, som har disse sorter i vækst endnu?
Skrevet af: John Pedersen, 17. februar 2013 kl. 19.09
Jeg fik sat mine andre hvidløg sidst i oktober, og de er som dine på billedet. jeg har også Rød Estisk iblandt, og et lille kik under mit bladdække, kan jeg lige ane den et par cm over jorden.
Jeg er klar over at hvidløg som udgangspunkt skal sættes om efteråret, hvilke mine Indiske også kommer til hvis de bliver til noget, for i jorden skulle de jo.
Skrevet af: Tom Andersen, 17. februar 2013 kl. 20.44
Hej John
Forstår jeg dig ret, at Rød Estisk også hos dig kun lige kan anes under jorddækket og ikke er brudt igennem, mens du har andre sorter, som er længere fremme?
Et alternativ til at putte i jorden (hvis nu den er mere frossen end nu) er køleskabet - det giver samtidig løget startskuddet :)
Skrevet af: John Pedersen, 17. februar 2013 kl. 20.57
Hej Tom.
Du forstår helt rigtigt.
Skrevet af: Poul Børge Pedersen, 26. april 2013 kl. 12.37
Du ved nu, om dine sættefed har overlevet. Når jeg har sat hvidløg om foråret, er de til sommeren bare blevet til store fed. Almindeligvis sætter jeg hvidløg i august-september, og så plejer de at blive fine til næste sommer - når mosegrisene ikke har været der og samlet hele puljen sammen.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Hvidløg sat her i februar.