Skrevet af: Lisbeth Antonsen, 27. marts 2013 kl. 19.00
Jeg har i dag købt en pose af disse jordbær i Aldi, og er lidt i tvivl om jeg skal potte dem op indtil udplantning? Problemet er at jeg ikke kan holde dem særligt køligt. De ser dog fine ud i den lukkede pose, så jeg skal måske bare holde øje med dem indtil videre?
Endvidere står der i vejledningen, at de skal gødes løbende i sæsonen. Er der nogen af jer der har erfaringer med gødning af disse remonterende? De almindelige jordbærplanter skal jo helst kun gødes i august, eller efter høst.
Mvh Lisbeth Antonsen
Skrevet af: Freya Grossmann, 27. marts 2013 kl. 19.42
Hej
Jeg har købt de samme. Der står, at de kan udplantes i april-maj, hvis jeg ikke tager fejl. Det er jo om 1 uge.
Men ellers ville jeg hænge dem ud ad vinduet (i en plastpose) - eller lægge dem i grøntsagsskuffen i køleskabet indtil de kan komme ud i jorden.
De er måske en smule mere følsomme over for frost end sædvanligt, da de ikke er i jord. Så svøb dem evt. i noget, hvis de skal hænge ud af vinduet.
Skrevet af: Lisbeth Antonsen, 27. marts 2013 kl. 19.49
Tak for svar. Der er jo lidt jord ved i posen, men køleskabet er måske nok den bedste løsning?
Nu bor jeg på Østlolland, hvor haven stadig er dækket at omkring 10 cm sne, så jeg forventer at der vil gå 2-3 uger, før jeg overhovedet kan arbejde i haven (desværre).
Skrevet af: Henry G., 27. marts 2013 kl. 22.24
Stakkels jordbærplanter der skal i køleskab, hvis det var mine planter, ville jeg plante dem enkeltvis i små potter, sætte dem et lyst tempereret sted, så rødderne kan begynde at udvikle sig, og planterne vil have et fint rodnet, når de skal plantes om 3-4 uger. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Lisbeth Antonsen, 27. marts 2013 kl. 22.44
Vi har et gæsteværelse mod nord, hvor temperaturen nok ligger på omkring 18 grader. Jeg skulle måske potte dem op i morgen og håbe på, at de ikke 'eksploderer' inden de plantes ud, forhåbentlig midt i april. Jeg vil selvfølgelig prøve at afhærde dem først.
Skrevet af: Anja Egeriis, 28. marts 2013 kl. 7.54
Det lyder som en god plan :)
Skrevet af: Mogens; E., 28. marts 2013 kl. 10.03
Og så skal Ostara først have gødning efter høst af bærene, ellers får planterne kun en masse store blade og næsten ingen bær. Det er en dejlig jordbærsort som giver bær lige til frost, knap så meget smag men mange bær både store og små.
i50.tinypic.com/dol9no.jpg
Skrevet af: Lisbeth Antonsen, 28. marts 2013 kl. 20.38
Lige et spørgsmål mere til disse remonterende jordbær:
Kan de blive stående flere år på samme sted, eller skal de have ny plads efter nogle år som almindelige jordbær? Jeg går ud fra, at de sætter udløbere?
Jeg har i dag pottet mine 6 planter, og nu håber jeg, at de får en god start:-)
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 28. marts 2013 kl. 22.18
Hej Lisbeth, prøv at se her: www.havenyt.dk/forum/koekkenhaven/1407.html
Skrevet af: Lisbeth Antonsen, 31. marts 2013 kl. 11.22
Blot som service oplysning: Lidl har bakker med 6 jordbærplanter fra torsdag den 6. april - herunder også Ostara. Pris 35 kr:-)
Skrevet af: Lisbeth Antonsen, 31. marts 2013 kl. 11.23
Undskyld, 4. april!
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Ostara jordbær, remonterende