Forum

Nyt højbed og mærkværdigt ringe udbytte

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Peter Selmer, 3. juni 2013 kl. 21.16

Hej

Jeg er i syvende himmel fordi jeg endelig har fået mit første højbed. Jeg købte et 120X240 på nettet der, trods mine manglende handymanevner var samlet på 5 minutter - og det så faktisk okay ud. Jeg spurgte i et plantecenter hvad jord jeg skulle anvende (jeg ville købe jord i et havecenter og sådan var det bare). Jeg købte noget med et eller andet gødning (tror det hed plantestarter eller jordstarter) der skulle anvendes i forholdet 1:4 med ugødet spaghnum. Så langt så godt, der var nu jord i bedet der er placeret oven på en græsplæne og så til det vigtigste: såning (direkte). Jeg tænkte at såbånd nok var en god ting at starte med som næsten nybegynder så det blev gulerødder, blandet persille, radisser, rødbeder, iceberg og alm. hovedsalat. Jeg havde noget rucola i frø som jeg smed ned. Jeg såede 11 rækker på tværs fordelt på gulerødder, persille, gulerødder, radisser, gulerødder, rucola, gulerødder, rødbede, iceberg, persille og gulerødder.

Nu er der så begyndt at komme liv, Rucola er som ukrudt (et meget beskattet ukrudt), men her er hvad der er kommet op af det andet:
Persille: Nogenlunde udbytte
Radisser: 2 kom op og blev nippet af af "noget" nu står der 3 som muligvis bliver til noget på 120 cm.
Gulerødder: Ca. 3 pr. række spredt at kommet op
Rødbeder: Der kom 3 små spirer der knækkede af ved roden - jeg blev sur og plantede dild istedet (ser ud til at virke).
Iceberg: 1 lille spire er kommet op
Hovedsalat: Afventer liv

Nogen gange er jorden lidt sprækket ovenpå, men jeg vander ca. 2-3 gange om ugen med bruse pistol.

Jeg har ikke gødet og bedet står i en sydvendt have.

Nogen ide hvad der kan være galt? Skal jeg bruge insekt dug? Jeg har haft et groft fuglenet over idet der i starten var fodspor i det nyplantede.

Eller skal jeg væbne mig med tålmodighed og prøve mig frem afgrøde for afgrøde? Eller erkende at min jordblanding er noget hø og skifte jord (vil jeg egentlig helst undgå, men målet helliger midlet).

Slutteligt havde jeg sidste år et "højbed" i form af en lærredssæk med afstivning. Der såede jeg gulerødder i frø og de groede som skidt (jord var plantesække, gødet spaghnum og champost - en lidt hidsig gødning og ja der var meget top og små gulerødder hvilket gjaldt samtlige afgrøder - men det var ikke såbånd).

Venlig hilsen
Peter

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter Sindrup, 4. juni 2013 kl. 11.38

Du fortæller ikke i hvilket blandingforhold du blandede spagnummen?

Kunne det tænkes at din spagnum er "overgødet"?

Vi har selv, i år, anlagt højbede i vores lille drivhus, og der benyttede vi højbedsJORD - og ikke spagnum. Det er utroligt "lækkert" at arbejde med, og det hverken "klistre" eller "pakker sig sammen".

Peter

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter Selmer, 5. juni 2013 kl. 21.02

Jeg fandt svaret her til aften: Et voldsomt antal gåsebillelarver har levet rigtigt godt i mit bed de sidste 3 uger......men så blev man jo det klogere. Det burde vel ikke skade jorden? Så hvis jeg nu endevender bedet og destruerer alle larver burder jeg vel kunne genså?

Vh
Peter

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 5. juni 2013 kl. 21.34

Det lyder som en forklaring!
Men er du sikker på, det er gåsebillelarver? Jeg googlede dem, og der står på landbrugsinfo.dk (pålidelig kilde), at "gåsebillerne lægger æg i sandjord med græs i juni. Larverne klækkes i juli, og skaden bliver fra august kraftigere og kraftigere, efterhånden som larverne bliver større og større. Larvernes skade fortsætter, indtil kulden i efteråret sætter en stopper for aktiviteten".
Dvs. at det er ca. 2 måneder for tidligt at se dem som larver i jorden.

www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Afgroeder/Korn/Vinterhvede/Skadedyr/Sider/Gaasebillelarver_paa_let_jord.aspx

Som angivet, er der ingen økologisk bekæmpelse (kun pesticid). Men at holde bedene fri for græs, kan være en løsning, da det åbenbart er der de foretrækker at bo. Evt. fiberdug under højbedene, hvis de står direkte på græsset.

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter Selmer, 5. juni 2013 kl. 22.11

Jeg er faktisk meget i tvivl om det kunne være stankelbenslarver.....de ligner egentligt ret meget......og de har ikke de ben som Gåsebillelarver har.

5 af 6 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: P. Lund, 12. juni 2013 kl. 21.37

Slettet af administrator 14. juni 2013 kl. 0.44.

6 af 6 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anja Egeriis, 12. juni 2013 kl. 22.17

Slettet af administrator 14. juni 2013 kl. 0.44.

Nyt svar til emnet »Nyt højbed og mærkværdigt ringe udbytte«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Nyt højbed og mærkværdigt ringe udbytte

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider