Forum

Kartoflerne på terrassen er utroligt høj

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Kirsten Christiansen, 20. juni 2013 kl. 11.30

I år har jeg sat kartofler på terrassen, 3 spande og 2 sække begge dele beregnet til formålet. De er vokset fint, så meget at toppene nu er så høje, at de er svære at holde oprejst. Første spørgsmål er, kommer der blomster på, lige som ved almindelig dyrkning? Andet spørgsmål, kan man klippe lidt af toppen, uden at kartoflerne holder op med at vokse?
Tak for nogle rigtig gode sider og på forhånd tak.
Med venlig hilsen
Kirsten Christansen
ktmc@mail.tele.dk

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 20. juni 2013 kl. 21.47

Hej Kirsten Christiansen

Den mest nærliggende forklaring på meget høj top er at kvælstofindholdet i den jord, du har plantet kartoflerne i, har været til den rigelige side - og at du har givet rigeligt med vand.
Hvis du har tilført gødning med vandingsvandet kan du prøve en periode at vande uden at tilsætte gødning. Og hvis du har vandet rigeligt kan du overveje at begrænse vandingen lidt - men ikke ud over, hvad planten kan tåle (hvis du ser slappe, hængende blade er det på høje tid at tilføre vand !)

Der kommer blomster ! Men måske skal du vente tålmodigt....

Kartoffelknoldenes vækst er tæt forbundet med toppens trivsel.
Hvis toppen fjernes helt ( for eksempel for at forebygge skader på kartoffelknoldene efter udvikling af kartoffelskimmel) standser knoldenes vækst - de får ikke tilført mere kulhydrat fra fotosyntesen i blade og stilke. Det er kulhydrat der er byggestenen i kartoflens indhold af stivelse.

Måske kan du fjerne en del af toppen uden at væksten standser men blot bliver begrænset lidt eller meget.
Men det kan være mere smart at støtte toppen med 4 - 5 pilegrene sat ned omkring planten og forbinde disse grene med snor eller bast, cirka som det gøres med stauder. Ved at støtte toppen i stedet for at skære noget af den væk sikres, at knoldudviklingen forløber så godt som det er muligt.

Med venlig hilsen fra
Lone

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kirsten Christiansen, 21. juni 2013 kl. 1.26

Hej Lone Brems
Mange tak for dit svar og gode råd. Vedr. jorden, så er de sat i en jord som min planteskole anbefalede, men om der har været for meget 'krudt' i, kan jeg ikke se, da poserne er smidt væk. En enkelt gang for ikke så længe siden fik de vist mere end rigeligt vand, fik et skybrud og jeg var ikke hjemme, så de blev ikke sat under tag. Der er ikke blevet tilsat ekstra gødning, men nu vil jeg sætte nogle pinde i og komme smor rundt om. Er meget spændt på, om det lykkedes at få kartofler.
Endnu en gang tak for dit svar.
Med venlig hilsen
Kirsten

Nyt svar til emnet »Kartoflerne på terrassen er utroligt høj«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Kartoflerne på terrassen er utroligt høj

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider