Forberedelse af ny køkkenhave

Hej,

Jeg er ved at omlægge et stykke tidligere blomster/buske/træ-bed til køkkenhave.

Jeg ved, at det kommer til at tage flere år, før stykket har fået den optimale jordstruktur m.v. til køkkenhave, men jeg vil alligevel gerne sikre mig, at jeg ikke angriber opgaven helt skævt.

Da området ligger lavt (og er helt håbløst at dyrke pga. rødder fra de tidligere store træer) har jeg nu kørt 30 kbm harpet muld på til ny overflade.

Jeg forestiller mig straks efter planering og kultivering at udså grøngødning i stykket og så vente til januar-februar med at ned-kultivere husdyrgødning (sikkert frisk fra en rideskole, da det er det nemmeste for mig at komme til).

Lyder det farbart? Eller skulle jeg hellere give husdyr-gødning allerede i efteråret og undlade/udskyde grøngødningen i år?

Jeg har med stor interesse læst om principperne for ikke-gravning af køkkenhave. Jeg tror blot umiddelbart, at jeg starter med i hvert fald en sæsons traditionel kultivering for at få en bare rimelig jordstruktur og næringsværdi før jeg evt. overgår hertil.

Kommentarer og forslag modtages med stor tak.

Hilsen
K C

Hej K C

Det er et spændende projekt, du har gang i - og dine tanker om fremgangsmåder er velbegrundede og lyder bestemt som om der venter en spændende køkkenhave forude :-)

Det vil være helt på sin plads med grøngødning nu. Jorden er lun, der er udsigt til skiftende sol og nedbør og der er 8 - 10 uger endnu, hvor det meste kan gro.
Du kan gå efter en grøngødningsblanding, som vil give god jorddækning i lang tid. Mit forslag vil være havre - blodkløver - olieræddike og honningurt. Hvis disse bliver udgangspunkt er det nok lettest at bredså hver frøtype for sig (i stedet for at hælde alle frøene i en spand og så forsøge at få dem holdt blandet under såningen). Efter at alle frøtyper er sået rives stykket let med en bredtandet rive (kultivatorrive)
Du skal nok beregne frømængderne rigeligt, da fremspiringen i nyudlagt muld kan forventes ikke at være helt optimal.

Organisk materiale med et vist (lavt for hestemøg) kvælstofindhold vil det absolut være bedst at vente med at lægge ud til foråret !
Du kan gavne dine kommende urter rigtig meget, hvis du sætter en stor mængde hestemøg op som varmkompost nu, vender den nogen gange og holder den overdækket gennem vinteren og så bruger dem som brunt jorddække til foråret.
Det er meget let at kultivere velomsat kompost ned i jordoverfladen, der er ikke halmstykker, der generer ved såning af små frø og næringsstofferne er til rådighed for de små planter med det samme.

Rigtig god arbejdslyst & tillykke med dit initiativ !

Med venlig hilsen fra
Lone

Hej Lone,

Tak for dine opløftende bemærkninger.

Desværre er jeg ikke sikker på, at vores naboer vil sætte lige så stor pris på det langtidsopbevarede hestemøg som vi vil :-) Jeg antager, at det ikke kan undgås at give lidt lugt-gener der er uforenlige med en villagrund med nært liggende naboer?

En løsning herpå måske være at opdrive noget mere kvælstofholdigt gødning (høns)

Stykket er vel ca. 100 m2 - så der skal vel bruges 2-3 m3 færdig mængde (udlagt 2-3 cm lagt på hele området).

Hilsen
K C

Hej K C

Måske kan du sætte dyngen på den rideskole / det landbrug, hvor du skaffer hestemøget fra ?
De vil undre sig - men er dog fortrolige med lugten ;-)

Iøvrigt vil lugtgenerne fra en varmkompost være helt minimale bortset fra de ca 2 uger, hvor der er kraftig varmeudvikling i komposteringsdyngen. (Og der kan nås en fornuftig omsætning, hvis varmkomposten sættes i oktober, hvor der næppe er meget "udeliv" i nabohaverne).
Så snart varmeudviklingen tager af, kan der ikke spores andet end muldlugt, hvis eller man har gjort sit arbejde ordenligt (og der ikke kommer iltfattige "lommer" i dyngen, hvor der sker en egentlig forrådnelse).

Og så er det min - heldige! - erfaring, at naboer ofte lægger ryg til mange "underlige" tiltag, hvis de får en forklaring forud - og måske bliver kompenseret i form af en spandfuld færdig kompost til tomaterne til foråret eller endnu bedre: Lovning på en lille andel af den kommende sommers høst.

Ihvertfald bør du være forsigtig med hønsegødning - den har et relativt højt indhold af kvælstof - men oftest ikke et ret stort indhold af halm eller de øvrige "hovednæringsstoffer" kalium og fosfor), som jo er vigtige forudsætninger for at øge din dyrkningsjords frugtbarhed. Se evt artiklen "Gødningsmængder til køkkenhaven" i arkivet her på Havenyt (og nogen af de andre informative artikler om næringsstoffer og kompost).

Med venlig hilsen fra
Lone

Eig med Lone. Olieræddike vil også kunne løsne jorden dybt, så der bliver huller, hvor andre planterødder kan trænge ned.

Jeg bor i parcelhus, og har her i sommer smidt hestemøg i kompostbeholderen helt uden lugtgener. Det er bare et lag mellem alm. Haveafflad og køkkenaffald.
Det komposterede på få uger, mens resten af kompostens indhold har været præget af tørken.
V snakker her om en mængde svarende til 1/2 sort affaldssæk fordelt på to lukkede beholdere.

Henover vinteren vil der være færre lugtgener pga temperaturen.

Tak for jeres meget informative bemærkninger.

Jeg har købt perserkløver, blodkløver, honningurt og boghvede som grøngødning. Det lyder til, at jeg skal have fundet olieræddike og måske også havre. Det bliver et sandt overflødighedshorn af vækster, dejligt!

Jeg har noteret mig fordelene ved opsætning af større mængder (1 m3) hestemøg som varmkompost. Jeg må se, om der viser sig mulighed for at etablere en sådan andetsteds end i haven. Anderledes nemt er det selvfølgelig med mindre mængder i de to lukkede kompostbeholdere til køkkenaffald, det er nok værd at overveje.

Gør du det primært for at øge omsætningshastigheden eller for at tilføre yderligere næring? Med køkkenaffald burde næringsindholdet vel allerede være pænt?

Tak igen

Hilsen,
K C

Hej KC

Husk at tænke kål-sædskiftet ind, hvis du vælger den korsblomstrede olieræddike.

Hej K C

Hvis du går efter varmkompostering kan det kun lade sig gøre i en beholder eller en dynge med et rumindholdindhold på minimum 1 x 1 x 1 meter .....

Hvis du går efter ormekompost - som kan lykkes fint i en lukket beholder med et mindre rumfang end 1 x 1 x 1 meter bortset fra i månederne december til marts (medmindre beholderen er isoleret) - kan du ikke samtidig gå efter varmkompostering.....
Du kan ikke forvente en egentlig varmkompostering ved at tilsætte en halv sæk hestemøg til husholdningsaffaldet i den lukkede beholder. Der bliver ikke basis for den bakterievækst som betinger de høje temperaturer i varmkomposteringsprocesserne.

Grunden til at varmkompostering og orme er uforenelige er at ormene ikke tåler den periode i processen, hvor temperaturen stiger til op over 50 grader. Ormene kan tilsættes når temperaturen efter nogen uger er dæmpet fra 50 - 65 grader ned til ca 25 - 29 grader.

Du nævner selv, at du forventer et kompostbehov på mellem 2 og 3 kubikmeter - det lyder helt rimeligt! Men eftersom komposteringsprocessen mere end halverer rumfanget af den dynge, som blev sat oprindelig, ja så skal du op på 6 - 7 kubikmeter i udgangspunktet.

Næringsindholdet i helt omsat kompost af husholdningsaffald er relativt højt for kvælstofs vedkommende - men det kan knibe med kalium og fosfor - og med at komposten ikke bliver for "sur".
Så når det kan anbefales at kompostere gødning med halm fra heste, får eller allerbedst fra kvæg, er det for at opnå en bedre fordeling af næringsindholdet i den færdige kompost.
I halvomsat kompost er det ikke hele næringsstofindholdet, som er tilgængeligt i første vækstsæson efter udlægning af komposten - men må derfor tilføre mere end gødningstabellerne angiver
(for kartofler for eksempel: 40 kg komposteret husholdningsaffald pr. 10 m² for at dække kvælstofbehovet).

Jeg håber at mine kommentarer hjælper dig frem til en beslutning, som 2014-høsten i urtehaven kan få gavn af !

Med venlig hilsen fra
Lone