Forum

Plan til udnyttelse af nyttehaven

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Mette Holm, 13. august 2013 kl. 10.53

Jeg har lige fået fingre i 300 m2 i en gammel plantage, så jeg er potentielt selvforsørgende med grønt.
Selvfølgelig vil jeg gøre det økologisk, men mangler erfaring i at planlægge en have, køre hold-drift for at undgå skadedyr osv.
Jeg lægger alle gode råd i mapper, men mangler stadig overblik.
Hvor meget plads skal man f.eks beregne til 2 rækker af det ene eller det andet?
Er der nogen, der kender evt. links til systemer, som kunne hjælpe en til at planlægge køkkenhaven fornuftigt?

Hilsen
Mette

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: ’Trine Petersen, 13. august 2013 kl. 11.20

Tillyke med din kommende køkkenhave. :o)

Jeg kender ingen systemer, men jeg kender en bog og det er Camillas køkkenhave af Camilla Plum - den kan føre dig godt fra start og er skrevet af en kvinde der ved hvad hun skriver om, for hun har selv dyrket køkkenhave i mange herrens år og har erfaring med lidt af hvert.

Og husk så at nyde processen, ikke kun resultatet - der vil komme kæmpe succeser og lige så store fiaskoer og noget vil lykkes det ene år og ikke det næste. Og sådan er det at arbejde med jord og planter, berigende, frustrerende, lærerigt, afstressende og helt i gennem fantastisk!

God fornøjelse

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Holm, 13. august 2013 kl. 11.41

Tak! Jeg tror da ligefrem, at jeg vil aflægge Fuglebjerggård et besøg.
Min første fornuftige plan er at rydde det tætte, mandshøje ukrudt med sejl og tage flest mulege rødder med kultivator (håndkraft).
1/4 skal gennemarbejdes ordentligt, evt gødskes og beplantes med vinterafgrøder. Resten skal såes til med miljøplanter.
Hvisløg siges at være vinterafgrøde, - men er det hele fed, man sætter? Er de flere af slagsen?
Haven er min fra September.

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 13. august 2013 kl. 14.47

Der er flere gode bøger om økokøkkenhaver, du kan låne på biblioteket. Mit råd er at starte lidt småt op, især på meget ukrudtsbegroede arealer. At køre over med kultivater duer kun, hvis du har gravet, og fjernet *alle* ukrudtsrødder, så kan du holde jorden efterfølgende med lugning (håndkraft), at kultivere vil desværre betyde, at du i en vis grad udtørrer jorden, men at gå løs på krudtet mens det er småt- er den eneste udvej. Og at blive ved! Der er tusinder af frø i jorden. Men rodukrudt er det værste!

Hvor meget ting giver, er svært at vurdere, jeg havde et år 6 rækker kartofler á 4 meter, der gav omkring 80 kilo (ved optagning i oktober + de tidlige sorter, vi havde spist). Dvs kartofler nok til en familie på tre til maj næste år (heraf en teenager). Jeg sædskiftede efter devisen, noget over jorden, derefter noget under, så efter kartofler kom jordbær. Jeg har cirka 4 rækker jordbær i lidt over niveau "jordbænke"- og så løg i mellem de små nye planter, året efter er de vokset nok til at danne tætte rækker. Og. Græsapklip duer IKKE under jordbær, medmindre man elsker snegle. Det skal være halm eller ingenting.

Vinterafgrøder er vel grønkål, porrer og vintergulerødder, og fx knoldselleri. Urter i jorden skal dækkes med løv/halm- ellers er de umulige at få op! Porrer skal op i foråret senest (jeg havde to rækker, men jeg er den eneste, der elsker porrer, så det var for meget!) ellers blomstrer de, og det er fint nok, men det kan tiltrække skadedyr-

Hvidløg_ de der er et helt løg (Kinesiske hvidløg), og ikke er så stærke, vil næste år danne fed. Et fed hvidløg er betegnelsen for hvert enkeltde små løg, som hele løget består af, hvis du forstår?

Løg kan frøsås (og er et værre pillearbejde), jeg foretrækker stikløg, der sættes noget senere.

Miljøafgrøder er mange ting, ofte er det honningurt, gul lupin- og blodkløver (der er rigtig fin som kantplante), sås de efter høsten, kan de stå til foråret som grøngødning. Og nu glemte jeg SPINAT, der er genial som efterafgrøde eller grøngødning, hvis man ikke kan lide spinat. (Jeg kan- uhm i lasagne eller flødestuvet- eller i wokmad)-

Held med haven, men start småt ud, og husk at så spiselige blomsterplanter: Tagetes, morgenfrue og blomsterkarse- (fin til jorddække)- og fx solsikker. Og alle krydderurterne! Timian er en super biplante og fin med duftende roser.

Mvh
Tine

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maria A., 15. august 2013 kl. 12.11

Prøv at købe bogen "den selvforsynende have" af Johm Seymore. Der kan du få svar på alle dine spørgsmål! Både om dyrkning, sædskifte, gødskning, kompost, opbevaring, høst, anvendelse osv!

Det er forresten også den bog "bonderøven" bruger, når han planlægger køkkenhaven har jeg bemærket...

Nyt svar til emnet »Plan til udnyttelse af nyttehaven«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Plan til udnyttelse af nyttehaven

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider