Skrevet af: Vibeke Sørensen, 22. august 2013 kl. 17.26
Hej alle derude.
Kan nogen sige mig om dette er slåen jeg har fat i? Der har været snakken på facebook, men jeg føler mig ikke sikker..især ikke til at putte dem i en god gang Brøndum. Ved i hvordan man laver slåen snaps? Har i andre ideer til hvad man kan bruge dem til. Jeg har fundet en lille guldgrube. Men jeg var sikker på at slåen var en lav busk, men disse er op til 2 meter høje. Kan umiddelbart ikke finde torne. Men er spændt på jeres viden og svar. Mange sommer lune hilsener fra Vibeke
Skrevet af: Vibeke Sørensen, 22. august 2013 kl. 17.30
Her kommer billdet af slåen..måske
Skrevet af: Vibeke Sørensen, 22. august 2013 kl. 17.37
Hvorfor kan jeg ikke tilføje foto?
Skrevet af: Anonym bruger 1, 22. august 2013 kl. 18.13
Klik på gennemse. Dobbeltklik på det billede, som du vil sætte ind. Du har ikke nødig at rette på størrelsen. Det går automatisk og tryk send
Skrevet af: Anonym bruger 1, 22. august 2013 kl. 18.25
Glemte at skrive at billedet skal være jpg format. Hvis det ikke er det må du lave filformatet om i et billedbehandlingsprogram.
Skrevet af: Freya Grossmann, 22. august 2013 kl. 18.34
Og ikke i for høj opløsning = for stor fil
Skrevet af: Anonym bruger 1, 22. august 2013 kl. 18.34
Hej Vibeke.
Ud fra din tekst, er jeg meget sikker på, at det ikke er en slåen.
Slåen bliver godt nok 2-3m høje, men de har altid grentorne i rigelig mængder.
Slåen er slet ikke modne nu, og er dermed uanvendelige nu.
Der er buske med sorte bær, som er modne nu, men her skal man være sikker på, hvad det er, da der er nogle som er giftige.
vh. Hans
Skrevet af: Anonym bruger 1, 22. august 2013 kl. 18.39
Freya.
Filstørrelsen betyder intet. Det rettes automatisk.
Det har vi prøvet nogle gange tidligere. Prøv selv.
vh Hans
Skrevet af: Tom Andersen, 22. august 2013 kl. 19.54
@Vibeke
Du har mulighed for at vedhæfte ét billede til dit indlæg. Billedet må højst være 540 × 540 pixel stort. Det skal være i formatet jpg/jpeg.
Skrevet af: Anonym bruger 1, 22. august 2013 kl. 20.06
Tom
Der er ingen grund til at tilpasse størrelsen på billeder.
Jeg har i dag vedhæftet et billede i en anden tråd her på siden,. som jeg har liggende her på mit skrivebord med en størrelse på 2,20 Mb uden at rette det.
Hvis I tvivler, så er her et billede på 1,60 Mb.
Det bliver automatisk rettet ned. Det er service:-).
vh. Hans
Skrevet af: Tom Andersen, 22. august 2013 kl. 20.27
@Hans
Hvad er billedernes størrelse i pixels (lxb)? Ikke i byte...
Det har jeg tidligere haft problemer med, hvis de afveg væsentligt fra de 540 pixel, som nævnes her nederst på siden og det sidder jeg og fedter med hver gang, så det bliver ikke til så mange billeder her fra :)
Men det kan da være, at det er blevet fixet siden hen - og det ville kun være godt for brugerne.
@Vibeke
Hvad måler dine billeder i pixels?
Skrevet af: Anonym bruger 1, 22. august 2013 kl. 20.41
Hej Tom
Det billede, der er lagt ind på tråden om quinoa er 2788x2280.
Billedet i denne tråd er 2000x1500.
Der er intet gjort ved dem inden upload.
Hvis du undersøger billedstørrelsen i tråden så har det de rigtige mål. Jeg har bare ikke gjort noget.
Vi havde emnet oppe her på siden for vel et par år siden.
Det tager måske et kvart eller halvt minut at sende, men så må man styre sin kløe vi musefingeren så længe.
vh. Hans
Skrevet af: Anonym bruger 1, 22. august 2013 kl. 20.55
Nu ødelægger vi hele Vibekes tråd om slåen med al denne snak om billeder.
Forhåbentlig får hun lidt ud af det.
vh. Hans
Skrevet af: Vibeke Sørensen, 23. august 2013 kl. 8.08
Takker for svar om slåen og pixel. Måske skal jeg lige tjekke den slåen lidt mere op, inden den bliver proppet på en snaps. God dag til jer alle.
Skrevet af: Tine Horsum, 24. august 2013 kl. 14.22
Slåensnaps er namnam!
Men husk at slåen (og de er snerpende sure, så man får hønser*vsmund af at spise dem :-D ) ligesom rønnebær skal de
have frost- eller nogen dage i fryseren.
Jeg kom selv til at kigge på mit rønnebærtræ i dag, og ilede med at købe en flaske Brøndums, noget forhastet viste det sig. Rønnebær er modne hen i oktober..!
Og tegnet på modenhed er: at fuglene æder dem. Jo tak- for en gangs skyld er der mange klaser i plukkehøjde- men ikke når fuglene har været der. :-)
Held og lykke med snapseprojektet!
Ved nogen, om man kan bruge strandmalurt i snaps?
Ikke fordi, jeg er så vild med malurtsnaps, men nu bor jeg et sted, hvor der er strandmalurt i mængder.
Mvh
Tine- der faktisk kun drikker snaps til pinse....
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Slåen?