Skrevet af: Birgitte Spandet, 29. september 2013 kl. 19.02
Jeg har tidligere læst her på sitet, at jordskokker først skal graves op sidst i oktober.
Mit spørgsmål er : Jeg købte planten sidste efterår så det er første gang, jeg skal prøve at høste jordskokker. Kan man flytte planten - og hvornår vil det være mest hensigtsmæssigt ? Og kan man fjerne de lange dele af planten, som er over jorden, inden man begynder at høste ?
Vh Birgitte Spandet
Skrevet af: Anja Egeriis, 29. september 2013 kl. 19.20
Hej Birgitte
Der er en masse at læse om jordskokker her på siden:
www.havenyt.dk/soeg/?q=jordskokker&g=spoerg_eksperterne
Mht. den med at flytte dem - det er superlet bare at lægge nogle nye knolde et andet sted, men de er ikke lette at slippe af med, for de danner nye planter af selv de mindste, små stykker, som man ikke får med op :) Så hvis de skal væk et sted, er det noget med at dække jorden grundigt i to-tre sæsoner - de er meget livskraftige...
Så det er en rigtig god idé at vælge det rigtige sted til dem med det samme - og så kan man til gengæld høste i årevis der. De breder sig noget, men ikke vanvittig hurtigt.
Skrevet af: Birgitte Spandet, 29. september 2013 kl. 19.36
Hej Anja.
Tak for dette - har lige været inde at skimme. Her er da vist et emne, jeg er ret så grøn på ;-)
Men hvis jeg får jodskokker ud af det, så vil jeg glæde mig, når jeg sidder med den lækre suppe senere på året - og så fryde mig over, at de er fra egen have :-)
Vh Birgitte
Skrevet af: Anja Egeriis, 29. september 2013 kl. 21.51
Du får garanteret jordskokker ud af det - de er dejligt lette at dyrke :)
De er også superlækre rå i salater - enten i helt små tern eller i tynde skiver med en olie-/eddikedressing...
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Jordskokker