Skrevet af: Jens Agerholm, 21. marts 2014 kl. 9.30
Jeg har et areal, hvor jeg sidste år udelukkende dyrkede hvidløg. Går det - apropos sædskifte - an at lægge stikløg i det pågældende areal?
Skrevet af: Tom Andersen, 21. marts 2014 kl. 21.48
Hej Jens
Gartnerirådgivningen skriver:
Citat:
"Det anbefales at holde et sædskifte på 5-6 år mellem hvidløg, løg, porre og purløg for at forebygge problemer med stængelnematoder og svampesygdomme som hvidråd og Fu-sarium. Desuden frarådes det at dyrke hvidløg efter majs, havre, lucerne og bederoer af hensyn til risikoen for angreb af stængelnematoder."
Jeg ved, at nogle hobbydyrkere har haft problemer med hvidråd - måske er det på grund af et uheldigt sædskifte. Selv overholder jeg sædskiftet m.h.t. løg og porre, men ikke i forhold til havre (grøngødning) og majs.
Skrevet af: Jens Agerholm, 22. marts 2014 kl. 8.59
Hej Tom.
Tak for din melding.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Løg efter hvidløg?