Skrevet af: James F., 1. april 2014 kl. 8.21
Jeg har gjort 20m.2 vestjysk sandjord klar til plantning af bærbuske. Jeg vil bl.a. plante solbær, ribs og blåbær. Hvilke buske kræver mest sol og hvilke mindst? Mit kirsebærtræ vil nok skygge for ½ af bærhaven, indtil det bukker under for frugttræskræft...
Ellers nogle gode råd...? :o)
M.v.h. JR.
Skrevet af: Lone Brems, 1. april 2014 kl. 10.48
Hej JR.F.
Solbær og ribs skal du nok sætte der, hvor der en mindst skygge - og give dem en stor, tyk fodpose af kompost (3 - 4 skovlfulde til hver busk), for der er nok ikke særlig meget næring i sandjorden.....
Blåbær har det bedst i vandrende skygge - altså sol en del af dagen og skygge en del af dagen. Den er lidt mere krævende end de to andre med hvilken jordbund, den trives på - og du bør plante to (eller flere) forskellige sorter for at sikre bestøvning.
Jorden til blåbær kan forbedres ved at indblande nogle spande gran- eller fyrrenåle i plantejorden for at holde den porøs og fugtighedsbevarende - og ved at give den et par skovle havekompost som jorddække- dog lidt mindre end de du giver til ribs og solbær.
De tre buske udvikler sig som voksne noget forskelligt - også afhængigt af, hvordan de beskæres.
Hold saksen væk fra blåbær i fem - seks år!
De to andre skal have en let beskæring hvert år.
Solbær bærer bær på de skud, der kommer frem om foråret - Ribs bærer på de skud, der kom frem efter høsttid sommeren før.
Det betyder, at du hvert år kan fjerne 2 - 3 grene som er afhøstede på solbærrene og at du skal fjerne 5 - 8 af de nye skud på ribsene og lade nogle af de skud, der er høstet på sidde et år mere sammen med 2 - 4 unge friske skud ( som så skal bære frugt to vækstsæsoner senere).
Rigtig god fornøjelse med bærhøsten !
Venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: James F., 3. april 2014 kl. 17.22
Tak for gode råd og vejledning Lone.
MVH. JR
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Bærbuske i sol eller skygge…?