Skrevet af: Martin Lyngsø Hougaard, 19. april 2014 kl. 12.51
Hej Havenyt.
Min kæreste og jeg har lige købt en gammel gård og har anlagt en køkkenhave hvor der før var eng.
Vi har plantet kartofler, rødløg, forårs løg og jordbær ind til nu.
Men efter 10 dage i Indien for nyligt er det næsten en græsplæne igen.
Vidste godt at det nok kunne give problemer, men tænkte det nok gik.
Har i nogle ideer til hvad vi kan gøre?
Jeg tænker jord dække med halm, men hvordan ved kartoflerne og løgene at de godt må vokse igennem men at græsset ikke må?
Ved godt at til efteråret skal vi dække til med en plastik dug og dræbe græsset men vi ville Så gerne igang at vi ikke kunne vente.
Skrevet af: Anja Egeriis, 19. april 2014 kl. 13.05
Kender godt det med utålmodigheden :)
Der er desværre ikke en let vej - det er ikke det store problem med kartoflerne, for der får I jo fat i ukrudtet, når I hypper dem.
Men løgene er I nok nødt til håndluge for ikke at beskadige dem, og det er vigtigt, at de ikke gror til, for så bliver det nogle små pislinger...
Det samme gælder jo også jordbærrene - lidt fra planterne kan bruge hakkejernet, men helt inde omkring dem, må I ned på knæ og pille...
Og i løbet af sommeren vil jeg foreslå, at I læser de artikler, der ligger her på havenyt om at lave køkkenhave i græsplænen :)
God arbejdslyst - det er jo fantastisk vejr at være på havearbejde i!
Skrevet af: Martin Lyngsø Hougaard, 19. april 2014 kl. 14.49
Men kan man dække til over løgene med halm? Jeg var lidt i tvivl om det hjælper at kultivere og hakke da græsset jo bare kommer igen og igen? Eller kan man udpine det ved at blive ved med at rode i det?
Skrevet af: Anonym bruger, 19. april 2014 kl. 16.38
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Freya Grossmann, 19. april 2014 kl. 18.18
Det ville have hjulpet noget, hvis I havde fjernet tørvene og komposteret dem i stedet.
Kom bare halm omkring jordbærrene, men jeg læste (vist her på havenyt), at det først skal være i maj.
Løgene ville jeg bare luge, luge, luge...
Måske kan I lægge halm mellem rækkerne, så skal I ikke luge så meget der. Eller måske lægge ukrudtsdug i striber.
Skrevet af: Anonym bruger, 19. april 2014 kl. 19.00
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Græs i køkkenhaven