Rapsmark som nær nabo til urtehave

Øv,øv. Vi er nabo til en fantastisk flot rapsmark. Jeg har nydt den meget, men nu sprøjtes der. Hvad tænker I om mine afgrøder i køkkenhaven. Jeg har lige googlet. Raps skal sprøjtes ofte.

Ja, vi tænker, det samme som, når de kører gylle ud: At haven aldrig bliver helt økologisk.

Vi bor på landet, og sådan er det altså. Du kan jo ikke forbyde landmanden, at han/hun driver virksomhed.

Du kan højst selv flytte, og det bliver nok mere end svært, altså at finde noget, hvor der ikke gødes eller sprøjtes. I år dyrker landmanden ikke raps, men korn. Der gødes og sprøjtes alligevel.

Vi tænker: Ja, vi har denne her smukke havudsigt, men landmanden kom først.

Hvad tænker du?

Mvh
Tine

Jeg nyder meget min flotte udsigt og min køkkenhave. Jeg kan jo intet gøre ved det, desværre. Jeg er meget bekymret for, hvor meget gift mine grøntsager får.

Få et levende hegn som adskillelse. Så rammer hans sprøjtning i hvert fald hegnet i stedet for køkkenhaven.

Er der sprøjteskader på hegnet (visne blade), så tag billeder og tag en snak med ham/eller anmeld ham, hvis han ikke viser forståelse. Snak først!

Sprøjter han i blæsevejr, så tag kontakt til ham (på marken) og sig, at du vil foretrække at han sprøjter en anden dag (det er også ulovligt i blæsevejr). Brug evt. argumentet, at han jo også betaler for at sprøjte din have... Det får han ikke gavn af i marken.
Er det "polakken" eller landbrugseleven, der sprøjter, så spørg om at låne hans mobil og ring landmanden op.

Og ellers så flyt til en økologisk nabo...

Og du har min fulde sympati. Jeg har en høj (2+ meter) hæk og en vej i mellem haven og en mark. Så længe hækken er fin, regner jeg med, afgrøderne i haven er fine.

De får da ikke gift. Hvorfor skulle de det?

Der er nok flere sprøjtegiftrester i dit grundvand. Men man skal jo efter sigende kunne drikke en kop Round-up- uden problemer.

Det er slet ikke spor giftigt. Men jeg vil ikke anbefale det. (altså at drikke Round-up)

Hvis du vander, tja regnvand er gratis- og ja!

Mvh
Tine

Vores udsigt er så flot, at man næsten ikke nænner at opsætte et hegn.
Det, det sprøjtes med, skal vel slå uønskede insekter ihjel eller modvirke uønsket ukrudt i rapsen. De bruger jo ikke stadset, hvis det ingen virkning har.
Jeg undgår nu helst round-up. Ja, sprøjterester i grundvandet kommer jo også et sted fra...
Vi har en lav hæk. Den plejer ikke at fejle noget.
Tak for svarene.

@Annette

Ja, der systemsprøjtes også hos min (dygtige) nabo og det var jeg da gerne fri for, men han har jo lov til at dyrke konventionelt.

Hvis din nabo er dygtig (sprøjter kun i absolut stille vejr - ofte meget tidlig morgen eller sen aften) og din have er hegnet ind med hæk, burde du ikke bekymre dig. En have uden hæk er jo heller ikke en have så....:-)

Læs evt. her:

www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/1999/87-7909-424-4/html/kap04.htm

og lignende materiale.

@Tine
Ret ubegavet kommentar, det der med at drikke sprøjtemidler.

@Annette

Glemte lige at nævne: Du kan læse om afdrift (utilsigtet spredning af sprøjtetågen til din have) under punktet 4.6.3 Afdrift

Har I sat jer ind i mod hvad og med hvad, der bliver sprøjtet raps nu? Eller er det den sædvanlige plade, der helt på automatik, bliver sat på.

Og så må der ikke køres, så sprøjtemiddel driver ind hos naboen. Så enkelt er det.

@Hans

Det ville være en dejlig Verden, hvis alle overholdt lovene :-)
Jeg aner ikke, hvad der sprøjtes med hvornår hos min nabo og jeg er dybest set også ligeglad, han er dygtig og han overholder reglerne.

Ved du, hvad der kunne plage rapsen lige nu?

@Tine: det du henviser til er akut giftighed - altså om man falder død om på stedet. Ikke den langsigtede effekt - om man fx senere i livet udvikler kræft. Giver Tom ret i, at det er en DUM kommentar!

I øvrigt er RoundUp ikke angivet i dyrkningsvejledningen for vinterraps: dlf.dk/upload/dyrkningsvejledningdlf2013vinterraps.pdf (men en lang række andre midler du kan prøve at drikke, Tine).

I øvrigt er RoundUp et ukrudtsmiddel - ikke noget, der bekæmper hverken sygdomme eller skadedyr. Men der findes også en lang række andre ukrudtsmidler på markedet!
Her kan I se "Erik" sprøjte sin raps: www.risgaard.net/Sprøjtning_af_raps.asp

Øverst til højre står der også, hvad han sprøjter med (mod svampe), dem kan man jo google...
Desuden er glimmerbøsser og flere andre skulpe-skadedyr et problem i raps, og der sprøjtes med midler, hvor man skal være agtpågivende ift. bier (som er ønskede af hensyn til bestøvningen = højere udbytte).

Når man så er færdig med at dyrke sin raps, ja, så sprøjter man så også rapsplanterne væk i sin efterfølgende kornmark (pga. mange spildfrø). Og kan man sprøjte med et middel i en rapsmark, ja så kan man naturligvis ikke bruge dette til at sprøjte rapsen væk med næste år (den kan jo "tåle" det). Næh, så må man ty til nogle af de andre midler på markedet.

Og nej, Tine. Jeg vil selvfølgelig ikke opfordre dig til at smage på nogle pesticider, vel!

Gift = et kemisk stof, som slår noget ihjel. Så ja, pesticider er gift!
Det er salt også i for store doser... Fx når vejtræer dør af vejsalt.

Tak for de gode svar. Jeg vil læse det anbefalede.
Jeg tror, der sprøjtes for skulpesnudebiller. Det er den, der er på spil, når rapsen blomstrer, har jeg læst på en farmerblog.
Vores nabo overholder sikkert reglerne. Det tror jeg gerne. Jeg er bekymret alligevel. Regler beroliger mig ikke. Der skal tjenes penge, og der bliver ikke taget hensyn nok til naturværdier.
Det er en lang diskussion, desværre.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Glimmerbøsser tiltrækkes af farven. Hvid raps er en god "opfindelse" ift. sprøjtning mod glimmerbøsserne. Men jeg tænker, at olien også bliver klar (ikke gul), og at det vil gå ud over smagen?

Men helt sikkert fint til foderbrug og biogas.

Så er der sprøjtningen mod skulpesnudebiller, ukrudt, sygdomme, som stadig får mig til at vælge økologisk dyrket raps(olie).

@Frank: rucola er i øvrigt også beslægtet med raps, sikkert derfor, de kan lide rapsen i Thailand.

Det er meget sandsynligt at det er knoldbægersvamp der sprøjtes mod i rapsen nu. Det skal gøres i fuld blomst.
Glimmerbøsser er kun et problem i knopstadiet. Nu er de med til bestøvningen.
Jeg har ikke set varsel om skulpesnudebiller endnu, men det kan være smuttet.

Selvfølgelig bruger vi økologisk rapsolie i mayonnaisen og i rugbrødet, men jeg er slet ikke bekymret vedr. afdrift og så mine hjemmedyrkede grøntsager - så kunne jeg jo lige så godt hoppe i graven med det samme :)

Det er - for mig - en rendyrket (sorry) nydelse at dyrke og siden fortære frugt og grønt af egen avl. Uanset naboens adfærd...

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Det betyder "til". Det samme i en e-mail.

For at markere, at man henvender sig direkte til personen :)

@Hans: ja, skulpesnudebiller er senere, det kræver jo skulper... Blot for at give et retvisende billede af, HVOR mange gange raps sprøjtes.

Som Tom skriver: vi må vælge at leve!

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Freya. For at give et retvisende billede af hvor tit der sprøjtes raps, er det i mange tilfælde nok med en randbehandling mod skulpesnudebiller og skulpegalmyg og ikke sprøjte hele stykket.

Bare synd for Anette, at hun bor langs "randen"...

Sprøjtningen er jo et eller andet sted unødvendig, når man fint kan dyrke økologisk eller?

Merprisen er beskeden, så det kan ikke være det - med mindre man lever af olie....

Økologisk prof. fødevareproduktion er hastigt på tilbagetog. Mælkeproducenterne lægger om i en lind strøm som forstærkes når kvoterne forsvinder.

Økologisk planteavl står og falder med et gødningshæleri på 70 kg N pr. ha. pr år i konventionel gylle. Når det bliver forbudt om et år eller to, er det slut med økologisk korn og mel. De første har sagt stop.

Det mest rationelle er at lukke det hele ned. Vi må nemt kunne importere den smule.

Hans, det er kun i DK. Med til billedet hører også at mange øko-landmænd er nær pensionsalderen - lige som de konventionelle, som der også bliver stadigt færre af...

@Hans

Var det den plade der du ved?

:)

@Tom. Se dig om. Produktionen forsvinder til udlandet. Der sendes 10mio smågrise sydpå om året. Vores korn er snart så dårligt at det kun kan til foder hvis det suppleres med store mængder soja fra Sydamerika. Brødkorn er vi nødt til at importere.
Og det værste: Den bedste trediedel af vore unge mennesker forsvinder også ud af landet. De gider ikke det her mere.
Så står vi tilbage med resten, som kun er til at lægge på lager til en hulens høj lagerleje.

Men hvad fru kammerherreinde. Her går det godt, her går det godt

@ Hans: det med brødkornet har da ikke noget med sprøjtning at gøre. Det er da pga. det lave niveau for gødskning.

Du blander æbler (gødning) ind i en pære-debat (frygten for sprøjteskader)...

Og hvorfor i alverden skulle I lægge resten af de unge på lager til en høj lagerleje??

;D

@Hans

Uha, nu er vi nok lidt negativ :)
og kommet langt væk fra det at dyrke sin have miljøvenligt.

Jeg er slet ikke kvalificeret til at svare, men ved dog én ting: Jeg er personligt fuldstændig ligeglad med hvor mange griseproducenter, der flytter ud af landet, så længe det er en produktion, hvor der ryddes regnskov på størrelse med Sjælland for blot at fodre de dansk-producerede svin med soja!

Og i min optik skyldes udflytningen ikke noget med økologi, men udelukkende sigtet på et øget afkast som følge af lavere lønninger.

Mit eget mel køber jeg hos en lokal økologisk landmand.
Ditto grisekødet, blot hos en anden landmand.

Jeg spiser dog mindre og mindre (især grise-) kød, hvilket alle med en minimal indsigt i den globale ressourcesituation burde gøre..og det konventionelle svinekød vil jeg slet ikke spise med den risiko der er for under håndteringen at blive smittet med multiresistente bakterier på grund af det massive forbrug af antibiotika i foderet. Alt i alt er der intet tab for mig, hvis vi mister al den konventionelle svineproduktion i DK - faktisk kan det kun gå for langsomt :)

Salget af økologiske produkter:

www.okologi.dk/aktuelt/nyheder/2014/apr/salget-af-oekologi-saetter-rekord-for-10-aar-i-traek.aspx?utm_source=email&utm_medium=Nyhedsbrev&utm_content=CenterNyhed-1-Titel&utm_campaign=Nyhedsbrev_25_april_2014&utm_source=%C3%98kologisk+Landsforening+List&utm_campaign=856a44ad6a-OL_nyhedsmail_2014_17&utm_medium=email&utm_term=0_78c9af8c9f-856a44ad6a-171151253

Vedrørende fremtiden:

www.okologi.dk/aktuelt/nyheder/2014/maj/unep-oekologi-er-en-af-vejene-til-global-foedevareforsyning.aspx?utm_source=email&utm_medium=Nyhedsbrev&utm_content=CenterNyhed-1-Titel&utm_campaign=Nyhedsbrev_02_maj_2014&utm_source=%C3%98kologisk+Landsforening+List&utm_campaign=2b6f6ba71c-OL_nyhedsmail_2014_18&utm_medium=email&utm_term=0_78c9af8c9f-2b6f6ba71c-171151253

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@ Frank Chr. Er du interesseret i MRSA og smitte så læs Lone Landmands blog. Hun giver en grundig beskrivelse af problemet og myndighedernes håndtering af problemet. Man fører retssag mod dem, der informerer derom.

@Annette: Godt tip til en spændende blog. Tak for det.

@Annette

Godt du mindede mig om den sag - også den problematik i den konventionelle svinebesætninger er der mange, som lukker øjnene for, selv om den måske vil komme til at berøre både dig, mig og mange andre.

Så her er et link:
lonelandmand.wordpress.com/

Køb økologisk grisekød - af hensyn til miljø, grisens velfærd og dit eget helbred!

@ Michael Bæk
Dejligt, du synes om Lone Landmand og Søren Sørøver. Jeg reklamerer gerne for de herlige mennesker. Besøg deres dejlige sted, enten vineriet eller til Bondens Marked, som de afholder to gange i år. Vi var der sidst, og vi kommer igen og tager flere med.

Der er så åbenbart en hel del som er utilfreds med at der er raps på sådan et stykke jord.

Så må der være gjort nogle tanker om, hvad der skulle have været i stedet?
Skulle det ligge udyrket hen, og med tiden springe i krat og skov?
Vil I som er utilfreds med det nuværende, holde det slået for egen regning og risiko?

Vil I for egen regning holde det afgræsset med egne dyr?

Det er et stort problem landet over, så jeg ser frem til, at der er nogen som kommer med konstruktive forslag.

vh. Hans

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Se udviklingen her:

www.ssi.dk/Smitteberedskab/Sygdomsovervaagning/Sygdomsdata.aspx?sygdomskode=MRSA&xaxis=Aar&show=&datatype=Laboratory&extendedfilters=False#HeaderText

@Hans
Det jordstykke kunne f.eks. være dyrket økologisk....:), men der er ingen i denne tråd, som er utilfredse med, at der dyrkes raps på det. Så vidt jeg kan læse, så handler den om den velbegrundede utryghed ved evt. afdrift, der findes hos nogle naboer til sprøjtede arealer.

@ Hans Petersen
Jeg glædes over raps i danske landskab. Jeg kan endda glemme, at det desværre sammen med al andet, det dyrkes i stordrift på den jord, vi endnu ikke har plastret til med motorvej, har en grum bagside. Sprøjtemidler er en ting. Vibens, lærkens og harens vanskelige levevilkår er noget andet. Jeg kan ikke løse problemet, men jeg forsøger at gøre hvad. Jeg synes, vi skal værne om vor natur. Hvis vores landbrug gør mere skade end gavn, må vi tænke os om og handle ansvarligt.
Jeg vil minde om, at jeg med mit spørgsmål ikke ønskede at være kritisk over for landbruget. Her er vi måske endt nu. Jeg håbede blot på lidt beroligelse i dette forum, hvor så mange gør sig umage med dyrkning af egne grøntsager.

Ups.. Der mangler er par ord, men meningen er ikke gået tabt..

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Tænk, at en nordjyde skulle gøre dig opmærksom på det ;-)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

:-) den må vi se, når vi skal til Bondens Marked.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Tak for tippene. Det skal ses. Vi spiste udendørs ved havnen vist nok ved Norsminde kro sidst. De andre steder kender jeg ikke, men det var en smuk tur.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Kære Freya Grossman

Mit svar var nok for sarkastisk fordi, jeg kommer på et andet fora, hvor nogen "forhærdede tidselgemytter" ihærdigt påstår: Man kan drikke en kopfuld af stadset.
Og ad 2: AMPA (restprodukter fra Round UP- og visse vaskemidler) selvfølgelig skyldes byernes forbrug af vaskemidler!

Jeg har kigget på de midler, jeg bruger, der er intet AMPA i dem, men det udelukker ikke, at der kan have været det- for 15-20 år siden.

Jeg har lidt forstand på kemiske stoffer og biokemi, men ikke specielt meget om nutidens pesticider, i dag kigger jeg mere på "husholdningskemi".
Der er masser af skrappe sager folk bruger i husholdningen/på deres egen krop- hvis det kommer til det. Hormonforstyrrende stoffer, parfumer, afløbsrens osv.

Klorin bruger jeg aldrig! Det virker oxiderende, men mange mennesker mener, at køleskabe/fryseren kun er rene, hvis de stinker som en middelstor svømmehal.
Og der vil de opbevare mad i- til deres børn?!

Jeg forstår din bekymring, men reglerne er anderledes skrappere end for 30-40 år siden, hvor mine forældres syrenhæk fik visne blade på hele ydersiden - efter landmanden sprøjtede. Jeg mener, de hev fat i ørene på ham.

Mvh
Tine- hvis køkkenhave- heller ikke bliver !00 % økologisk

@Tine: sarkasme er svært på skrift...
Men vedr. AMPA så er det ,mih bekendt nedbrydningsproduktet fra glyphosat (roundup), og altså ikke noget, som vil fremgå af produktets deklaration.

Sprøjteskader forekommer dog stadig:
www.okologi.dk/nyheder-fra-oekologi-og-erhverv/2012/maj/sproejteskader-22-12.aspx
Statistikken tager ikke højde for sprøjteskader hos private eller andre ikke-erhvervsområder.

Og ja, mængden af pesticider i luftrn kan også måles på øko-æbler:
www.okologi.dk/forbruger/aktuelt-om-oekologi/oeko-nyheder/2013/nov/sproejtegift-fra-kornmarker-regner-ned-paa-danske-aebler.aspx

Så dejligt for dine forældre, at de ikke har fåe t skadet deres syrenhæk i 30 år, og ja, der er lavet mange nye regler for pesticider, men sprøjteskader sker stadig.

@Tine Andersen.

Du finder ikke AMPA i opvaskemiddel. AMPA er et nedbrydningsprodukt af fosfonater , som bl. a. findes i opvaskemidler.
Laboratorierne kan ikke se, hvor det fundne AMPA stammer fra, så der er rig mulighed for allehånde påstande.

vh. Hans

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Frank.

Det er et kæmpe område, som det nok fører for vidt at komme ind på her på en haveside.

Vi kan godt for min skyld. Jeg er nogenlunde inde i de flere hundrede regler og vejledninger om de emner. Men det har nok begrænset interesse her

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Frank.

Ok. Jeg må gøre det så kort som muligt. Så må jeg se om der er nogen der brokker sig.

Der er ingen generelle randzoner ved levende hegn, skel o.l.. Der må sprøjtes til skel. (Men ikke over).

Der er individuelle áfstandskrav til vandmiljø for de enkelte sprøjtemidler. Det kan være fra 0 til 20m.

Der er regler for, hvor sent de enkelte midler må anvendes

For 2 år siden blev indført 10m randzoner ved naturlige vandløb og §3 søer. Der var før nogle enkelte steder med 2m bræmmer.
På de nye randzoner må der ikke sprøjtes, gødes og jordbehandles.

Vi er så nogen som frivilligt laver sprøjtefrie bræmmer eller vildtbræmmer og vildtstriber langs med skel og moser. Men det er en helt anden historie.

Her findes en udmærket - og ganske pædagogisk - tegning, som viser afstanden til forskellige "elementer" i det åbne land:
www.jaegerforbundet.dk/page1604.aspx

@Freya.

Det holder ikke helt.
Den første vandplan blev kendt ulovlig og dermed blev der rejst tvivl om de gamle randzoner.

Der er nu en revideret randzonelov på bedding, men den er ikke endelig vedtaget.

Jeg har deltaget intenst i hele den diskussion de sidste 2 år så jeg gider næsten ikke begynde forfra igen her :-)

Vh. Hans

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Og natron skal godkendes efter de samme kriterier som alle andre midler.