Spørgsmål til seymour’s sædskifte plan…

jeg følger til dels john seymours sædskifte plan fra "Den nye selvforsynende have" hvor han foreslår følgende 4. årige sædskifte til 4 bede:

1. år:
Giv massere af møg eller kompost og læg kartofler. Efter kartoflerne er høstet sås vinter rug.

2. år:
Vinterrugen fra sidste år graves ned i jorden, der gives evt. kalk hvis nødvendigt, og der sås ærter, bønner og andre bælgplanter.
Disse hurtig groende planter er høstes og fjernet omkring midt sommer og erstattes af korsblomstrede planter (kål, blomkål, rosenkål osv.) som er blevet sået i et lille sepereret "seeding-bed" hvor de har vokset sig store og senere udplantet i et såkaldt "holding-bed" hvor de har vokset indtil nu.
Kålroe og andre planter af denne familie kommer også i dette bed.

3. år:
Efterhånden som korsblomstrede planterne bliver høstet og der bliver plads bliver der sået "blandede afgrøder":
salat, spinat, bladbede, squash, melon, græskar, frilandsagurk, frilandstomat, majs, radis osv.
Vinterug bliver sået efter alle disse afgrøder er høstet.

4. år:
Her skal være "rodfrugter": Persillerod, Gulerod, Pastinak (dog ikke korsblomstrede rodfrugter som f.eks. kålroe). Han har også tilføjet selleri, løg og rødbede til dette bed.
Nu er den møg og kompost som blev spredt til kartoflerne helt nedbrudt og det giver bedre forhold til rodfrugterne.

Han skriver at han putter tomater i bedet med "blandede afgrøder" (3. år) fordi han gerne vil have plads til flere kartofler i kartoffelbedet, men at man også kan vælge at have kartofler og tomat i samme bed hvis man vil være på den sikre side med hensyn til sygdomme.
Han skriver også at han ikke ser noget problem ved at radis ikke er i samme bed som korsblomstrede planterne (selvom de begge er modtagelige overfor sygdommen kålbrok), fordi radisen bliver høstet så hurtigt at sygdommen ikke når at bliver introduceret.

Jeg har dog et par spørgsmål til denne sædskifte plan, hvis der er nogen som har læst om den eller selv følger den.
- Jeg har læst at tomater og kartofler ikke må plantes tæt ved hindanden pga. kartoffelskimmel. Hvad kan man så gøre hvis man ikke vil plante dem ved kartoflerne, men heller ikke vil plante dem i "blandende afgrøder" fordi man gerne vil overholde de 4. år der skal være imellem plantefamilierne.
- Der er foreslået at plante porrer efter de tidlige kartofler er høstet i kartoffelbedet og at så/plante løg i "rodfrugter" (i "Den nye komplette håndbog af john seymour" skriver han enda at plante skallotte løg i "blandende afgrøder"), men skulle de ikke alle være i samme bed da det er samme famillie? (og de er alle modtagelige overfor nematoder)
- Jeg har læst at porrer og løg begge er modtagelige overfor nematoder, men at kartofler også kan blive angrebet af nematoder. Er det samme sygdom der menes, og i så fald burde kartofler, løg og porrer så ikke dyrkes i samme bed så der går 4. år inden der dyrkes samme afgrøde på samme sted?
- Hvis rødbede er i "rodfrugt-bedet" og bladbede er i "blandede afgrøder", giver det ikke problemmer da de er i samme famillie?
- Grunden til at han foreslår at have ærter/bønner og korsblomstrede i samme bed i samme sæson er selvfølgelig for at have mere udbytte på den samme mængde jord, men hvad er ideén med det hvis der skal bruges næsten den samme mængde plads for at have et "seeding-bed" og et "holding-bed"? og hvad med kålbrok sygdommen kan den ikke opformeres hvis der dyrkes korsblomstrede hvert år i "seed-bed" og "holding-bed" (disse bede roteres ikke i hans bog)?

For både kålbrok (sygdom) og nematoder (små jordlevende orme) gælder, at der jo kun er problemer, hvis de er til stede i jorden.

1.
Det svarer til, at sige "husk jakken, så du ikke får influenza", men du får jo kun influenza, hvis du møder smitten. Så start med at konstatere, om du har problemerne.

2. Ift. smitte med skimmel mellem kartofler og tomater, tror jeg, din have er så lille, at den kan betrgates som et bed ift. Luftbårne sygdomme.

3. Er Seymor's ide, at kålene skal overvintre? For det kan der godt være problemer med kolde vintre her i landet.

Det er jo en stor udfordring, du har taget på dig, hvis målet er at være selvforsynende.
I den retning tror jeg, du skal forberede dig på, at du nok er nødt til at lave mange mislykkede eksperimenter inden du finder det, der virker for dig. Det er jo heller ikke kun bøger, men naturen, man skal lære at afkode.
Dygtige selvforsynere laver mange fejl.
Læser du på en jordbrugsuddannelse?

med hensyn til kålbrok og nematoder gælder det så ikke om at forebygge dem i første omgang så man ikke får dem? altså er det ikke bedre at forebygge end at kurere?
så det er da bedre at lave et godt sædskifte nu end at vente til problemmerne kommer..

du har nok ret i at det ikke gør den store forskel om kartofler og tomater står i samme bed eller ej i min lille have, men min have er mere set som et eksperiment for at få erfaring til senere brug.
Så det er ikke sikkert det giver så meget mening i praksis hvad jeg foretager mig, men vil prøve at forbeholde mig til de samme retningslinjer som hvis det var et mini-landbrug så jeg aligevel kan tage nogle erfaringer med mig.
Men syntes dog alligevel det er bedre at have tomatplanterne 5 meter væk end at de står direkte op af kartoffelplanterne og nærmest berører dem..

han ide er at nogle af dem skal overvintre..
jeg har tænkt på om det kunne lade sig gøre.. måske kan det ikke strække sig i helt samme stil i vores klima sådan som han beskriver det i bogen, men måske kunne det give noget frisk grønt til langt hen på efteråret eller vinteren, og måske længere hvis man er flittig med at dække med fiberdug, eller stiller et minidrivhus henover.

målet er ikke at være selvforsynende, målet er at kunne producere så mange grøntsager som muligt på mit lille stykke jord, og lære noget om grøntsagsdyrkning, og få erfaringer til et måske senere mål om videre selvforsyning inden for andre produkter.

jeg påtager mig ikke for store udfordringer, men tager små skridt af gangen. lige nu koncentrerer jeg mig bare om mine 45 kvadratmeter

du har ret i der skal mange fejltagelser til for at få erfaring men man kan jo ligeså godt prøve sit bedste første gang og så tage den derfra. altså ikke at prøve at lave sin have perfekt første år, men at undgå at lave fejl bevidst hvis man allerede ved at man skal prøve at undgå for eksempel at dyrke samme grøntsags familie flere år i træk på samme stykke.

Du har også ret i at man kan lære meget af naturen, men som sagt må man starte et sted, så man ikke behøver at starte helt fra "tidernes morgen". Så man kan læse lidt og lære lidt fra egne erfaringer, og lære lidt fra naturen.

jeg er lige pt. igang med en landbrugsuddannelse ja :)
er i norge i praktik på en biodynamisk gård lige pt.

I "Kloge koners råd til havemænd" anbefales noget "Over jorden efterfulgt af Noget under jorden"- hvorfor jeg har flyttet jordbær til kartoffelbedet fx.

Grønkål og rosenkål kan overvintre, det samme gælder selleri og vinterporre. De sidste kan man nu lægge løv eller halm om- så de er nemmere at grave op i frostvejr!

Vinterrug?
Jeg ville nu plante grøngødning, men jeg har så ikke adgang til rug.

Mhv
Tine

Tine Andersen

skal jordbærene ikke være i et permanent bed og ikke i en af dem som er i rotation hvert år?

vinterrug er da også grøngødning.. desuden er det det eneste som kan gro efter kartoflerne osv. er høstet..

Jordbærrene er "halvpermanente" - da de pga. en nedgang i udbyttet kun dyrkes som treårige planter. Bliver de ældre, giver de færre og meget små bær.

Prøv at søge info om dyrkning her på siden :)

Jeg roterer, jordbær og kartofler , de bytter plads. Jeg har kørt med 3 rækker bær- og 6 rækker kartofler- (Giver ca. 90 kg- hvis de opbevares korrekt- har man vinteren ud).

Jeg tager afflæggere af de planter (sæt en pind i jorden), der har båret godt, og sætter en ny række i det fhv kartoffelbed. Man kan plante aflæggere hen i maj/juni- og så sætte løg i mellem. Så får man udover bær- lækre nye løg samme år. Bærrene- kommer mest næste år.

Mvh
Tine

Anja Egeriis

ved godt jordbær skal skiftes ud hver 3. år men derfor kan jeg stadig ikke se menningen med at have dem i rotation sammen med kartoflerne, for så bliver de jo skiftet ud hvert år og man har kun 1. årige jordbær som ikke når at etablere sig (medmindre man lader jordbærene stå de efterfølgene år mens resten af rotationen fortsætter)

men hvis det ikke skal handle for meget om jordbær eller planterne i sig selv, så tænkte jeg om nogle kunne svare på de spørgsmål jeg oprindeligt havde.. ikke set ud fra et synspunkt omkring denne specifikke rotations plan men bare et svar generelt på disse:
(jeg gentager lige spørgsmålene men omformulerer dem så det bliver lidt kort)

- Hvis tomater og kartofler ikke må plantes tæt ved hindanden og der skal være 4 år imellem dem hvordan kan det så lade sig gøre uden at man skal til at etablere 8 bede? nogle forslag?

- SKAL porrer, løg og skallotteløg være i samme bed hvis man har et 4 årigt sædskifte, eller er det lige meget at de kommer efter hindanden år efter år?
Og de nematoder som kartofler får er det de samme som dem løg får, og skal der i så fald være 4 år imellem løg/porrer og kartofler hvis de ikke er i samme bed i rotationen?

- Kan rødbede og Bladbede være i to forskellige bede selvom de er i samme famillie?
eller sagt på en anden måde: er det et problem at der kommer planter af gåsefod familien (Chenopodiaceae) på samme stykke jord 2 år i træk?

- hvis man sår planter af Korsblomst-familien (Brassicaceae) i et permanent såbed, og lader dem stå og vokse sig store og først fjerner dem fra bedet til langt hen på sommeren hvor de flyttes ind i rotationsbedene.
Er det et problem at de bliver sået og vokser en halv sæson i samme bed hvert eneste år?
hvad kan man ellers gøre?

håber i kan hjælpe mig.. 1000 tak