Skrevet af: Lone Nielsen, 23. juni 2014 kl. 22.24
Min nabo og jeg har delt ca 80 stangbønne borlottifrø mellem os og sået på forskellige tidspunkter fra ca. 15. maj og til 14. juni. Jeg har i skrivende stund fire planter, som kigger op. Naboen havde ved seneste kontrol tre styk. Vi har begge sået over to omgange og været opmærksomme på jordtemperaturen. Naboen har dog vandet mere end jeg har.
Er det nornalt, eller har vi bare været uheldige med kvaliteten af de indkøbte bønner?
Det ægrer mig helt enormt, for sidste år havde jeg samme bønne i buskform med et stort udbytte, som har holdt hele vinteren. Når jeg valgte stangbønneformen i år, var det af estetiske hensyn - men havde ikke drømt om, at det skulle være med meget større usikkerhed på spiringsprocent.
Skrevet af: Freya Grossmann, 24. juni 2014 kl. 7.29
Jeg synes, I skal klage over spireevnen. Det lyder til, at frøene er købt, og ikke hjemmedyrkede.
Skrevet af: Bente Madsen, 24. juni 2014 kl. 8.28
Jeg har dyrket borlotto stangbønner i flere år. Tager nu egne frø. Vil tro spireprocenten ligger på ca 100. Så I må have været uheldige.
Skrevet af: Lone Nielsen, 24. juni 2014 kl. 19.50
Tak for svarene. Ja, jeg burde nok klage, men det giver mig jo ingen bønner til vinterens gryderetter. Ikke hjemmedyrkede i hvert fald. Men jeg køber ikke mere i den netbutik.
Skrevet af: Anja Egeriis, 24. juni 2014 kl. 21.37
Man kan stadig nå at så bønner - og jeg synes da, at du bør klage.
En seriøs netbutik vil kun være glad for at få oplyst, hvis der er problemer med deres frø.
Det er da synd at afskrive en butik på grund af en enkelt dårlig oplevelse - de kan jo også have fået en dårlig leverance den ene gang...
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Ingen succes med Borlottibønner