Forum

Kalk vs. grus

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 28. juni 2014 kl. 11.32

Et stykke af køkkenhaven har sur jord.
Indikationen af den sure jord har jeg alene ud fra planternes vækst og overfladen på jorden simpelthen bliver mere eller mindre grøn. Senere på sommeren kan jeg løfte jorden op som plader hvis jeg ikke har gjort noget ved den.

Generelt er jorden i haven sur. Sikkert p.gr.a. 20 m. høje fyrretræer og grantræer.
Problemet kan jeg kalke mig ud af, men tænkte om alm. stabil grus indeholder kalk i en mængde, som kan afhjælpe problemet med sur jord.

Nogen som har erfaringer og evt. blandingsforhold/udstrønnings mængde hvis det kan bruges (anvendelse af grus vil samtidig give en lettere jord).

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 28. juni 2014 kl. 13.27

Med mindre du har udviklet en sikker, visuel metode til bestemmelse af pH, så skal du endelig ikke tilføre kalk til din jord før du har målt pH. Det er meget svært at få pH ned igen, hvis du overkalker.

Fortæl gerne om din metode til at vurdere om jorden er sur.

Du får ingen pH-regulering ved tilførsel af grus.

Har du meget helt bar jord?
Bar lerjord giver direkte dårlig jord og dårlig trivsel hos planterne - bortset fra Padderok, Vejbred, Kamille og andre der elsker sammenklasket lerjord.

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 28. juni 2014 kl. 14.03

Selvom jeg tager brillerne på, har jeg ingen sikker visuel metode til bestemmelse af pH.

Men "metoden" er dog alligevel rent visuel.
Jeg har bar jord mellem grøntsagerne i køkkenhaven.
Aktuelt står der porre på stykket.
Jorden mellem rækkerne er begyndt at blive grøn og jeg vil senere kunne skrabe den øverste centimeter - eller to - af, som var det græstørv.

Porrerne vokser elendigt i modsætning til andre steder i køkkenhaven, hvor jeg tidligere har haft porre.
Der er ingen "fejl" at se på dem. De ser sunde ud. Men forbliver små og vokser simpelthen alt, alt for langsomt.

Men nu, mens jeg sidder og skriver, tænker jeg på om det egentlig er alger - og ikke mos - der vokser på jordens overflade.

Umiddelbart tænker jeg, at jorden er sur fordi den er under et stort fyrretræ. Men problemet kan være, at den er for leret.
Sol kommer der som i den øvrige køkkenhave.
Så det er ikke problemet.

Uden at vide om det er rigtigt, har jeg en idé om at algerne/mosen snupper næringen fra porrene.

Har alger/mos det mon godt i leret jord?
Selvom jeg ikke mener, at den er påfaldende leret, når jeg har gravet.

Det med pH måling har jeg overvejet. Men mener at det er alt for dyrt.

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bent Nørgaard, 28. juni 2014 kl. 15.11

Brug pH -papir! Billig og simpel måde at få resultatet på. Tag en håndfuld jord og opløs den i vand. Mål opløsningen.

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 28. juni 2014 kl. 18.36

Vi har lerjord og masset af nåletræer - fyr og gran. Vi har også mos i græsplænen - men ikke der, hvor nålene falder af...

Vores mos er der, hvor huset skygger græsplænen en stor del af dagen.

Jeg tænker, lige som Tom, om der kan være andre ting "i vejen" med jorden: pakket jord, stående vand, sol/skygge og ikke mindst humuslag. Jorden i køkkenhaven bliver dels vendt, dels tilført gødning og muligvis også organisk materiale (fx halm?). På den måde er jorden i køkkenhaven måske langt bedre end resten af din jord, som måske har fået lov at passe sig selv. Så kan der ske det samme som med huse: de falder sammen.

5 af 7 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 29. juni 2014 kl. 1.23

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 29. juni 2014 kl. 8.52

husk at bruge destilleret vand ellers er det mest vandets ph. I måler

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 29. juni 2014 kl. 17.50

Jeg tror jeg starter med at bestille noget pH papir.
Hvad skal jeg opmærksom på?
Noget der er bedre end andet?

Nyt svar til emnet »Kalk vs. grus«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Kalk vs. grus

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider