Bunddække og dræbersnegle

Jeg forsøger at finde alt muligt egnet plantemateriale til bunddække. Jeg har forliget mig med, at det jo ikke ser pænt ud i traditionel forstand, men jeg er lidt usikker på, om jeg med mit bunddække skaber et paradis for dræbersnegle. Min nabo fandt 3 i dag. Jeg skulle jo nødig tiltrække dem.

Det år, hvor jeg lagde halm under mine jordbær fik jeg ikke et eneste bær selv. De slimede bæster tog dem alle. De hyggede sig stort under halmen og smagte lidt her og lidt der! Nu skulle de jo ikke bruge tid på at søge skygge. Siden har jeg droppet jorddækket efter at have prøvet i kartoflerne også, med samme resultat. I år har de mest hygget sig i den tætsåede pluksalat, som de så har fået for dem selv.

Nu planter jeg tæt, strør ferromol efter behov og går en tur om aftenen og samler snegle ind. Denne tørre sommer har reduceret mængden betydeligt. men de er der og venter på bedre tider. Det kan jeg se, når jeg har vandet, så kommer de frem.

Så dræbersnegle og jorddække er efter min erfaring ikke en heldig kombination.

Fuldstændig enig med Lone!

Jeg er "heldigvis" sådan en gammeldags haveelsker, som synes at sort jord mellem stauderne signalerer, at her er en veltrimmet have. Og vi har ingen snegleproblemer, kun en flok vinbjergsnegle, som huserer i en skråning, dækket af vinca, men det får de så lov til. For år tilbage døjede vi med de brune bæster, men nu fanger vi højst 10 om året
Jette

Bar jord er "bioørken" og helt unødvendigt i prydhaven.

Tak for svarene. Jeg kunne godt tænke mig at høre nogle erfaringer fra folk, der bruger bunddække. Jeg synes, det er meget svært at holde øje, hvis bunddækket er tæt, hvilket vel er meningen, hvis det skal fungere.

@Annette, er vi i køkkenhaven?

Ja, det er især der.

Hvis du kan så dine afgrøder uden at flere meter af nyspirede rækker af grøntsager bliver ædt på en nat og hvis du kan dyrke salat uden at alle salatplanterne er sølet ind i snegle, så har du ikke dræbersnegle af betydning og jeg vil anbefale dig at holde fast i jorddækket, da det er så vigtigt for en frugtbar og levende jord.

Bunddække - levende eller dødt - tiltrække ikke snegle som sådan, men er de først kommet, så vil de have et fint dag- og tørkeskjul dér.

Er du seriøst plaget af snegle, som jeg er, så vil jeg anbefale at droppe jorddække i dyrkningsæsonen og kun dække af for vinteren, _efter_ sneglene er fortrukket sent i efteråret. Etablerer du jorddække for tidligt op mod vinter, så giver du sneglene ideelle forhold for at overvintre hos dig.

Tak for det uddybende svar, Tom. Det beroliger mig. Vi har ikke set en eneste dræbersnegl, vore planter har det fint, så jeg fortsætter med mine bestræbelser på at skabe gode vækstbetingelser og et godt miljø i min køkkenhave. Det glæder mig meget.

Hej Tom

Denne gang er det mig, der er helt enig! Og tak for din vidensdeling. Sent efterår bunddækker jeg køkkenhaven med hestegødning i bunden og øverst lægger jeg alle de blade, jeg kan samle fra havens græsplæne. Når foråret kommer er bladene som regel alle omsat, men der kan ligge større eller mindre mængder hestegødning tilbage. Afhængig af, hvad jeg skal dyrke i det enkelt bed, kultiverer jeg det ned eller river det sammen og fordeler resterne i havens staudebede. Umiddelbart ser det ud til, at der er en fin gødningsballance ved denne meode, som jeg har praktiseret i 6 år nu.

Jeg har desværre måttet droppe egenkompostering og bortskaffer alle planterester i løbet af sæsonen - tilgengæld er jeg storforbruger af kommunal kompost. I min kommune afhentes der haveaffald en gang om ugen i hele vækstsæsonen- meget luksusiøst og super service.

@ lone bruger man ferramol skal man ikke indsamle snegle da de snegle som har ædt det også bli´r ædt og så virker det flere gange - klip dem og lad dem ligge

Hej Mogens

Tak - det var jeg ikke klar over. Troede det kun var nematoder, der virkede sådan. Jeg bruger kun ferromol i begrænsede områder af haven. Hovedsageligt i køkkenhaven. Jeg ved ikke, hvor langt de kryber, men det er mit indtryk, at det er begrænset, hvis de trives, hvor de er. Fx er det først nu jeg har fundet dem i forhaven i større mængder. Her vil jeg helst ikke sprede ferromol, for jeg har mange vinbjergsnegle, som jeg er glad for.I år er det heldigvis begrænset, hvad der har været og en indsamling i spand har ikke været aktuel - tror det er den tørre sommer i kombination med de senere års indsats, der nu giver pote. En tur med tidseljernet hver aften er nok. Får vel en 30-40 stykker, når der er rigtig bid.

Jeg får lyst til at spørge, hvorfor er det, at vi synes så godt om vinbjergsneglen. Vi har mange af dem, og de er meget velkomne, synes jeg. Jeg ser ikke på de almindelige snegle med hus med samme øjne. Vinbjergsneglene må vel også blive sultne, og deres størrelse kræver vel en del føde. Hvad spiser de mon?

Vinbjergsnegle spiser planterester, døde smådyr og den slags - altså det samme som dræbersneglene. Måske er det størrelsen på sneglen og forskellene i husets udseende, som gør dem mere individuelle, der gør at mange af os bærer over med dem, og synes de er hyggelige?

Under alle omstændigheder er de ikke et stort problem i min have og de må meget gerne blive her. Jeg flytter dem ud af risikozonen (ferromolområdet), når jeg finder dem der.

Tosset? Ja, lidt :-) Men jeg er sikkert ikke den eneste, der er lidt irrationel engang imellem.

Tak for svaret Lone. Jeg tænkte nok, det var sådan fat. ;-) ja, det er vel egentlig ok at være lidt irrationel. Måske er vinbjergsneglene mere beherskede mht formering. Jeg synes, vores bestand er konstant ef størrelse. Dræbersneglene virker mere talrige, hvor de er.