Skrevet af: M. Have, 23. august 2014 kl. 20.29
har set en del "bær" på mit æbletræ. Synes ikke de har været der hele sommeren, og altså ikke bare æbler der ikke har udviklet sig. Det er første år det giver æbler. Flotte 4 stk. har i bud på hvad det er
Skrevet af: Søren S Duun, 24. august 2014 kl. 12.18
For mig at se ligner det æbler, som på grund af dårlig eller mangel på bestøvning er gået i stå i deres udvikling . De samme æbler kan du også finde i træer med mange og spiselige æbler i .
Jeg tror bare at skal pille dem at også håbe på bedre held til næste år, med hensyn til bestøvningen .
Skrevet af: Boi Jensen, 26. august 2014 kl. 10.27
Hej Marc
Normalt vil ikke bestøvede æbler blive enten ikke udviklede eller dårligt udviklede og falde af, men det har dine bare glemt - altså at falde ned.
En sjov udvikling er hvis bien kun har været i den ene side af æblet - så bliver det helt skævt og vokser ikke i den side, hvor bestøvningen mangler. Hvis et sådan æble bliver skåret over, kan du se at der heller ingen kerner er udviklet i den side, hvor det mangler bestøvning.
Skrevet af: M. Have, 26. august 2014 kl. 15.13
tak for svarene søren og boi. må hjælpe dem på vej næste år med en vatpind. Tror også snart jeg prøver et af æblerne, selvom jeg ikke kender sorten, og dermed den normale plukke tidspunkt
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 26. august 2014 kl. 15.21
Marc, når æblet er modent, slipper stilken træet, når du varsomt drejer det.
Skrevet af: M. Have, 26. august 2014 kl. 15.31
tak vibeke. første træ der giver æbler, ellers har jeg to unge træer(aroma-witos), som jeg selv har plantet. Har ikke boet så mange år i dette hus
Skrevet af: Boi Jensen, 26. august 2014 kl. 16.00
Hej Marc
Bestøvning er aller lettest, hvis du tager en blomst fra en bestøversort og fjerner alle kronbladene - så står du med hele bestøvningsanlægget og det duppes så ind i EEN blomst i hver klase blomster. Så kan du bagefter se om dit arbejde har virket og har bierne ikke lavet noget, bliver der også kun en frugt i hver klase blomster.
Skrevet af: M. Have, 26. august 2014 kl. 22.27
Tak for svaret boi, det eneste problem jeg har, at jeg ikke kender sorten og derved heller ikke hvad der kan bestøve den. I år gjorde jeg det du sagde med blomsten, det var bare en blomst der kom fra samme træ, men det kan nok ikke lade sig gøre?
Skrevet af: Boi Jensen, 28. august 2014 kl. 8.15
Hej Marc
Du skal altid bruge en blomst fra et andet træ - og du bliver nødt til at udelukke de sterile sorter som Boskoop, Bramley, Transparente Blanche og Gråsten, som er dem, der findes en gang i mellem.
Derfor må du på udkig efter et Filippa træ, som er så nemt genkendeligt at du aldrig er i tvivl når du finder et sådant.
Den bestøver alle andre sorter end dens kopier.
Skrevet af: M. Have, 29. august 2014 kl. 9.06
bliver nødt til at spørge, hvorfor er man ikke i tvivl, når man ser et fillippa træ.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Hvad er det på mit æbletræ