Køkkenhavn i børnehøjde!

Hej!

Jeg er pædagogstuderende fra Aalborg og er pt. i gang med et eksamensprojekt omhandlende køkkenhaver i børnehaven. Vi har som en del af vores opgave bygget nogle højbede som skal bruges i en børnehave. Idéen er at bedene skal bruges så meget som muligt, og børnene, så vidt muligt, selv skal "eje" og passe bedene.

Vores spørgsmål til Jer er: Hvilke grøntsager/urter/etc. kunne være gode at dyrke? Vi vil gerne kunne dyrke hele året, så der også kan høstes mere end en gang om året. Derudover kunne vi godt tænke os at vide hvilke planter der ville egne sig godt til børn i den alder? Der må gerne "ske noget" -saltså så de kan følge udviklingen af planten/grøntsagen, men samtidigt skal planterne også kunne holde til lidt "tæsk" :)

Håber I kan hjælpe os.

Mvh. Søren og resten af grupper :)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jamen jo flere, jo bedre! Det er helt bestemt også planen.

Det helt store spørgsmål er: Er der f.eks. nogle der egner sig bedre til tidligere på året? Og nogle til senere? Så de hele året rundt kan opleve livet spire :)

Og er der evt. nogle man skal holde fra hinanden? Altså, af planterne :)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Prøv at så karse! Mange ved ikke, det kun er kimplanterne, der spises, men det kan sagtens sås på friland, de bliver ½meter høje og blomstrer med små hvide blomster.

Blomster: Blomsterkarse, solsikker og morgenfruer. Solte Kavalerer-
Bønner! Pralbønner er gode til børn- en plante, der bliver hurtigt stor.

Noget for næsen: Reseda, den dufter vidunderligt sødt- bolsjeagtigt. Mynte og pebermynte. Lavendel.

Kartofler- man kan lægge en eller to.

Husk, at når noget er høstet, kan man så noget andet. Morgenfruer kan fx godt sås i august.

Mvh
Tine

Rettelse: Stolte Kavalerer.

Hvis der er plads, så er kørvel også en plante, man som barn kan gå forbi og nappe en smagebid af.

Husk også, at man selv kan tage frø af mange planter, det er også sjovt for børn. Frøposer kan man selv lave/folde af papir- og tegne, hvad det er. Frø skal i en fugttæt beholder og i køleskab, men det behøver ikke at være dyrt, eller tage meget plads op. Min den ene er en gammel madkasse i plast.

Mvh
Tine- og held med det! Det lyder som en rigtig god idé (Y) (Y) (Y)- er det skolehave?

Så grønkål til foråret, de står hele vinteren med sne på og kan høstes løbende. En salat af finthakket grønkål, rosiner og creme fraiche er et sikkert hit. Lige nu kan i garanteret få alle de jordbærplanter I kunne drømme om, alle haveejere har overskud. Jeg sender gerne en stak bønnefrø, både pralbønner og de rødmelerede samt alm buskbønner, hvis jeg får adressen. De kan først sås i maj, men kan jo forspire indendøre.
Jette

Nåh ja, glemte at nævne, at I kan få alle de purløg I vil have, men anvendelsen er lidt begrænset, men lad børnene tage frø af tomater, tør frøene og så er der jo noget at glæde sig til til foråret (ligesom alle andre haveejere)
Jette

Jeg ville skele til projektet haver til maver... Børn kan dyrke alt, og gulerødder og ærter er fortræffelige børnehaveplanter. Kål er problematisk at dyrke økologisk pga. Skadedyr - følg bare med her på siden.

Jeg synes, pædagogisk, man skal arbejde hen i mod et større smageregister hos børnene. Og det de dyrker selv, er mere spændende.
I kan sætte hvidløg nu :0)

Hej Søren Jensen

Fin projekttænkning - og der er bestemt rigtig meget inspiration at hente i Camilla Plum's artikel (nævnt i indlæg nr 3); men fru Plum er en "hurtig dame", så det kan være lidt svært at få overblik.....

Jeg ku derfor ha' lyst til at give et "lige ud ad landevejen" forslag:
Gør jorden klar i højbedene ca 5 cm over det niveau, den skal have når den "har sat sig".
Løsn overfladen og bredså blodkløver i halvdelen af bedene, bredså havre i den anden halvdel bortset fra ét, to eller tre bed (-e).
Såningen af det grønne jorddække skal ske inden efterårsjævndøgn - dvs før 22. september for at der er varme og lys nok til at planterne kan blive robuste inden vinteren.
Jorden i bedene vil have godt af at blive gennemvævet af planterødder og af at have et tykt blad- og stængellag ovenpå gennem hele vinteren

I det ene "tomme" bed sættes nu rabarber i halvdelen (afstand 50 x 50 cm) og til oktober hvidløg (afstand 15 x 15 cm) i den anden halvdel - så er der sørger for grønt drys i tidlige forår og for rabarber til saft / grød også i det tidlige forår og igen i september.
Hvis jordbær er en mulighed kan de plantes nu i et andet "tomt" bed
Skovjordbær har en meget lang bærsæson og egner sig til små fingre og små munde :-) - planteafstand 15 x 20 cm. Vil i løbet af første vækstår dække jorden helt og dermed mindske behovet for lugning. Kan stå årevis i samme bed.
Man kan også tænke over, om sene hindbær (Autumn Bliss, Fallgold for eksempel) kunne være en mulighed i det tredje bed. Plantes nu. De kan stå i samme bed i flere år - høstes i august - september - oktober indtil frost, planteafstand 50 x 50 cm
Når plantningen i et, to eller tre bede er overstået bredes et lag champost ud over jorden der, hvor der er plantet. Det yder lidt beskyttelse mod tilslemning og udtørring.

Fra marts ryddes bedene (klares med håndkraft og en rive) med grøngødning, efterhånden som der skal sås eller plantes.
Det er bedst ikke at grave ! Løsn jorden med en greb eller en kultivator og så eller plant så i den løse jord.

Velegnede urter skal være hurtigt groende og som du er inde på - de skal kunne tåle lidt tæsk.... Det kan de nu ikke allesamen, men også det at passe på og at værne er jo en læreproces ....

Mynte - til te, kan plantes i april
Spinat - til stuvet spinat med æg og brød, kan sås ude i marts
Kørvel - grønt drys, kan sås ude nu og igen fra marts
Jordskokker - til råkost og suppe, knoldene kan lægges i marts. Står ude året rundt høstes, når man vil bruge dem. Bliver 2 meter høje.
Kartofler - forspires lyst indendørs i marts - lægges i april - høstes i juni
Squash - til råkost, suppe og kager. Sås inde i maj - plantes ud når de har to blivende blade. Vokser bedst, hvis der er rigeligt kompost (champost) omkring planten. Planteafstand 1 x 1 meter
Bønner - koges inden spisning. Sås inde i maj / juni - plantes ud med tre blivende blade. Planteafstand 15 x 40 cm.
Ærter - sås i april / maj. Planteafstand 8 x 40 cm
Tallerkensmækker (tropaelum) - blomster til salatskålen. Sås i april, blomstrer til og med september. Planteafstand 30 x 30 cm.

Jeg er helt enig med de, de foreslår, at der kan sås og høstes løbende! Men jeg kender også lidt til (den travle) hverdag i en daginstitution. Det kan være enten let eller også rigtig svært at prioritere et intensivt
så-passe-høste-program i urtehaven.
Så jeg vil foreslå, at i overvejer at begrænse antallet af forskellige planter fra starten - det er lettere at tage nye planter ind, når der først er etableret pasningsrutiner, som alle befinder sig godt med.

Held og lykke med afleveringen af projektet til børn og voksne !

Venlig hilsen fra
Lone

Hej kommende kollega og byfælde. Har i bygget højbedende fysisk eller på papirform.Det er så gu et interessant og kæmpe stort projekt du har gang i. Godt initiativ. Jeg var i praktik i en børnehave for år tilbage. Jeg sad i sandkassen med 5 børn. Pludselig gravede en dreng en regnorm frem. Alle løb skrigende og grædende væk og ind i huset. Så ikke de samme børn i sandkassen mere den sommer.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Nej, der er såmænd ikke noget galt, det er bare en anden tid og andre ting man som barn skal kunne i dagens Danmark.

Ja, Frank, du har helt ret, men det må være en af de "kedelige" børnehaver med asfalt, beton og fliser og måske et svigtende bagland.

Der er rigtig mange pædagoger - som i Sørens gruppe - der erkender vigtigheden af, at børn får indsigt i naturens spændende verden. Hatten af for dem!

Der er absolut ingen krav til børn der skulle forhindre dem i glæden ved naturkendskab - men der er sikkert mange voksne omkring dem, som svigter deres rolle og konstant sætter børnene i et hjørne med en smartphone eller en tablet.

6 store stjerner til de forældre som køber kolonihaver, eller vælger skovbørnehaver, eller vælger en børnehave med tilhørende naturgrund.

Hej Tom. Ja en børnehave med fliser. Og det er de fleste.

Det er altid vanskeligt at etablere projekter i en institution.
Er det de voksnes projekt? De voksnes projekt der står monumentalt som en fiasko, hvis børnene ikke deltager?
Radiser!
De kommer hurtigt og skal sås løbende.
Højbede er så kategorisk. Så velordnet og forpligtigende.
Vi vil gerne have, at det hele skal ske og blive færdigt i vores egen tid. I vores egen generation eller mens vi er ansatte et sted.
Men udviklingen tager ikke hensyn til os og det er et langt og sejt træk, at gennemføre dine ambitioner.
FDB prøvede engang med sloganet: ”du er hvad du spiser” og skal vi overføre det på nutidens mennesker, er de sgu ikke meget værd.
Måske kunne man fristes til at sige, at hvis mig hvad du spiser, og jeg skal fortælle dig noget om dit selvværd.
Karakteristisk for institutioner er vist, at de er hegnet ind.
For mange år siden arbejdede jeg på et fritidshjem, med højt hegn omkring noget af legepladsen.
Engang -- i løbet af februar - plantede jeg agurker og tomater og ærter, som selvfølgelig nåede at blive alt for store, inden de skulle plantes ud.
Træværkstedet, hvor de blev opbevaret, lignede et væksthus i Botanisk have.
Men de blev plantet ud langs hegnene. Børnene havde fulgt væksten og stod på spring da de skulle udplantes for være med.
Og vandingen! Efter skole stod de i kø for komme til at vande (også i regnvejr ;)
Og da der så blev købt en vandbeholder til anhængeren på mooncars, så fik ungerne en forklaring om drukning, Behovet hos levende for ilt osv. osv.
Er afsættet ungerne og ungernes interesse, melder ønsket om højbede sig naturligt.
Måske ikke næste år. Heller ikke næste år igen.
Ikke hos alle børn. Men hos nogle.
I betragtning af alle de kampagner der er ført og forsat køres for økologi, sund kost osv. ikke har ændret børns (og voksnes) kostvaner synderligt, er det en halsløs gerning at kaste sig ud i projekter der bliver til en forpligtigelse.
Langt det bedste, i en børnehave, vil være – hvis de voksne spiser sammen med børnene – at de voksne disker op med lækre madpakker med kartoffel madder med hjemmelavet majonæse, løg, radiser, purløg og lignende som har smag og farve. At der lukkes op for en komposition, når den voksne åbner madpakken. Men selvfølgelig er man som pædagog også underlagt den daglige trummerum med skulle aflevere og hente egne børn osv. og får næppe løn for at smøre en inspirerende madpakke hjemmefra, som bidrag til institutionens pædagogiske indsats.

Jeg er egentlig meget enig med Willy N. For jeg studsede også over højbedene, men de kan jo også laves i lav højde. Børnehøjde?!

(Selv har jeg dårlig ryg, så højbede skal være HØJE- og ikke for brede- eller får jeg megaondt i ryggen med det samme)

Men ja- hvis projekt er det?
De nemmere ting, karse kan man så inde- og så se forskellen ude- og det kan spises. (At tage frø af karse er derimod- meget tålmodighedskrævende!)
Karsefrø fås økologiske.

I børnehaver ville jeg være meget obs på, at ungerne vil smage på alt, så her er tomat/kartofler måske ikke så praktiske. Men på den anden side, og dog måske ikke i dag? Jeg vidste da at anemoner, guldregn og fx liljekonvaller er giftige- men det havde jeg nu lært hjemmefra. Det gørn ikke nødvendigvis i dag. Desværre!

Derfor har jeg kun foreslået ting (udover kartofler), der kan spises- og er nemme og ser pæne ud.

Men ja: Hvis det skal fungere som projekt, skal ungerne være engagerede, og pædagogerne.

Har oplevet nok projekter, hvor "ildsjælene" forsvandt ud- og så sad man med alle sine talenter- og det hele døde.

Mvh
Tine

Morgenfruer er også fine og taknemmelige, selvsår gerne. Tåler at blive plukket og tage ind og pynte på stuen. Spiselige, ikke mindst.

I øvrigt er det ikke børnene, der skal begejstres her. Men de voksne. Så bliver børnene det også.

Spørg de voksne, hvad de gerne vil dyrke. Det er social bæredygtighed, og dermed mere langtidsholdbart end en færdig dyrkningsplan.
Brug evt. Forslagene herfra som diskussionsoplæg.

Det er fuldstændig rigtig alt det ovenstående. Derfor spurgte jeg også efter om det var fysisk eller et papirprojekt. Jeg tænkte at han efterlyste planter og ikke, om det var en god ide eller ej. Havde han spurgt efter det ville jeg havde svaret at det var en dødssejler.

Tusind tak for alle de konstruktive svar.

Til et par af Jer andre: Jeg tror, måske, I prøver at hjælpe, men jeres optimisme er godt nok fraværende. Er det pga. I selv har fejlet i forsøg som disse, eller har set andre fejle? Det er næsten deprimerende læsning. Det er også lidt ærgerligt, at de kloge hoveder altid skal være bedrevidende. Del da Jeres viden og erfaringer på en konstruktiv måde.

Endnu engang tak til alle de søde svar. Vi er nu et skridt videre i vores projekt.

Hej Søren

Håber projektet bliver realiseret - god idé :)

Hej Søren

For nogle år siden lavede Landsforeningen Praktisk Økologi et børnenummer. Her er masser af inspiration og anbefalinger. Du hente en pdf her:

www.oekologi.dk/download/Boern_og_haveliv.pdf

Du kan også finde inspiration i den her publikation fra Københavns skolehaver.

Her er begejstring og gåpåmod.

www.desmaadyrker.dk/filer/desmaadyrker.pdf

De har også hjemmesiden:
www.desmaadyrker.dk

Med venlig hilsen
Karna Maj, redaktør

Jeg vil gerne tillade mig at være ærlig, selv om det kan virke pessimistisk!
Jeg HAR set projekter af denne type strande på, at de folk, som skal passe det langsigtet ikke har haft samme entusiasme som dem, der anlagde det.
Ikke i børnehaver, men i gårdanlæg, hvor beboerne ikke har passet det, som "eksperter" har syntes, var en god ide. Så vokser det til.
Og ja, i min datters børnehave bruger de voksne heller ikke meget tid på at passe krukker og bede på legepladser, trods forældrearbejdsdag i foråret, hvor vi kom i bund med de værste problemer. Skal så siges, at de igangsætter utrolig mange andre pædagogiske aktiviteter ude og inde i løbet af dagen!

Hvis de voksne er med, så skal de nok begejstre børnene, men 3-5 årige er jo afhængige af de voksnes hjælp. De kan ikke "eje" et bed - men kan godt føle ejerskab til et bed.
De voksne er jo rollemodellerne her. Og det gælder vel egentlig al pædagogisk arbejde?

Man snakker jo om tre hjørnesten i bæredygtighed: økologisk, økonomisk og social bæredygtighed.
Og udfordringen ift. Den "sociale bæredygtighed" er her, at du som praktikant/studerende kun er der kortvarigt, og at dyrkningen først rigtig kan begynde, næste år når du er væk. Derfor vil jeg kraftigt anbefale, at du får en eller flere ankerpersoner, som kan og vil overtage pasningen af haven til næste år. Eller i hvert fald medtager dette i din risikoanalyse af projektet.
Ud over Karnas gode links, mener jeg også, at Københavns Skolehaver må have lavet nogle studier, som kan findes på nettet. Lav evt. et (telefon)interview med en af de ansatte, for at vurdere hvad der kræves af pædagogisk indsats for at børn kan dyrke haver.

Og så vil jeg da lige afslutte lidt opmuntrende: det KAN blive helt fantastisk! Der er så meget sanselighed i det at dyrke haver, i farver, dufte, smag, følesansen og - ja måske også lyden af summende insekter. ALLE børn burde prøve det!