Skrevet af: Helle Wagner, 8. oktober 2014 kl. 23.34
Mit aspargesbed er 3 år gammelt, og planterne var nok et par år, da jeg købte dem. Sidste år lod jeg alt stå, men i år har jeg trukket enkelte skud, og nydt dem rå, som snack. Nu er planterne næsten 1,5 m. høje, og fulde af smukke, røde bær. Jeg kunne godt tænke mig at så nogle af dem, så jeg kan udvide bedet lidt, men jeg mener at have hørt, at de skal gennem maven på en fugl for at kunne spire - er det rigtigt? Jeg tænker at der måske er noget om det, eftersom jeg aldrig har set nye spirer rundt om bedet, men masser af dem andre mærkelige steder, blandt andet på terrassen, i sprækker mellem fliserne, så de kunne typisk være kommet via en fugleklat. Er der evt. en metode, så man kan efterligne "fugleprocessen"?
Skrevet af: Henry G., 9. oktober 2014 kl. 0.27
Hej Helle når frøene begynder at falde af, er frøene modne så du kan så dem, det er fint evnt. at så dem i en bundløs kasse i et hjørne af haven, så du kan finde dem igen næste år. Når du finder små planter, er det fuglene der "sår" dem, men det er jo mad for dem. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Tine Horsum, 9. oktober 2014 kl. 13.28
Jeg bruger nu aspargesbær til "juledekorationer" (dem og sct hansurtblomster) de er ret dekorative. Men de selvsår sig ikke hos os. Derimod har vi en oldgammel plante (+ 20 år), der godtnok ikke giver asparges, men som har overlevet det meste.
Som at stå overgroet, overskygget over- alt muligt, men ikke overpasset. ;-)
Men held med det! Stratificering af frø er en kunst for sig!
Mvh
Tine- hvis ønske om hvidtjørn er gået i opfyldelse- og de frø har godt nok været gennem en fugl eller flere.
Skrevet af: Boi Jensen, 9. oktober 2014 kl. 17.06
Hej Helle
glem alt om stratificering - så frøene og læg 5 mm sand/grus over - og du vil opdage at de spirer ganske udmærket.
Her sår de sig over alt i haven - fuglene må flytte nogle af dem også, men jeg kan også se af dem jeg taber, når jeg bærer de visne planter ud til den kommunale genbrugsplads, spirer også.
Sidste år såede vi nogle i foråret og en stor del af disse spirede også, så det burde ikke være vanskeligt.
Skrevet af: Søren S Duun, 9. oktober 2014 kl. 17.55
Jeg har lige læst en artikel af Mette Østergaard, der skriver at den nemmerste måde at formere asparges på er som Boi nævner det ved såning. Man kan dele dem , men det er en umulig opgave som bør overlades til de professionelle . Hvis man i stedet for så dem
skal man bare være klar over at hvis sorten er en såkaldt F1, at så risikere man nogle meget uensartes planter, der giver et lav udbytte.
Derfor er det en god idé at avle på en sort som kan frøformeres . Det kan de sorter som ikke er F1 .
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Hjemmehøstede aspargesfrø?