Skrevet af: A.M. Thomsen, 18. december 2014 kl. 19.44
Jeg har bygget et højbed til svigermor som julegave. Hun har mange dræbersnegle i sin have og derfor skal jeg måske montere en sneglekant. Har i nogle ideer om hvad og hvordan
Skrevet af: Freya Grossmann, 19. december 2014 kl. 7.44
Har ikke selv dræbersnegle i haven, men der er en artikel her: www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/skade_og_nyttedyr/297.html
Elhegnet kan vel slukkes, når man skal rode i køkkenhaven? Men ellers den bukkede kant. Gad vide, om de ikke kan købes i et byggemarked - den slags man bruger til at afslutte tage med?
Skrevet af: Philip L., 22. december 2014 kl. 15.31
Jeg har et større mynte bed og dem elskede dræbersneglene. Men efter have plantet Tagets, både lakrids Tagetes og Appelsin. Dem kan de ikke lide.
Samt jeg har lagt cacao flis ud, da den duft bryder de sig heller ikke om at gå på og duften i fugtigt vejr når de kommer frem de snegle.
Ellers prøv Sneglforum.dk - de sælger hegn :)
Skrevet af: Lene Skelmose, 23. december 2014 kl. 8.16
Jeg har et sneglehegn med bukket kant. Det virker sådan nogenlunde. Det står på jorden. Det lykkes nogle snegle at komme ind - så man skal stadig holde øje.
Omkring nogle baljer har jeg viklet kobbertråd. Der skal være flere baner så sneglen ikke bare løfter kroppen i en bue hen over tråden og i kraftigt regnvejr ser effekten ud til at være begrænset. Observationer - ikke noget videnskabeligt belæg for det.
Man kan få kobbertape - 5 cm brede.
Vi satte højbede op sidste år - bliver det nødvendig med sneglebeskyttelse - bliver det med enten en kobberløsning, eller en overdækning af tyl på ståltrådsbuer - forholdsvis billig og effektiv - og holder også gulerods- og løgfluer mm ude.
Skrevet af: A.M. Thomsen, 24. december 2014 kl. 5.00
Tak for jeres tips. Jeg må vist prøve mig frem :-)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Ideer til sneglekant søges