Forum

Sætte hvidløg nu?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Mette Holm, 19. januar 2015 kl. 19.21

Det lyder måske vanvittigt, - men det lykkedes jo fint med hvidløg sat i december sidste vinter.

Jeg har fået den største pose spirede hvidløg fra grønthandleren, - og jeg har ikke sat dem ud. Først havde jeg reelt ikke tid, så blev vejret elendigt - og så fik jeg influenza.

Det siges, at hvidløg skal have frost for at danne fed.

Lyder det helt vanvittigt at overfladerense en god bid jord og smide løgene i på onsdag, så de når at få de følgende dages frost?
Det er ærgerligt at lade så mange sætteklare hvidløg gå til spilde.

1 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 19. januar 2015 kl. 19.27

Nej - det er da bare at få dem smidt i jorden :)

Jeg ved ikke, hvor godt det er, at de er spirede i forvejen, men det er da helt klart et forsøg værd...

2 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Holm, 19. januar 2015 kl. 19.34

De er MEGET spirede, skulle jeg hilse at sige :-)
Så bliver det min onsdags-opgave.

3 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Holm, 19. januar 2015 kl. 19.36

Nogle af dem er ikke spiret, - så lad dette være forsøget, der skal vise, hvad der er bedst :-)

4 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 19. januar 2015 kl. 19.56

Hej Mette

Interessant teori den med frost som en forudsætning for feddannelse - mener du dermed, at fed udsat for frost og siden lagt i jorden i april / maj (efter sidste nattefrost) vil danne fed?

Og måske ligefrem, at fed lagt tidligt forår i marts / april også vil danne fed?

Jeg går rundt med den opfattese, at det er den krævede lange udviklingstid der gør, at hvidløg skal lægges i efteråret.

Er frosten den afgørende parameter vil vi jo kunne få - måske lidt sene - hvidløg ved lægning i foråret af fed, som har fået frost.

Har nogen prøvet det?

5 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Holm, 19. januar 2015 kl. 20.27

Det ved jeg ikke. der var bare en, der skrev det et sted. Det kunne jo være interessant at eksperimentere.

6 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 19. januar 2015 kl. 20.54

Jeg har hørt om mange, der har sat hvidløg sidst på vinteren. De bliver mindre, og ikke alle deler sig, så det kan ikke betale sig at ændre metode generelt - men hvis man har løgene, kan man jo lige så godt sætte dem...

7 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Holm, 19. januar 2015 kl. 23.36

Ok! Så er det måske for at få store løg, man starter i sep-okt? Der var faktisk mange små/mindre i sommer, men alle havde fine, runde, spændte fed.

8 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 20. januar 2015 kl. 8.48

Det med at hvidløg skal have frost for at dele sig tror jeg er en forkert slutning på indhøstede erfaringer.
Topløg sætter meget sjældent fed, selv om de får frost den første vinter.
Hvidløg sat i foråret danner fed.
Det ser for mig ud til, at det er hvidløgs natur at danne fed, når de når en passende størrelse.
Det om et hvidløg danner fed er vel ikke det eneste saliggørende. Er det ikke vigtigere, at løget eller fedene har en god størrelse, så de er rationelle at arbejde med i køkkenet?

9 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 20. januar 2015 kl. 9.45

De hvidløg som gror i de varme lande, danner fed uden frost.
Bla. på canarie øerne dyrkers der tonsvis, og der er yderst sjældent frostvejr.

10 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 20. januar 2015 kl. 10.36

Hvidløg kan man sætte året rundt både i drivhus og på friland , det slår aldrig fejl , de vokser nærmest som ukrudt.
Den grønne top kan klippes ligesom purløg til at krydre med.

Mogens : der er aldrig frost på canarie øerne...........

11 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Holm, 20. januar 2015 kl. 11.56

Lars: Jo. Sidste år gav mindre løg med en krans af fine, store fed - ikke de der gnallinger i midten.

Mogens: Ja, selvfølgelig. Den havde jeg lige glemt :-)

Svend: Ja, jeg rådede endda grønthandleren til at have nogle potter i vinduet til samme formål. Han vidste ikke, at toppene kunne spises. Jeg har engang købt syltede topstilke på glas. det bruges i Spanien.

12 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 20. januar 2015 kl. 18.03

@Lars

Jeg er sådan set enig og har samme erfaring m.h.t. dannelsen af fed - altså mere et spørgsmål om løgets udvikling end om påvirkning fra frost.

Det er også rigtigt, at småløg uden feddannelse kan være udmærkede i et køkken, men da arbejdet stort set er det samme, vil jeg til enhver tid foretrække et læggetidspunkt, som sikrer udviklingen af fed. Udbyttet tåler jo ikke sammenligning.

De store fed fra Estisk Rød er meget populære hos køkkenchefen her, bl.a. fordi der ikke skal pilles så mange til rødbede-tzatzikién og fordi de er meget lette at pille. Skallen springer nærmest af som en skør laminat.

13 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 21. januar 2015 kl. 9.20

Jeg er gået over til kun at have Estisk Rød.
Men udover de normale løg i hvidløgsbedet, lægger jeg topløg mellem vinplanterne. De danner ikke fed. Vi bruger dem til at sætte i hvidløgsbedet det følgende efterår, eller til at spise, hvis der er for mange.
Jeg tilstræber ikke hvidløg uden fed.

14 af 14 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Kasper Christensen, 13. februar 2018 kl. 22.17

Slettet af administrator 14. februar 2018 kl. 10.48.

Nyt svar til emnet »Sætte hvidløg nu?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Sætte hvidløg nu?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider