Forum

Højbede

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Annette Lundgaard, 19. februar 2015 kl. 18.56

Vi har tænkt os at udvide køkkenhaven med en række højbede, hvor der nu er græsplæne. Mon det går an at anlægge dem oven på græsset? Jeg tænker på, om der skal i så fald skal fyldes alt for meget jord på. Ville det mon ikke være klogere at dække græsset med sort plast allerede nu. Skal jorden evt løsnes eller graves, når plasten fjernes og de nye højbede fyldes med kompost og ny jord.

1 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 19. februar 2015 kl. 19.17

Der er skrevet en masse om netop det her på havenyt, og det kan gøres på flere forskellige måder :)

Jeg vil foreslå dig at kaste dig over søgefunktionen oppe til højre.

2 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Lundgaard, 19. februar 2015 kl. 19.22

Tak. Det har jeg gjort. Måske har jeg sjusket. Jeg synes ikke, jeg fandt svar på det med græsset. Jeg prøver igen 😉

3 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 19. februar 2015 kl. 19.36

Der er i hvert fald en enkelt her: www.havenyt.dk/forum/dyrkningsmetoder/10907.html

Jeg søgte på "højbede i græsplænen", og der dukkede en hel del op :)

4 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Nielsen, 19. februar 2015 kl. 19.52

Hej Annette
Mit nyeste højbed blev til på følgende måde:
År 1:
- opmærkning med pinde og snor i marts måned
- vand i trillebør
- aviser i vand
- våde aviser i et lag ovenpå græsset indenfor afmærkningen - bare en tre-fire siders tykkelse
- lidt jord - svarende til måske 1½ stor pose pottemuld
- gode læggekartofler oven på aviser og jord
- et tykt lag halm øverst-
- 2½ måned senere og resten af den sommer lettede jeg på halmen og tog de kartofler jeg skulle bruge - uden at fjerne planten som producerede videre og da vinteren nærmede sig høstede jeg de sidste (mange) kartofler og lod halm mv ligge
År to:
- rev halmen af og satte planker om bedet
- rodede lidt op i jorden med en håndkultivator og såede ærter i den ene ende og majs i den anden. Det var det - siden har det fungeret som et almindeligt bed, Det er måske ikke alle, der synes om synet af halm på plænen i et helt år - men jeg slap for at grave. Metoden hedder "No dig gardening" og du kan finde informative videoer om det på nettet.

Med tiden og i takt med at jeg fylder kompost og vinterdækning på fyldes trærammen op med jord helt automatisk.

Jeg synes, det er en nem måde at gøre det på. Skyldes måske at jeg foretrækker at mine højbede ikke har for meget højde over jordniveau, da jeg synes de tørrer for meget ud og derfor skal vandes meget.

Jeg er ikke sikker på, at det er en god ide med plast - det kommer til at tage nogen tid, før det har kvalt græsset og i den tid kan bedene vel ikke bruges til dyrkning?
Men er det mange bede, du skal udvide køkkenhaven med og vælger du den beskrevne metode, skal du nok indstille dig på at leve af kartofler hele næste vinter :-)
mvh Lone

5 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Christa If Jensen, 19. februar 2015 kl. 20.05

Ideen med højbede er jo helt enkelt, at jorden holdes holdes løs og let, og at man aldrig mere træder i bedet. Alene det, at bedet bliver gennemgravet, vil gøre det højere end de stier, man laver omkring det. I princippet betyder det, at det slet ikke er nødvendigt med kasser omkring bedet. Men det er selvfølgelig praktisk, ved at grænsen mellem bed og sti bliver markeret, og der kan plantes helt ud til kanten. Når man etablerer bedet fra en græsplæne vender man blot tørvene rundt i et spadestiks dybde. De formulder og bidrager til bedre jord. Kommer man yderligere jord og kompost på, sikrer man sig endnu mere. Rammen er fin i i ubehandlet træ, evt lærk, som udskiftes med 5 - 10 års mellemrum? Jeg har haft højbede i mange år i sin tid inspireret af John Seymour: Den selvforsynende have. Den kan fås i en moderniseret udgave nu, har jeg set. Gangene mellem bedene kan blot være hårdt trampede stier. Det er faktisk det aller letteste. De skuffes bare en gang eller to om året og trampes til igen. Ukrudt vil altid finde vej igennem skærver, og det er ret besværligt at luge i skærver.

6 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Lundgaard, 19. februar 2015 kl. 20.17

Tusind tak til Anja, Lone og Christa. Det hjalp mig meget.

7 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 20. februar 2015 kl. 8.49

@ Christa
Ideen med højbede er, at bedene kommer op i en ordentlig arbejdshøjde ;)
Det gør sig også gældende for almindelige bede "at jorden holdes holdes løs og let, og at man aldrig mere træder i bedet."
Højbede er ingen nymoderne opfindelse og ses i masser af gamle haver bygget i sten og i normal bordhøjde.
Husker ikke lige om John Seymour beskriver det.
Noget af fidusen i nutidens lave højbede med ramme omkring er selvfølgelig afgrænsningen.
Lego generationen elsker firkanter. Men det giver unægtelig også bedre overblik og ikke mindst en besværligere adgang for bl.a. ukrudt og snegle.
Herforuden er - hvis man ellers accepterer gangene til tider er mudrede - gangene et meget velegnet sted til dumpe blad- og græsaffald, som får et kraftigt spark i formuldningsprocessen og samtidig holder ukrudt væk i gangene.

8 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jenny Lyhne, 20. februar 2015 kl. 9.06

Hej
Jeg har i sandhed et højbed, 1 m højt og 4 m langt. Det er placeret ovenpå græs, men det er jo langt nede. Planlægger at bygge lavere højbede og tænker at det vil være en god ide at fjerne græsset først p.g.a. mange ukrudtsfrø. Har ikke fundet noget om det. Men i tilføjede links til Byhaver.dk kan du finde en masse inspiration til, hvorledes man starter et højbed. Der lægges ofte avispapir eller pap i bunden, endda også store træstammer, kævler og grene. Bygges op i to-sidet "pyramideform", så der kan dyrkes på to sider. Genialt. Husk kobberbånd rundt om dit højbed for at forhindre dræbersneglene.
Hilsen Jenny

9 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 20. februar 2015 kl. 9.25

Oprindeligt var højbede bare ukantede bede, man ikke trådte i, og som derfor var lidt højere end gangene.

Det er først de senere år, de er blevet til kasser, hvor mange fylder uendelige mængder af sphagnum i...

Så min anbefaling er, at man bruger muldjord, når de skal fyldes - det slider mindre på højmoserne.

Jenny - dem med trækævlerne kaldes Hugelbede :)

10 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sofus Ryge Petersen, 20. februar 2015 kl. 11.08

Lige et par erfaringer herfra også:

- Langt de fleste af mine bede er lavet på gammel græsplæne. Som skrevet ovenfor, skal græstørven bare udstikkes med spade og vendes, så fungerer den som næringsreserve i hvert fald det første år.

- Jeg har lave højbede (16 cm), mest for at få afgrænset dyrkningsområdet - det giver ro i sindet :-)

- sørg for at placere dine højbede med en afstand der giver plads til en græsslåmaskine. Jeg placerede mine en smule for tæt, hvilket har resulteret i meget arbejde med manuel renholdelse af mellemgangene. Nu har jeg rykket alle bede, så det kan klares med plæneklipperen. Min erfaring er at der vil komme massere af græs og ukrudt i mellemgangene, specielt hvis de ligger op til en græsplæne. Det er træls hvis det bliver så højt at det hænger ind over bedene.

- Lad være med at bekymre dig om at fylde dine højbede helt til kanten, specielt hvis det er lave højbede som mine. De skal nok vokse stille og roligt ved hjælp af kompost, planterester og jorddækning.

- det giver måske nok sig selv, men lav bedene vandrettet og plane, også selv om din grund skråner. Bede der skråner er besværlige at vande.

Mvh Sofus

11 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 20. februar 2015 kl. 11.17

Helt enig mht. at fylde bedene op - jorden i mine var nærmest som almindeligt jordniveau, da jeg satte dem op, og mange af bedene er helt fyldt op nu :)

12 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Lundgaard, 20. februar 2015 kl. 14.19

Tusind tak for alle de gode råd og jeres hjælpsomhed. Jeg har haft højbede siden sidst i halvfjerdserne, netop inspireret af John Seymoyr. Det nye for mig er at anlægge dem i min græsplæne. Jeg er glad for, at så mange vil dele ud af deres erfaringer. 😉

13 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Lundgaard, 20. februar 2015 kl. 14.21

Det underlige tegn skyldes, at jeg indsatte en smiley :-)

14 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 20. februar 2015 kl. 15.46

Vi startede med bedene uden kant, men med gangene belagt med fliser (dengang var de gratis på genbrugsstationen).
Men jorden voksede jo, og fuglene spredte jorden.
Vi har nu et terrassebræt rundt i kanten. Det holder jorden inde i bedene, og det gør, at vi kan lægge et bræt tværs over bedet, og træde på det, uden at røre selve bedet. Det er godt for ryggen, specielt når vi skal så. Vi kan da nå hele bedet fra en side..

15 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 20. februar 2015 kl. 16.34

Jeg lavede et alm bed til krydderurter og et til blomster direkte i græs uden problemer:
Grav jorden
Fjern alle græstørv
Brug tre gange kultivator til at fjerne det sidste græs m rødder og til at løsne jorden
Riv bedet med en rive og du er klar til såning, højbed eller ej

Efter to sæsoner er der fortsat ikke mere græs (eller anden problemukrudt) i disse bede end i de andre bede.

Tidsler, skvalderkål og anden rodukrudt fjernes naturligvis også samtidig.

16 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 20. februar 2015 kl. 19.01

Det lyder nemt Freya, jeg skal have anlagt køkkenhave i en eksisterende græsplæne. Kan du ikke komme hjem og vise mig hvordan man gør, så gir jeg kaffen:........

17 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 20. februar 2015 kl. 20.02

@Freya.
Du har fået byttet om på de to første punkter.
Først fjernes græstørv, og derefter graves jorden.
Alternativt fræses græstørven væk og efterfølgende behandles jorden.
Vi fik lavet et bed, hvor vi startede med at vende græstørven - men så kunne vi ikke bearbejde jorden efterfølgende.

18 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 20. februar 2015 kl. 20.53

Nej Lars: man behøver jo ikke vende jorden, når man graver. Men det er da ikke til at fjerne tørvene, hvis ikke jorden er løsnet først?

Så vidt jeg huske vendte jer ikke tørvene, trak dem bare op efter løsning med spaden, og så slog jeg selvf. jorden af, inden tørvene røg i komposten og hen og dække den sorte plet fra en bålplads.

Sjovt Søren, men som dobbelt gravid (tvillinger), så skal du nok ikke regne med min indsats i de kommende år.......

19 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 20. februar 2015 kl. 20.56

Man kan evt løsne jorden med en greb efterfølgende, men jeg prøver at vende jorden mindst muligt - også i køkkenhaven.

20 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 20. februar 2015 kl. 21.53

@ Anja
Højbede med højde er flere hundrede år.
For mange år siden læste jeg nogle materialer om klostre m.v. hvor højbedes afgrøder udgjorde en vigtig del af forsyningen og kunne plejes stående. Smart at det i kjoler var muligt at luge og plante uden klæderne blev snavsede og krøllede. Højbedene var murede.
Desværre har jeg ikke materialet mere. Men det er sikkert muligt at Google oplysninger om de ældre højbede.

I øvrigt.
Græsset behøver man ikke at fjerne med mindre det bliver et "markeringsbed".
Laves højbedet 30- 40 cm. overlever intet i den tidligere plæne. Det hele rådner i løbet af ganske kort tid.
Men mindre end 30 cm. bør også kunne kvæle alt.
Du skal være opmærksom på drænet. Der skal ikke leret jord i højbede! Så risikere de at blive et vandresuar hvor der er mest velegnet til vandplanter (hvis nogen planter overhovedet).

21 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 20. februar 2015 kl. 22.02

Ok det lyder spændene så får du nok og se til.
Nej jeg skal i gang med st anlægge en køkkenhave
I løbet af foråret .

Nyt svar til emnet »Højbede«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Højbede

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider