Kvælstofbakterier og bønner

Er bønners knoldbakterier sortspecifikke? Altså kan man regne med, der er den rigtige slags bakterier i jorden, hvis man sidste år dyrkede en anden bønnesort. I fjor havde jeg højtvoksende borlottobønner, og i år vil jeg prøve med lavtvoksende ditto samt edamamebønner.

Nej og ja.
Du skal huske sædskiftet og ikke dyrke bønnerne på præcis samme sted flere år i træk.

Ja, Tom, men det forhindrer vel ikke, at det nye bed får en skovlfuld jord , eller to fra det gamle. Jorden er temmelig jomfruelig hvad havedyrkning angår, og jeg bemærkede, at forrige år havde mine bønner svært ved at vise nogen videre fremdrift, selvom løg og gulerødder i samme bed stortrivedes. Mine høje borlottoer sidste år var længe om at komme i gang trods gode jordtemperaturer og god halvt omsat kompost.

Nej, det sker der nok ikke noget ved, men det er bare helt unødvendigt i mine øjne :)

Ja, vi har nok alle oplevelser hvert år med dette eller hint, som ikke vil helt som vi forventer ..... det er jo egentlig en del af charmen ved at dyrke jorden og i år går det sikkert bedre for dine bønner :)

PS
Du skal ikke give bønner og andre kvælstoffikserende planter kompost.

Jo Tom, gu skal de ha kompost, så det rå grus gradvis kan blive til noget, der ligner muld. Hvad skal regnormene ellers leve af? Bønneplanterne har da uanset kvælstofbakterier brug for kalium, fosfor, bor og en masse mere. Jern kan de få ved at nedbryde de stumper af al, som jeg knuste ved indvinding af jorden, og enkelte af sporstofferne får de vel fra resterne af kvikgræsset.

Nå, for søren - det havde jeg ikke lige regnet ud!
Held med det frem over i det svenske ;-)

Hej poul.
Du har hel ret i at bønner og ærter også skal have noget kompost men jeg tror st det som Tom har tænkt på er det som står nævn i nogle plantebøger er at deres forbrug af næringssalte er så lille at man regner med at disse er i jorden i forvejen. Så det bønnen skal er at tiltrække kvælstof . Det er klart at hvis de andre næringstoffer ikke er tilgængelige vil bønnerne ikke kunne trives , det sikre man ved at give kompost men kompost gives helst til de mest krævene planter, hvilket skyldes at der ikke er så meget overs i en have . Dette plejer også at være filosofien i disse bøger .

Ærter trives fint på stedet, men mit egentlige spørgsmål var, om der skal nye bakterier til, når man skifter bønnesort. Ud over ærterne trives også den lokale kløver og lupin, og selv de sarte planter kan jeg holde liv i med først plastfolie- og siden fiberdugtunneler. Nattefrosten i det smålandske kan dukke op hen i juni trods høje dagtemperaturer. Det kan tage pynten af de tidlige kartofler - og af bønnerne

Åh, nu har jeg fundet noget der ligner her på sitet:
www.havenyt.dk/spoergsmaal/koekkenhaven/14555.html
og det bestyrker mine fordomme, at jeg skal tage noget jord fra der hvor sidste års bønner var mest vellykkede og sprede det nye sted. Når jeg så ad åre får bønnebakterier i alle seks bede, skulle den være i orden på nær det med klimaet.

Med hensyn til, citat: "men mit egentlige spørgsmål var, om der skal nye bakterier til, når man skifter bønnesort", så er svaret stadig nej.

Er der slet ingen knoldbakterier i jorden (som i svensk klippe og dansk klit), så er det naturligvis en god idé at pode jorden.

Det har også været brugt i landbruget, at pode såsæd. Jeg har personligt stået på et landbrugslaboratorium og produceret "podemateriale på flaske" :-)

Og så har Søren helt ret i hans tanker om baggrunden for min anbefaling vedr. kompost til bønner. Og den anbefaling holder jeg stadig fast i, når vi taler om almindelig god jord i dyrkning.

Det er ikke så meget bønnerne, der skal have komposten, det er jorden og de kære regnorme. Jeg kan se på det første stykke grus med al under, som jeg brød for fire år siden (jeg var lige ved at hente borhammeren men valgte en tykkere spade), at det så småt begynder at ligne muld hvor det i starten nærmest var blegsand. Det har også fået mængder af kompost brygget på kvikrødder, græsafklip, køkkenaffald og det fra dasset. Næste bed er en blanding af groft grus og opgravet højmosetørv, så det er sort fra starten men bedst til kartofler. Der skal bønnerne også prøves.

Det er ikke så meget bønnerne, der skal have komposten, det er jorden og de kære regnorme. Jeg kan se på det første stykke grus med al under, som jeg brød for fire år siden (jeg var lige ved at hente borhammeren men valgte en tykkere spade), at det så småt begynder at ligne muld hvor det i starten nærmest var blegsand. Det har også fået mængder af kompost brygget på kvikrødder, græsafklip, køkkenaffald og det fra dasset. Næste bed er en blanding af groft grus og opgravet højmosetørv, så det er sort fra starten men bedst til kartofler. Der skal bønnerne også prøves.

Du er en sand pioner :-)

Det er de oprindelige pionerer her på den smålandske torp, der skal beundres. De har kunnet avle til grise, høns, et par kreaturer og en hest. Selv er jeg bare en lækkermund, der elsker friskplukket dild, salat, ærter, gulerødder, løg, nye kartofler og hvidløg. De sidste to skal jeg slås med mosegrisene om. Købmandens ditto bliver man træt af, når man har smagt den ægte vare.
De fleste krydderurter trives fint med gruset, rosmarinen skal jeg dog forny to forår ud af tre, hvor salvie, timian, purløg, løvstikke,isop og citronmelisse fint klarer både barfrost og en meter sne.