Skrevet af: Elsa Kristiansen, 21. april 2015 kl. 10.22
Jeg såede sidste måned nogle tomatfrø som jeg (uden at tænke mig om) købte i et supermarked. De var kun mærkede: Stilktomater, som jeg nu ved ikke er en bestemt tomatsort.
Men de trives rigtig godt i vindueskarnen.
Mit problem er, at jeg ikke kan bedømme om det er busktomater eller alm. der skal bindes op og knibes.
Mon der er nogen der, ud fra foto, vil give et bud på dette. De er 15-18 cm. ex. potte.
Skrevet af: Anja Egeriis, 21. april 2015 kl. 12.48
Det kan man desværre ikke se på en plante i den størrelse...
Men hvis det er ikke stod noget om det på posen, ville jeg gå ud fra, at det er tomater, der skal nippes. Der plejer at stå busktomaterpå de andre - selv om den selvfølgelig ikke er helt skudsikker!
Skrevet af: Svend Høst, 21. april 2015 kl. 14.22
Man kan stort set kun bestemme tomatplanter på frugten , men vi kan nu udelukke at det er en kartoffelbladet tomat du har . hvis du stadig har frøposen , så se om der ikke står , mange gange med småt , lycopersion og så et navn mere, eller solanum lycopersicum.
Nu kan alle tomatsorter dyrkes som busktomater det er sådan de gror ude i naturen , man skal bare lade planten vokse vildt , ikke nippe sideskudenne væk. men det er bedst at bruge de sorter som giver bedst udbytte som busktomater.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Ukendt tomatsort