Forum

Rådne hvidløg

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: John Pedersen, 28. april 2015 kl. 9.29

Jeg satte i efteråret ca. 50 hvidløg i et nyoprettet bed som tidligere har været græsplæne, og er efter kunstens regler tilført champost, hønsemøg og godt gennemgravet med greb inden sætning.
Som i kan se, er der sølle 12 til 13 stk. på vej.
Hvad kan dette skyldes og hvordan holder jeg liv i de sidste ?

1 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: John Pedersen, 28. april 2015 kl. 9.30

endnu et billed.

2 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 28. april 2015 kl. 10.03

Hvor meget hønsemøg?
Usædvanlig små planter med ligeså usædvanlig lille rodnet.
Har de måske fået rigeligt hønsemøg?

Jeg går ud fra, at du har søgt efter skadedyr, f.eks. div. larver.

3 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 28. april 2015 kl. 10.09

Hej John Pedersen

Jeg forstår din skuffelse ! Hvidløgene har ikke kunnet trives og har kun udviklet spinkel rodsætning og har muligvis en form for svidning i rodudviklingszonen.
Men der kommer altid en dyrkningssæson mere ...... :-)

Kan du genkalde dig blandingsforholdet mellem champost, hønsemøg og jord ? Det er den ene retning, du kan søge efter en forklaring.

Bedste vækstforhold er når næringsstofferne er til rådighed i vækstperioden. Du har tilført hele næringsstofpuljen på en gang inden løgene blev sat i jorden....
Hvis hvidløgene blot havde opbrugt deres reservelager i selve feddet til rodsætning og de ellers var blevet skærmet mod udtørring / for rigeligt vandindhold i jorden i vinterperioden havde de fået en god start.
Så kunne du i marts eller starten af april (når væksten gik igang) have fordelt 5 - 7 cm halvomsat havekompost / champost hen over jordoverfladen - og dermed have sikret hvidløgene alle de næringsstoffer, de fik brug for til udvikling af blade og nye hvidløgsfed.

Hvordan var løgene, da du satte dem? Egen avl? Saftspændte eller slatne ? Det er den anden retning du kan kigge efter en forklaring.

Der sælges desværre mange portioner sætteløg som ikke opfylder betingelserne for at få en god høst.
Og hvis du bruger sætteløg, som er avlet i egen have er det vigtig, at du høster ved modenhed (når toppen bliver gul), tørrer i skygge og rigtig god ventilation (under halvtag), at du opbevarer tørt og køligt indtil de skal i jorden i september / oktober. Og at du kun sætter hvidløgsfed, der er faste at mærke på, saftspændte og har en god rodskive (eksempelvis ser det løg længst til højre på dit billede lidt "skravlet" ud).

Om du kan holde liv i de sidste - tjahh måske....
Mit forslag vil være, at du rydder de sidste hvidløg, glemmer skuffelsen og sætter tidlige kartofler i bedet, så der kan blive brug for næringsstofferne i en fart !
Når engang kartoflerne er høstet kan du så grønt jorddække - Eksempelvis Blodkløver eller Honningurt. Hvis du rykker grøndækkeplanterne op til oktober, løsner jorden lidt med en greb og jævner med en grovtandet rive får du et perfekt bed at sætte næste hold hvidløg i.
De visne grøndækkeplanter kan bruges som brunt jorddække der beskytter hvidløgene mod klimatiske udfordringer i vinteren 2015 - 2016.

Jeg ønsker dig god fornøjelse med at udforske bedets muligheder !

Venlig hilsen fra
Lone

4 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: John Pedersen, 28. april 2015 kl. 13.12

Jeg købte dem faktisk fra USA via en ven.
www.groworganic.com/metechi-garlic-conventionally-grown-lb.html
Tom, jeg syntes ellers nok jeg var påpasselig med hønsegødningen, og var kultiveret ned et par månder før.
Jeg tror nu nok jeg giver de sidste en chance, og hvis alt går vel, har lidt vel også ret.
Nedenstående billed viser et andet bed, hvor de forreste er købt samme sted fra, og i baggrunden Etisk rød som nok er det hvidløg som til dato har givet den bedste høst de andre år.
Bedet har været igennem samme behandling, som det første med de dårlige løg.

5 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 28. april 2015 kl. 13.57

Det ser til gengæld rigtig godt ud :)

Gider du ikke lige pille lidt i jorden ved de syge løg - se om der i de øverste 5 - 10 cm er nogle larver eller pubber?

6 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: John Pedersen, 28. april 2015 kl. 15.28

Hej Tom.
Jeg fandt en stor fed larve i hele bedet, efter jeg har kultiveret det.
Det ser ud til væksten af løget er gået i stå efter en uge til fjorten dage og derefter rådnet.
jeg kommer til at tænke på, at mange af de løg jeg fik, gik noget af skallen fra, i forbindelse med jeg skulle sætte dem. Syntes ellers jeg fik taget dem fra.
Kan det være det måske ?

7 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 28. april 2015 kl. 16.59

Ja, lad dem endelig være og følg udviklingen - det ender måske med en forklaring. Jeg er blank, har aldrig haft anden sygdom end lidt rust i mine hvidløg. Da det er alle løg i netop det bed, kan jeg ikke lade være med at mistænke noget, som kan henføres til jordens fortid, som tidligere græsplæne. Spændende og irriterende på samme tid :-)

Giv en opfølgning senere, hvis du bliver klogere på årsagen.

8 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 28. april 2015 kl. 17.54

Du skal nok købe dine hvidløg et andet sted fremover - det er ikke tilladt at indføre løg til Danmark fra ikke-EU lande uden et plantepas, som koster et par tusind kroner.

Det er for at holde ukendte plantesygdomme ude af landet, så mit umiddelbare forslag er da at smide alle løgene afsted til forbrænding for en sikkerheds skyld...

Man kan købe supergode økohvidløg flere steder i DK :)

naturerhverv.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Planteavl/Import_ind_i_EU/Importmateriale/Liste_over_planter_m_m__der_kraever_plantesundhedcertifikat_ved_eksport.pdf

9 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: John Pedersen, 28. april 2015 kl. 18.07

Hej Anja.
Der kan man bare se, det var jeg ikke klar over, at man skulle have plantepas.
tak for rådet.

Nyt svar til emnet »Rådne hvidløg«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Rådne hvidløg

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider