Forum

Snegle i aspargesbed

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Bente Madsen, 19. maj 2015 kl. 19.50

Endelig er mit aspargesbed begyndt at give flotte tykke asparges. Det er jeg desværre ikke ene om at være glad for. Der er en del små 1,5-2 cm babysnegle der guffer løs af dem. Jeg overvejer om det kunne være en ide at strø noget strandsand omkring planterne. Vil det skade planterne? Tænker det et jo er en "strandplante". Planterne får tang, men det har jeg fjernet nu for at fjerne sneglenes gemmesteder. Alternativt tænker jeg på om det vil være bedre drikke sneglene fulde - sætte ølfælder op. Gode ideer søges.

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 19. maj 2015 kl. 20.28

Saml sneglene om aftenen, de er ofte samme sted så længe der er unge skud. Alternativt kan du lave nogle skjul i aspargesbedet form af nogle våde tæpperester eller våde gamle håndklæder, som du fordeler i bedet. Så kan du samle sneglene om dagen. Det er afgørende, at der er fugtigt i skjulet.

Glem ideen med sand, kaffegrums, mos og alle de andre skrøner - de virker ikke.

Brug Ferramol - hvis du har råd :)

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 19. maj 2015 kl. 20.30

Asparges kan sagtens tåle det salt der måtte være i strandsandet. I gamle dage saltede man ligefrem aspargesbede.
Andre planter har selvfølgelig ikke godt af det, men sådan et bed skal du jo nok have i mange år. Til den tid er saltet nok udvasket.

Jeg skal ikke kunne sige hvor effektivt det er mod sneglene.

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Christina Bjørk, 20. maj 2015 kl. 8.27

Ferramol slår altså alle snegle ihjel, også de nyttige, og er under kraftig mistanke for værre ting end det....

Ølfælder siges at kunne tiltrække naboernes snegle - så glade er de for det - om det kan konkurrere med dine asparges, tjaaa, i hvert fald ville jeg ikke placere dem ved bedet men søge at trække sneglene væk...

Jeg har kobbertape på mit højbed og det ser faktisk ud til at virke...fjernede kun 2 snegle derfra sidste sommer...købes med økonomisk fordel i udlandet - evt engelsk amazon

De siger at kakao-flis kan sneglene heller ikke lide, jeg skal selv have fat i noget fremfor almindelig flis da jeg har masser af kræene selv og ikke ønsker at forbedre deres forhold alt for meget :-)

Strandsand lyder interessant når nu dine asparges kan tåle det..

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bente Madsen, 21. maj 2015 kl. 8.11

Jeg har lagt nogle rabarberblade i bedet. Her til morgen var der ni små snegle under dem. Det er da en rimelig god effekt. Så det giver jeg lige en chance. Kobbertapen har jeg læst om, men tænker på det er dyrt. Det kan være jeg prøver at tilføre lidt strandsand også.

Nyt svar til emnet »Snegle i aspargesbed«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Snegle i aspargesbed

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider