Skrevet af: Sidsel S., 29. maj 2015 kl. 8.00
Hvad fejler mine kartofler?
De gule blade har været der længe efterhånden men jeg kan ikke lure hvad der er galt, til trods for mange søgninger. Begge sorter er det galt med :-(
Skrevet af: Lone Brems, 29. maj 2015 kl. 12.11
Hej Sidsel S
Kartoffelplanterne mangler et eller flere næringsstoffer - men præcist hvilke næringsstoffer er det vanskeligt at sige noget om uden at kende jordens reaktionstal (er det neutralt - dvs Ph ca 7 -eller væsentligt højere eller lavere?) og indhold af en række sporstoffer.
Hvis du ikke ved det, er det ihvertfald ikke tilrådeligt at forsøge sig med tilførsel af enkeltstoffer (f. eks Kalium, mangan, molybdæn, kvælstof) ved overbrusning eller udstrøning af pulver eller i pilleret form.
Det er jo en mulighed at købe sig til en jordbundsanalyse og en analyse af blade og stængler - dit lokale plantecenter vil kunne give kontaktoplysninger til firmaer, der foretager den slags analyser
Det du kan gøre uden at det koster nogen hundrede kroner og uden at risikere at gøre problemet mere komplekst , er at lægge ca 5 cm brunt jorddække ud ovenpå jorden tæt ind til planten.
Det skal helst være en velomsat, blandet havekompost (og absolut ikke sphagnum eller blandinger med dette).
Har du ikke havekompost kan planterne have gavn af græsafklip i et lag på 2 - 3 cm - fyld gerne efter med et lag mere efter ca tre uger.
Begge former af brunt jorddække indeholder mange forskellige næringsstoffer - så der er gode muligheder for at planterne kommer i trivsel efter 2 - 3 uger.
Hvis der kommer en tør periode kan en enkelt grundvanding (ca 30 l pr kvadratmeter udbragt med kande m. bruser eller med vandspreder) være med til at bringe næringsstofferne ned til rodsystemet på kartoffelplanterne.
Du kan supplere det brune jorddække med nogle håndfulde økologisk gødning i pilleform - gerne inden du lægger jorddække ud. Gør brug af annoncerne her på siden eller spørg dit lokale plantecenter for at finde frem til en mængde, du kan anvende på den størrelse kartoffelstykke, du nu har.
Det vil være gavnligt for jorden, at du udsår grønt jorddække (også kaldet grøngødningsplanter) i kartoffelstykket, når du er færdig med at høste kartoflerne - men bedst inden midten af september, så det kan udvikle sig inden vinter. Det grønne jorddække vil opsamle næringsstoffer, som kartoflerne ikke har nået at udnytte - og så er jorden fint forberedt til næste års afgrøder.
Jeg håber, at du får held med at give planterne det, de har brug for!
Venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Sidsel S., 29. maj 2015 kl. 13.48
Mit reaktionstal er 5.
Vil undersøge det nærmere og følge dine gode råd. Mange tak!
Skrevet af: Svend Høst, 29. maj 2015 kl. 14.32
Typisk overvanding..........
Skrevet af: Sidsel S., 29. maj 2015 kl. 16.29
Jeg har overhovedet ikke vandet dem efter de er blevet sat så synes ikke dit standard svar kan bruges til så meget
Skrevet af: Claus K Madsen, 29. maj 2015 kl. 17.26
Mine har enkelte, især ældre, blade som ser lige sådan ud. Jeg tror bare det skyldes at vi har haft nogle kolde nætter lige efter de kom op ad jorden.
Hvis du viser en hel plante kan jeg nok bedre vurdere om vi har samme problem.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Gule kartoffelblade