Skrevet af: Ulrik Hindø, 31. maj 2015 kl. 16.29
Jeg er nyudklækket haveejer og forsøger at etablere en køkkenhave. Desværre er det mest denne fætter der pibler frem. Er der nogen der kan se, hvad det er?
Skrevet af: Anne Demant, 1. juni 2015 kl. 21.02
Ja, nu der ikke er andre der tør vove pelsen. Jeg ville godt haft set lidt mere af roden, om der er lange tynde rhizomer (tror jeg det hedder) men mit bud er Inkalilje / Alstromeria man kalder den også fattigmandsorkide.
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 1. juni 2015 kl. 21.05
Hej Ulrik.
Det er fint, du har taget et foto af planten med rødder, men det ville måske hjælpe at se et foto af planten, der hvor den vokser, hvis ikke du har gravet dem alle op. Jeg går ikke ud fra, at bladene peger så meget opad som på fotoet? En lighter eller lignende sammen med foto ville også være godt, da det jo ikke er til at se om planten er 2 eller 20 cm :-)
Hilsen AG.
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 1. juni 2015 kl. 21.56
Den kan minde om en vejbred, men billedet er ikke tydeligt nok, til at afgøre det. Ville også gerne se den i sine omgivelser og sammen med noget så størrelsen var åbenlys.
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 1. juni 2015 kl. 22.18
Jeg tænkte også lidt på Vejbred pga de strenge der går på langs af bladet, men synes bare ikke det passer med rødderne/jordstænglerne.
Skrevet af: Lars Holt, 2. juni 2015 kl. 9.24
Nej, vejbred er det ikke. Den har ikke jordstængel.
Jeg synes derimod, at den minder om nogle af de stauder vi har i haven, men det kræver en blomst for at være sikker.
Skrevet af: Ulrik Hindø, 2. juni 2015 kl. 12.08
Tusind tak for svarene. Når jeg kommer op i vores sommerhus prøver jeg at tage nogle bedre fotos.
Skrevet af: Claus K Madsen, 2. juni 2015 kl. 13.07
Hmm... Jeg kan ikke komme i tanker om navnet, men den der man altid træffer i granplantager. Kan blive over en meter, har høje lyserøde blomsterstande og frø med sådan noget bomuldsagtigt flyvehaløj.
Måske det siger nogen noget?
Skrevet af: Claus K Madsen, 2. juni 2015 kl. 13.15
Her er foto af den jeg har tankerne:
www.naturekspeditionen.dk/blog/sommerferietips-hvad-skal-vi-lave.aspx
Skrevet af: Clara Andersen, 2. juni 2015 kl. 13.49
Det er Gederams, du tænker på, Claus. Men den har en kraftig midterrib i bladene, så det er ikke den, Ulrik viser. Og Vejbred har ganske rigtigt ikke jordstængel. Jeg synes som Lars også, at det kunne ligne en staude, tror det er en Gul Solhat, den kan sende lange jordstængler ud.
Skrevet af: Claus K Madsen, 2. juni 2015 kl. 14.40
Det er rigtigt, Clara.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Ukrudt i min køkkenhave – Hvad er det?