Skrevet af: Kasper B., 2. juni 2015 kl. 11.30
Vi har to tomater stående i vindueskarmen i vores lejlighed. Det ser ud som om bladene begynder at visne. De får gødning en-to gange pr. måned og eller bliver de vandet 2-3 gange om ugen. Har de det for varmt i vindueskarmen? Får de for lidt eller for meget vand? Råd modtages med kyshånd :)
Skrevet af: Henry Gregersen, 2. juni 2015 kl. 11.46
For lille potte, for meget vand og gødning.
Skrevet af: Lars Holt, 2. juni 2015 kl. 11.52
Hvis du vil høste tomater mens tomaten står i potte, skal du op i en noget større potte/krukke.
Vand i underskålen, så du kan følge med i, hvor meget vand planten har behov for.
Skrevet af: Kasper B., 2. juni 2015 kl. 13.29
Tak for hurtigt svar. Spurtede ned i silvan efter større potter. Hvor meget vand og gødning vil du anbefale da?
Skrevet af: Kasper B., 2. juni 2015 kl. 13.30
Kan man godt vande i underskål, selvom der er lecakugler i bunden af potten?
Skrevet af: Lars Holt, 2. juni 2015 kl. 14.00
De må gerne lige tørre ud, inden de får vand igen. Når der er leca i bunden af potten, må du vande oppefra, og så stoppe, når vandet løber ud i underskålen - det kan den ikke suge op (før den sender rødderne ned i det).
Du bruger tilsyneladende flydende gødning - læs på embalagen. Hvis bladene bliver blege kan det være mangel på gødning. Bliver de krusede og mørkegrønne er der overgødet.
Skrevet af: Svend Høst, 2. juni 2015 kl. 14.08
Typisk overvanding og overgødning , enten smid planterne ud eller klip ned til et sideskud som kan danne en ny stamme . Når man gøder planter der står i potte skal man kun bruge halv dosis og allerhøjst hver 4-5 uge .
Skrevet af: Anja Egeriis, 2. juni 2015 kl. 20.01
Og husk, at når du har givet den en større potte og ny jord, at der er gødning i jorden til de første 5-6 uger, så der skal ikke gødes i den periode :)
Hvad er det for en sort?
Den "perfekte" pottestørrelse afhænger jo af, om det er en lille krukketomat eller en af de mere kraftigtvoksende sorter.
Skrevet af: Kasper B., 2. juni 2015 kl. 21.01
Så vidt jeg ved er den en slags busktomat. Vi havde én enkelt af dem sidste år med fin succes, selvom vi kom lidt sent i gang. Behøver jeg at fjerne de sideskud, der ser lidt medtaget ud eller skal jeg bare lade dem være og håbe at planterne kommer sig?
Skrevet af: Anja Egeriis, 2. juni 2015 kl. 22.14
Jeg ville ikke fjerne noget - selv om bladene ikke er pæne, kan de jo stadig lave fotosyntese :)
Skrevet af: Mogens Hansen, 2. juni 2015 kl. 22.45
hej .Kasper det er meget svært at få noget ud af ,tomater i vindueskarm, de må ikke få ret meget over 25gr i korte perioder,altså når de blomstrer.Det bladene viser er nok overhedning.Alle planter kan tåle fuldt lys ,men ikke den varme der følger med.En vindueskarm er et for planter barsk sted ,køligt om natten,ikke så slemt,men total sollys &varme om dagen.Jeg har altid sat tomatplanter ud ,om morgenen i sol eller drivhus ,hvis det var over 12 gr. Obs. stik lige fingeren i jorden ,eller løft på pottten om den trænger til vand. Vand ikke før du er sikker på at nu er de nok tøret ud.
Ikke helt det samme med orchideer,men jeg har haft nogen i 35 år ,de er bare blevet dykket i regnvandstynden når det passet mig ,ingen er gået ud ,og blomstrer hvert år i okt.-dec.
Mogens
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Trætte tomater :(