Køkkenhaven, er alt bare langsomt i år?

Jeg synes alle mine grønsager og ting i drivhuset er bagefter i år. Vi har jo ikke haft en særlig varm juli, og nu kommer august jo lige straks uden jeg har høstet en eneste tomat. Mine squash er kun lige kommet i blomst. Det eneste der rigtig er held med er kål, løg og kartofler. Bønner er sået 2 gange, men resultatet er sølle kun enkelte planter klarer sig.
Hvordan ser det ud i resten af landet, er det kun hos mig det halter?
Jeg bor i Vrå i Nordjylland

Også hos os går det laaangsomt. Vi får meget få gulerødder. Jeg såede dem og persillerødderne om tre gange. Spinat kom slet ikke, jordbærspinnat, som jeg ventede spændt på, kom heller ikke. Ærterne kommer fint. Chilierne trives og modner fint. Vore tomater modner langsomt. Rigtig træls sommervejr, desværre.

Det er jo blot en af naturens luner, som vi må affinde os med.
Her er alt også meget anderledes end det vi ynder at kalde "Normalt".
Så må vi nyde det der lykkes i stedet for.
Vi har jo stadig en chance for en lun eftersommer, så mon ikke at tomaterne bliver røde lidt senere ? Men man siger jo, at netop smagen af solmodne tomater er rigtig sommer, og det med det solmodne, det skal da snart være, om jeg må be'

Jeg troede også, at jeg skulle være Morel-baron i år, men på det tidspunkt hvor træerne blomstrede, så man skulle tro det var løgn, ja da sad alle mine bier inde i staderne og frøs med anstand. Jeg tror næsten at jeg kunne høre de klaprede med tænderne ?
Og i dag = 3 moreller !

Da mit blommetræ var i fuld blomst, kom der en gevaldig haglbyge som bankede alle blomsterne af træet. Så det bliver kun til 4 blommer i år.

Jeg har et moreltræ, hvor grene hænger ned af modne moreller - desværre er de jo ikke så vilde med regn, så de er i gang med at revne...

Så jeg lever næsten af moreller lige nu - de er kun til frisk brug og duer ikke til konservering :(

Men jeg vælter mig i tomater, peber, agurk og chili - det er i en sommer som denne, jeg virkelig kan mærke, at mit termodrivhus gør en forskel - også selv om det står åbent hele døgnet. Der er virkelig forskel på modningstempoet i det i forhold til det andet med enkeltglas :)

Jeg har ikke så vanvittigt meget i køkkenhaven i år, men har haft en forrygende jordbærsæson, der stadig er lidt gang i endnu, mine bærbuske bugner, og kålen har aldrig været så flot.

Jeg tror også, at der har været ret store regionale forskelle i år - bortset fra kølige nætter har sommeren og for lidt regn det meste af foråret har det været ok på Vestsjælland :)

Ja det med jordbærrene kan jeg nikke genkendende til. Tidligt i foråret skulle jeg rydde op i et gammelt jordbærbed. Jeg tog alle de stiklinger der var fra sidste år og plantede 4 rækker a 7 meter. Indtil nu har vi plukket rigtig mange bær (måske 8 kg eller mere) og der er stadig gang i den i skrivende stund. Jeg havde egentlig ikke forventet at de små planter kunne producere noget særligt efter den noget hårdhændede omplantning, - men det er da dejligt at lykkes med noget :)

Hos os er det meget forskelligt.
Kål vokser rigtig godt mens det er temmelig pauvert med gulerødderne.
Løgene er det også så-som-så med. De er pæne men ikke voldsomt store i år. Fennikel er også ok. Selvfølgelig står bladbeder m.f. flot efter den milde vinter og også basilikummen og dild vokset pænt mens kruspersillen halter noget. Kartofler var også fine.
Rigtig meget lider under et elendigt forår (jeg såede/plantede ud i perioden, hvor det var meget varmt, men som desværre blev efterfulgt af en kold og fugtig periode).
Så det bliver et kålrigt efterår/vinter (hvis larverne forsat har et overskueligt antal).

Det der trives bedst, er sneglene, som har gjort det nærmest umuligt at så noget. Flere gange har blot én enkelt snegl ryddet en række med spire.

I drivhuset er det ok.
Men der mangler godt nok både varme og sol i køkkenhaven.

Willy, havde du ikke løst snegleproblemet med håndfodring?

:-D

Det kan du tro!
Det vil sige, mængden af snegle er proportional med regnen/fugtheden.
Hvor vi hver dag tidligere så 25- 30 snegle, alene i køkkenhaven, ser vi nu 1- 2 om morgenen.
Mængden af Ferramol korn under potterne er øget til 20- 25 korn pr. potte og de er væk om morgenen!
Der er begyndt at ligge døde snegle rundt om - eller i nærheden af - potterne.
Så i virkeligheden aner jeg ikke, hvad jeg skulle stille op uden Ferramol.

Men det betyder så alligevel, at blot én enkelt Iberisk snegl - i et højbed med spirer - er istand til at fortære 2- 3 m. spirer uden problemer.
Og den støvsuger for spirer, inden de har foldet kimbladene ud, hvis det er nødvendigt.

Så nu er det ikke mængden af snegle som er et problem.
Det er jagten på individet. Den ene som lumskt har sneget sig uden om kornene under potterne.

Som en yderligere indsats lavede jeg en cremet opløsning af jernvitriol og smurte på øverste bræt på højbedene.
Det er uhyggelig effektivt så længe det ikke har regnet.
Alle snegle vender om når de nåede øverste bræt.

De snegleværn som er på markedet, er ikke 100% sikre.
Men det er jernvitriol.
Snegle forcere ikke friskt jernvitriol og gør de, ligger de kort tid efter døde.
Så det jeg i dag er klar over er, at med min erklærede indsats mod den Iberiske skovsnegl har jeg også indledt en "the neverending story".

Hvordan pokker bønder og gartnere overhovedet hiver noget brugbart op af jorden, undre jeg mig over. Men mindre de anvender enorme mængder af Ferramol el. lign.

Billedet er af højbedet smurt ind med en cremet opløsning af jernvitriol.

@Tom.
I øvrigt har jeg lavet utallige forsøg med andre indsatser mod den Iberiske skovsnegl end ved alene anvende Ferramol fordi en enkelt snegl - som sagt - kan være alt ødelæggende.

Første forsøg foregik ved, jeg lavede en træramme jeg behandlede med jernvitriol og lagde nogle snegle indeni.
I lang tid ledte de efter et sted de kunne forcere uden der var jernvitriol.
Da de havde opgivet kravlede de blot over rammen (i bredden som brættet) men tydeligvis med store betænkeligheder.
To døde undervejs mens den tredje døde kort tid efter den var kommet over brættet og ned på græsset.

Så tænkte jeg, fordi jeg ikke tog mig tid til at undersøge det grundigere, at jernet måske besad et stof de døde af og lod sneglene være på en "ø" på en jernplade.
Men de har ikke problemer med jernplader.
Ærgerligt fordi jeg så havde kunne lave højbede i jernplader eller montere en kant af jernplade rundt om højbedene.

Stoffet i jernvitriolen (og sikkert i Ferramolen) som dræber sneglene må være svovlsyren, som er ret flygtig og derfor vanskelig at bruge i bekæmpelsen med mindre - som det sikkert gøres med Ferramol - den frigives efter opløsning ved indtagelse.

Sandsynligvis kan man selv lave sin egen "Ferramol".
Men det løser ikke problemet med "den sidste snegl".
Jeg overvejer et forsøg hvor jeg fræser en rille i kanten af højbedet hvor jeg kan drysse jernvitriol i.
Spørgsmålet er hvor længe jernvitriolen er effektiv og om bredden bliver stor nok, til sneglene undlader at forcere den.
Og så er der det med, hvis den kommer på tøjet osv.

Nu var det her jo ikke en tråd om dræbersnegle... :)

@Anja.
Hvis ikke det iår - med en del afgrøder - havde drillet så meget, kunne jeg da godt se bort fra de små slimede bæster og lade dem snuppe en række spire uden anden reaktion, end de måtte lade livet og en ny række sås.
Men i år indgår den Iberiske skovsnegl i alle overvejelser, der retter sig mod køkkenhaven :(

Her ser det generelt fint ud. Jeg har ikke set en snegl - men jeg har heller ikke været ude i skumringen.
Løg og hvidløg er ved at blive taget op - fin kvalitet. Ærter og bønner står fint, men er nok 10 dage bagud i forhold til normalen. Kartofler, salat, kål, majs, yacón, oka og sommergulerod klarer sig fint.
Morellerne bugner, trods de 30 ivrige solsorte. Frugtbuske og jordbær har vi heller ikke noget at udsætte på.
Squash og græskar er noget forsinkede, mens vintergulerod og rødbede har spiret noget ringe.
Pastinak, persillerod, korriander og fennikel (alle i samme bed) er overhovedet ikke spiret, selv om de er sået om 3 gange.
Vinen på friland er forsinket 10 dage i forhold til normalen (18 dage i forhold til 2014)

Tak alle i dejlige havefolk for jeres mange indlæg om køkkenhaven. Jeg har lige været nede i haven for at se om der er noget der skal gøres og ellers kigge lidt på det hele efter jeg er kommet hjem fra ferien. Jeg har sat 5 rækker med kartofler, 3 forskellige sorter i alt. De 2 tidlige sorter ser ud til at være stærkt angrebet af skimmel, hvorimod de 2 rækker med aspargeskartofler stadig ser nogenlunde friske ud. De skal jo også gerne stå lidt længere så de kan blive lidt større inden høst. Hvad er nu mest fornuftigt at gøre. Tage alle de tidlige kartofler op og sætte en anden afgrøde (og hvilken) eller bare tage toppen af og vente til at kartoflerne er brugt op. Hvis man rydder stykket nu kan man jo måske få noget andet ud af det, hvis jeg bare går og graver de kartofler op jeg skal bruge kommer vi langt hen på efteråret inden stykket er tomt, og så er det for sent at dyrke en anden afgrøde. Jeg regner med at skulle have kål i stykket til næste år.

Jeg bruger det princip at sætte noget, når jeg har gravet to til tre blokke kartofler op. Indtil videre har det været kartofler igen.
Jeg sår honningurt oven i kartoflerne nu, inden toppen visner. Så kan honningurt overtage lyset, indtil jeg får gravet kartoflerne op. Man kan også så hestebønner mellem rækkerne, nu hvor kartoflerne ikke skal hyppes mere.
Den store opgravning foretager vi i oktober. Kartoflerne skal jo kunne opbevares mørkt og koldt, når de er gravet op. Hvis man dækker jorden, så den ikke fryser, kan man vente med opgravningen til kartoflerne skal bruges.

PS. De, der har adgang til "havelyst.dk" kan følge vores have måned for måned.

Jeg er nødt til lige at kommentere brugen af jernvitriol og ferramol - selv om det ikke er emnet.

Når man står med et akut problem, bliver man kreativ, og det er jo rigtig godt, også at afprøve mulige løsninger. Og i kampens hede agerer man med her og nu løsninger. Men det er vigtigt at tænke langsigtet. Vores havejord skal vi dyrke i i al fremtid. Derfor er det ikke en god ide at fylde kemikalier i dyrkningsjord. Heller ikke selv om producenterne siger, at det er almindeligt forekommende stoffer. Det er det ikke i de mængder, som tilføres ved brug år efter år.

Når jeg ser på billedet med højbedet smurt ind i jernvitriol, som regnen vasker ned, så er det åbenlyst, at der bliver et forandret kemisk indhold i vandet under højbedet. Og planterødder går dybere end højbedet for de fleste afgrøders vedkommende. Jeg så lige en oversigt i går, hvoraf det fremgik at f.eks. rødbeder går ned i 1,5 m og kål i 2,6. De eneste to afgrøder med mindre roddybde end højbedet er nok jordbær og løg. Selv hvis man lægger fibertex i bunden, så kommer de fine rødder igennem. Derfor vil jeg fraråde, at man bruger midlet som beskrevet.

Men tilbage til emnet. Det meste er senere i år, men jeg synes planterne trives godt, og nu har vi endelig fået godt med nedbør her. Men jeg dyrker også mange danske basisgrønsager - dem man bliver mæt af. Tomater, bønner, chili og majs er knap så kry. Men i går fik vi da alle de stangbønner, vi kunne spise - det er første gang i år. De er forkultiverede i maj, og de burde have givet bønner inden 1. juli. Som Lars Holt skriver, så er det en god ide at så eller plante de tomme bede til med nye afgrøder.

Til Anja

Jeg husker som barn, at min mor henkogte moreller, og at de smagte rigtigt dejligt til dessert om vinteren. Men der var heller ikke så mange delikatesser at holde det op imod omkring 1960. Det var før vi fik fryser.

Her på Lolland er der rigtig mange moreller på træerne i år. Jeg er så heldig at have gode venner med 5 moreltræer, så her kan vi bare lige cykle forbi, spise en mavepine til og tage en portion med hjem.

Her går det også fint med de traditionelle nordiske grøntsager. Kål, kartofler, valske bønner og beder klager ikke. Hvidløg gik fint og de almindelig løg er ok men ikke prangende. Gulerødderne er af en eller anden grund små.
Det der rigtigt lider er de varmekrævende frilandsagurker, squash og bønner.

Herunder lidt af aftensmaden direkte fra haven

Karna - jeg har prøvet at henkoge dem og har prøvet en masse andet, men der er simpelthen ikke smag nok i dem, desværre...

Og nu er de alle sammen revnede efter regnvejret og rådner på træet - ØV!

Jeg må vist hellere se at få plukket surkirsebær i morgen. Forhåbentlig er de ikke revnede. Men 14 m vind, 14° og regnbyger i snart mange dage giver ikke lyst til at stå på stige og plukke kirsebær. Jeg har kalkuleret med, at stærene heller ikke gider i det vejr. Men med tørvejr i morgen, må de nok plukkes. Det ville være ærgerligt ikke at få til kirsebærsyltetøj og til kirsebærsovs til ris a la mande til jul.

Også syltekirsebærrene er senere end sidste år, men måske kun en uges tid.

@ Karna.
Jeg er ikke uenig med dig.
Men at lave forsøg med en metode er ikke det samme som at anvende den.
Ferramol er godkendt i økologisk produktion. Jernvitriol er ligeledes "ugiftigt".
Mængderne der anvendes kan, som du påpeger, være problematiske og ødelæggende.