Forum

Afgrøder der passer sammen

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Charlotte Østervang, 6. august 2015 kl. 2.02

Hvor er det, at jeg finder info om hvilke afgrøder, der er gode at så sammen, men også at så året efter så beddet varieres...?

1 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 6. august 2015 kl. 5.41

Et par link der måske kan bruges:

www.slottet-i-smoermosen.com/okologi/okologi_02.html

www.planteriget.dk/arstiden-i-haven/masser-af-gr%C3%B8nsager-pa-et-lille-areal

3 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 6. august 2015 kl. 8.58

@Charlotte.
... Eller prøv hos Solsikken - solsikken.dk - hvor du får oplysningen, når du søger frø.
Eks. skalotteløg viser f.eks. kål er gode mens kartofler er dårlige naboplanter.

4 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 6. august 2015 kl. 9.07

... Men der er tre ting som gør sig gældende med naboplanter (sikkert flere).
Naboplanter kan profitere af at stå tæt, uden at konkurrere med hinanden, fordi planterne anvender forskellige næringsstoffer. Herved kan planterne dække jorden og den vil forblive fugtig uden meget vanding.
De kan være praktiske, hvis de begge (alle) kræver særlige jordbundsforhold m.m.
Og naboplanter kan være medvirkende til insekter forvirres hvorved insektangreb minimeres.

Men der gælder samme regler for vekseldriften går jeg ud fra.
Opformering af sygdomme kender jeg ikke til, skulle være mindre fordi man anvender forskellige afgrøder i samme bed.

5 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 6. august 2015 kl. 9.38

Se også "Praktisk Økologi" 6/2012, side 16 ff.
Her gennemgår Peter Norris driften af en køkkenhave med 4 skifter med flere afgrøder i løbet af året.

6 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 6. august 2015 kl. 10.41

Planterne bruger de enkelte næringsstoffer i lidt forskellige mængde, men de bruger altså de samme næringsstoffer. Man kan derfor ikke sige, at der er planter som slet ikke konkurrerer.

Kvælstoffikserende planter kan dog være gode naboer i kraft af den kvælstof de tilfører. Det kendes fra kløvergræs. Ud over denne sammenhæng har jeg ikke set gode nabopar som er ordentligt dokumenterede i videnskabelige forsøg.

Den velkendte kombination af løg og gulerødder har f.eks. været undersøgt. Da fandt man ganske vist en lille effekt på gulerodsfluen, men det var mindst lige så godt at sætte plastic attraper mellem gulerødderne.

Hvis nogen kender til undersøgelser af f.eks. kål+skalotteløg vil jeg da gerne læse dem, men indtil da vil jeg prioritere sædskifte i stedet.

7 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Charlotte Østervang, 6. august 2015 kl. 11.21

Tusind tak for alle de gode svar!

8 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Charlotte Østervang, 6. august 2015 kl. 11.29

Lige et tillægsspørgsmål. Jeg søger også svar på hvad der er godt at så efterfølgende år. Som jeg forstår det skal man max så det samme to år i træk(?). Kål har været det der fyldte havens højbede. Er der også en god regel for, hvad der skal overtage det bed?

9 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 6. august 2015 kl. 11.42

Generelt skal du undgå at dyrke afgrøder som er nærtbeslægtede i den samme jord to år i træk. Når du har dyrket kål skal du således holde dig fra andre korsblomstrende. Nogle afgrøder er dog mere kritiske at rotere end andre. De afhænger af deres tendens til at få overvintrende sygdomme "sædskiftesygdomme".

Det er almindeligt at dele køkkenhaven op i 3-4 bede/ sektioner og så rotere grupper af planter mellem disse.

Du kan sikkert finde en del på dansk hvis du søger herinde. Nu gjorde jeg det lige på engelsk for dig:

www.rhs.org.uk/advice/profile?PID=124

10 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Charlotte Østervang, 6. august 2015 kl. 11.50

Tak Claus. Pænt af dig. Er det ordet sædskifte man googler? Eller der andre fremmedord jeg skal lære...?

11 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 6. august 2015 kl. 12.29

Præcis. På engelsk er det "crop rotation".

Hvis du bruger "Gardenplanner" er der også hjælp at hente indbygget i programmet. Det koster dog en årlig afgift at bruge.

www.motherearthnews.com/garden-planner/vegetable-garden-planner.aspx

NB. Jeg står ikke inde for øvrigt indhold på sitet, men programmet er smart.

12 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Charlotte Østervang, 6. august 2015 kl. 12.57

Så meget at lære. Spændende. Tak.

13 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 6. august 2015 kl. 21.24

@ Claus.
" ... Ud over denne sammenhæng har jeg ikke set gode nabopar som er ordentligt dokumenterede i videnskabelige forsøg."
Videnskabelig dokumentation kan bestemt være betydningsfuld. Men det er dog således, at der er meget videnskaben halter bagud med og først kan dokumentere/finder ud af årtier - eller århundrede - efter praksisanvendelsen.

Det er meget spændende når ting kan dokumenteres videnskabeligt. Men at lade sig begrænse af effekten af metoder, ved dyrkning af afgrøder, ikke kan dokumenteres videnskabeligt, er ikke en åbenlys rationel vej at gå.

Sædskifte er f.eks. ikke en metode som er igangsat efter en videnskabelig dokumentation, men udspringer af praksis.

14 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 6. august 2015 kl. 22.39

Det var godt nok vise ord Willy - tak for dem!

15 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 6. august 2015 kl. 23.06

Jeg er da åben overfor at der kan være gode nabopar udover de nævnte kvælstoffixerende. Men at anbefale bestemte par uden baggrund i egentlige forsøg kan jeg ikke tage alvorligt. Hvad er da basis for anbefalingen?

I mange tilfælde synes det at være forestillingen om afskrækning via lugt som inspirerer. Løg og hvidløg er ihvertfald ofte foreslået. Netop den teori er så vidt jeg vurdere skudt ned f.eks. i forsøgene med gulerodsfluer eller denne:
jee.oxfordjournals.org/content/96/1/81.abstract
ang. et skadedyr i roser. Insekterne finder i mange tilfælde deres værtsplanter vha. lugt, men de oplever tilsyneladende lugt anderledes end os og lader sig ikke snyde af lugt sløring.

Når jeg søger artikler om dette, kan jeg se at man har forsket mindst 40 år i området. Alligevel kan jeg ikke finde bevis for de mest almindeligt anbefalede gode naboer i køkkenhaven.

Det er da påfaldende.

16 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 6. august 2015 kl. 23.38

Gode naboplanter er også planter, som passer sammen udviklingsmæssigt.

Vintergulerødder og stikløg går godt sammen , da gulerødderne kan bruge den ekstra plads, der bliver til rådighed, når løgene høstes. Om løgene så kan forvirre gulerodsfluerne er nok mere tvivlsomt, men måske i en eller anden grad. Men løgene forsvinder jo og giver ingen effekt på 2. generation gulerodsfluer. Jeg dyrker vintergulerødder i et rent gulerodsbed under bionet.

Sommergulerødder og porrer er et andet eksempel. Her kan porrerne udnytte pladsen, når gulerødderne høstes. Måske kan porrerne forvirre gulerodsfluerne, hvis man dyrker gulerødderne i to mellemrækker mellem 3 hovedrækker med porrer.

Jeg dyrker hvidløg med 3 rækker på et 120 cm bredt bed. I mellemrækkerne sås i foråret rødbeder, persillerødder og pastinak. Når hvidløgene høstes, gødes stykket godt, og der vandes, hvis jorden er tør. Disse rodfrugter kan nå at få en god størrelse. Så gode naboplanter kan også være planter, som sammen giver en mulighed for at få to afgrøder på samme jord.

17 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 6. august 2015 kl. 23.43

Helt enig Karna. Man kan også nå en række spinat ved siden af afgrøder som bliver store hen på sommeren. F.eks. squash.

Gardenplaner som jeg nævnte højere oppe er god til at lege med den slags muligheder i planlægningsfasen.

18 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 7. august 2015 kl. 19.10

Det er faktisk vigtigt at dele erfaringer med naboplanter og samdyrkning, da forskningen er næsten ikke eksisterende på havebrugsområdet mere. Så vi må nok selv udforske det.

Men det skal være meget detaljererede oplysninger omkring såning og plantning af de to afgrøder, da det kan være helt afgørende for om det lykkes. Får den ene afgrøde et stort forspring, kan det tage pippet helt fra den anden.

Et år tog to rækker kruspersille næsten livet af en midterrække med tomater. I år såede jeg sneglebælg allerede i foråret og plantede tomater i midten af bedet. Det synes tomaterne ikke om, mens et andet bed tomater undersået med forskellige slags kløver, også sneglebælg, har det fint - her har tomaterne overtaget, men kløveren er kommet i gang og klippet ned en gang.

19 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Charlotte Østervang, 8. august 2015 kl. 20.32

En lærerig tråd...

20 af 20 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 1. oktober 2021 kl. 10.24

@Claus

Gammel tråd, men...
Har du fundet noget forskning siden?

Jeg ser gang på gang de samme påstande fremført i nye bøger / hjemmesider og stadig uden henvisning til forskning.

Tror copy / paste har gjort mange faktaresistente :)
Men synd for nye haveejere som bliver forvirrede over, at det ikke virker hos dem!

Nyt svar til emnet »Afgrøder der passer sammen«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Afgrøder der passer sammen

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider