Et super højbed

Jeg barsler med en idé om en række murrede højbede. Efter at have læst en del om materialer, har jeg en plan, og det er den jeg meget gerne vil høre folks mening om.

Bedene skal være ca. 120 x 500 x 50 cm. Jeg forestiller mig at grave ud i ca 50 cm dybde og støbe beton til lige under jordoverfladen. Herpå vil jeg bygge op i lecablokke (pga. den isolerende virkning) på 19x19x49 cm.

Egentlig ville konen gerne have haft højbede muret i gamle mursten, men har læst mig til at de ikke vil kunne tåle fugt og frost. I stedet forestiller jeg mig at mure en halvstensvæg udenpå lecablokkene (dvs. de skal også stå på det støbte fundament).

Øverst vil jeg afslutte med siddebrædder af høvlet lærk. Sidderne bliver ret brede (ca. 33 cm), så det bliver nok to brædder á 165 cm. Derved bliver der et lille overhæng, hvorunder jeg vil montere en slags sneglehegn (af typen der ligner en omvendt tagrende)

Jeg forestiller mig at isoleringen fra lecablokkene gør at jeg hurtigt kan få varmet jorden op efter vinteren ved at dække jorden af?

Og så lige en idé mere: Om vinteren kunne jeg grave en del af ét bedene ud, og ligge flamingo eller anden isolering i bunden (og måske siderne?), og så bruge højbedet som "kugle" til kartofler mm.??

Ved godt at det er en noget mere omstændig løsning end at købe en stak pallerammer, men tanken er at det skal være pænt og samtidigt holde i mange, mange, mange år.

Vil meget gerne høre jeres tanker om dette projekt, og evt. ideer til at forbedre det.

mvh
Asger

Interessant. Men ...
Hvad er materialet leca?
Afgiver det noget uheldigt til jorden?

Så vidt jeg forstår, planlægger du med 5 m. lange højbede.
Selvom 5 m. ikke er langt, er det forb..... irriterende f.eks. se noget ukrudt (eller en snegl eller en larve) på den anden side og skulle "hele" vejen uden om.
Vi har haft lange højbede, men er gået ned til en længde på 1.8 m. som gør det nemt at komme rundt om.

Bredden angiver du til 1.2 m. hvilket man godt kan række ind over, så længe afgrøderne ikke er vokset op. Vi har også haft 1.2 m. bede, men gået ned til 80 og 90 cm. hvilket gør såning og vedligeholdelse meget lettere.

Men det er et spørgsmål om hvor meget man vil rende rundt om bedene i arbejdet med jord og afgrøder.
Ideen om at bruge bedene som kugle, er oplagt.
Men du skal ikke isolere jorden. Det er derfra varmen kommer om vinteren. Derimod "top" og sider.
Problemet er nok, at jorden kan tørre ud og derved bliver til isolering mod den jordvarme, som skal holde kuglen frostfri.
Men måske kan en presenning anvendes som både holder fugtigheden under neden og dermed også varmeledningen fra jorden og samtidig sørger for kuglen ikke bliver for våd når den isoleres.

Jeg tænker umiddelbart at det er noget af et projekt for at få en køkkenhave. Både i arbejde og materialer.

Har du overvejet at lave en kant af plantesten placeret direkte oven på jorden?

Jeg er usikker på om isolering i form a leca vil hjælpe med opvarmningen eller tværtimod lukke kulden inde i bedet.

Hej Asger B

Kun lige en kommentar til bredden af bedene:
Det vil være let at nå ind og ordne forskellige så- og plejeopgaver på midten af bede på 120 cm, når de er hævet 50 cm over jorden.
Bredden på 120 cm giver god arbejdsplads til skovl (i anlægsfasen) og til greb.

Venlig hilsen fra
Lone

hvis du støber over frostfri dybde ( ca. 1 m ) skal du lægge armeringsjern i - ellers knækker det i tilfælde af en længere frostperiode

Husk der skal være dræn = mulighed for afløb så vandet ikke sopper i bunden.

Et forslag til 5m lange bed, så kan det være en god ide at lægge brædder på tværs, så man kan gå over på den anden side uden at skulle gå hele vejen uden om.

Det bli'r nærmest sådan et Fort Knox for grønsager ? Du skal armere betonstøbningen ret kraftigt, hvis du vil undgå at det revner når jorden fryser. Isoleringsværdien af Leca-blokkene er meget begrænset, og yderligere reduceret når blokkene er fugtige. Villys bekymring om Leca-blokkene kan du springe op og falde ned på. Leca består af brændt ler. Men det er jo in i det her forum, at være overhys. Og for god ordens skyld, så er det ikke en kugle man gemmer kartoflerne i, men en kule (kartoffekule, roekule m.v.) umiddelbart så er der vel snarere tale om plantekummer.

Til alle i som syntes, at 5 meter er for langt at gå. Jamen i kan da overveje at ta' cyklen om til den anden side !
Mener Helle i fuld alvor, at Asger skal bygge en gangbro og trapper på begge sider at plantekummen ? ? ?

Ja, det er en plantekumme og har intet med et højbed at gøre. I dag er det dog flertallet der ikke ved hvad et egentligt højbed er. Som en sådan kan det være OK, hvis det er sådan én man vil have, men noget af et projekt er det.
Enig i, at der skal armeres eller funderes dybere. Også enig i, at der ikke skal isoleres med undergrunden ved vinteropbevaring af grøntsager. Jeg bruger selv bede på 130 x 5 meter og de er lige en tand for brede, men jeg bliver ikke forpustet af at gå om på den anden side - endnu :)

130 cm naturligvis :)

Det er lidt uklart om de 120cm er udvendigt mål, eller om det skal være selve plantebedet ?
Hvis det er plantebedet (indv. Mål) så bliver "højbedet" jo 186 cm bredt, og så bliver det knapt så bekvemt at række ind over.
Hvis målet til gengæld er udvendigt mål, så bliver der jo kun ca. 57cm tilbage til plantebedet.

Hvad skulle ideen med at isolere bedet være?
Jeg har isoleret den ene af mine mistbænke med flamingo, men jeg kan ikke se nogen virkning.
Bedet vil under alle omstændigheder blive koldt om vinteren.
Om foråret skal solen varme jorden op - det hindrer en isolering vel.
Men lav ét bed og se, om det er umangen værd at fortsætte - og så har du din kule.
Jeg har løse brædder liggende ved mine højbede (120 cm brede, og 12-15 cm høje) - ved at sætte den ene fod på brædtet, kan jeg nå hele bedet fra den ene side.

Der er ikke meget positivt at sige om dette her "super" højbed.
Ved at støbe ned i 50 cm dybde , spærer du for tilførelse af regn vand og varme fra siderne , lecabloke skal behandles med fx sokkelmaling eller pudset med mørtel så de ikke suger fugtighed og dermed frostsprænger , isolereringsevnen er her ligegyldigt.
Det flotteste er nok at bruge mursten , med et rulleskift på toppen , men det kræver et randfundament gravet ned i min 90 cm dybde , og så er det nok nærmest en plantekumme , som skal vandes ligesom potter og krukker.
Jeg ville bygge i sibirisk lærk , og stille det oven på jorden , nemt og billigt og fri for giftige ting.................

@ Gert O.
Der er ikke noget "hys" over ikke at vide.
Men det er altid en satsning at gå i gang med noget og ikke at vide om end det også er i dette uvidenhedsfelt, at de rigtig interessante ting opstår.
Og jeg aner intet om hvad leca består af og hvilket bindingsmiddel som anvendes (hvis der anvendes et/flere) og hvilke kemikalier der i fremstillingen anvendes for opnå f.eks. den rette viskositet i produktionsprocessen m.v..
Når jeg ser på de erfaringer, jeg har med ler, har leca en ganske anden egenskab end min erfaring fortæller om ler har. Der kan være tale om andre fremstillingsmetoder (ex. temperatur ved brænding), andet materiale eller også kemikalier af forskellig slags.
Om der er uhensigtsmæssige materialer/kemikalier i leca, i forbindelse med dyrkning af grøntsager, finder jeg derfor det er vigtigt at få afklaret.
I øvrigt tak for rettelsen. Selvfølgelig staves kule idag uden "g".

@ Lone.
I højbede på 120 er det ikke muligt, at vedligeholde afgrøderne fra én enkelt side. Uanset højde på højbede.
Det er ikke et problem, med mindre man forventer, at kunne håndtere opgaverne i bedet uden, at man skal gå rundt om det.
Vi har haft lange og brede højbede og for så vidt været glade for dem.
Men i dag hvor højbedene er 90x180 er vi altså endnu gladere.
Her planter vi et helt bed med basilikum, et par bede med hhv. vinter og sommer porre et med rødbeder osv. osv.
Det forekommer os at være mere overskueligt og vi kan med alle afgrøder - også kål - nå den anden side af bedet.
Også vekseldriften/sædskiftet er blevet mere overskueligt/lettere og det er blevet lettere at skifte jorden og give afgrøderne den jordbund der er bedst (eksempelvis en noget sandet jord i bedet med gulerødder).

Men i virkeligheden er vores højbede et udtryk for en manglende evne/vedholdenhed ved at dyrke køkkenhaven konventionelt.
Jeg misunder faktisk folk, som dyrker konventionelt uden højbede. De må mestre hakke- og lugejern og andre haveredskaber på en ganske anderledes sublim måde, end jeg er i stand til.

Engang, når jeg mestre anvendelsen af haveredskaberne rationelt og effektivt, ender jeg måske "nede på jorden".
"Little boxes" - eller "Pæne æsker" som den kom til at hedde på Dansk - finder i køkkenhave sit udtryk i højbedene.

Men to afgrøder er vores bede for små til/eller vi har alt for få (vi har kun ni).
Det er kartofler og kål. Det er afgrøder som kræver arealer af en hvis størrelse for det batter noget.

Sikke hurtigt der kom en masse spændende svar! Tusind tak til alle.

Hvorvidt det bliver et højbed eller en delvist nedgravet plantekumme, kan jeg ikke helt forstå diskussionen af, måske nogen vil uddybe? Der er jo under alle omstændigheder ikke tale om en plantekumme med bund, med de oplagte begrænsninger det medfører. Jeg har tilladt mig at dele resten lidt op nedenfor.

Ad dimensioner:
Jeg kan godt se Willys idé om små højbede med hver deres funktion, men jeg er bange for at det bliver for rodet med mange bede, men det er naturligvis en smagssag. Bredden på 120 var indre mål, men jeg kan godt se at de ydre mål derved bliver nær 180. Jeg har fundet lecablokke der kun er 10 cm på den ene led, så på min nye tegning er væggene 10 (leca) + 11 (mursten) = 21 cm. Jeg tænker at gøre den indre bredde til 110 hvorved den ydre bredde bliver 152 - det betyder selvfølgelig at der skal arbejdes fra begge sidder og det er ok med mig (kan godt nå 76 cm ind :-)

Ad sundhedsfare:
En stor del af vores vandlednings netværk er tilsyneladende af beton, så jeg er ikke bekymret for at bruge beton i kontakt med jorden i køkkenhaven.

Ad fundament:
Der skal muligvis armeringsjern i for at undgå frostsprængning - dem jeg har spurt er ikke enige. Men hvis der kommer vand og varme “fra siden” som Svend Høst mener, så er det selvfølgelig slet ikke optimalt med et støbt fundament. Selvfølgelig kan man skifte strategi og bygge i træ der står på jorden, men hvis vi fortsætter tanken om et muret bed, så kunne en mulighed måske være at lave en flade med stabil- og afrettergrus i jordniveau. Derpå kunne man ligge en enkelt flise, og på den bygge lecablokke og mursten som beskrevet. Det vil i hvert fald være nemmere - er der konsensus herinde om at det også vil være bedre for dyrkningsforholdene?

Ad isolering generelt:
Giver det mening at isolere et højbed i siderne? Det troede jeg det gjorde, men nu er jeg i tvivl. I det tidlige forår forstiller jeg mig at lave en slag minidrivhus over bedene med enten plast el. lign. I den forbindelse er det vel godt at konstruktionen er med til at holde på varmen? Alt andet lige, så afgiver stenene vel også lidt varme tilbage til bedet om natten?

Ad kule (og ikke kugle, naturligvis :)
Ingen isolering nedadtil, check. Det må blive en isolering på siderne og toppen, sluttet af med noget regntæt på toppen, eller? Skulle der måske mures et par rør ind i væggene til udluftning (der skal, som jeg forstår det, være udluftning i en traditionel kule)?

Ad dræn:
Jeg har læst om en pragmatisk måde at teste om der er nok naturligt dræn: Pøs en masse vand ud (i dette tilfælde i bunden af bedet uden jord i). Vendt til næste dag og se om det er væk (= godt nok dræn). Er det en anvendelig måde, eller skal det undersøges på en anden måde?

Puha, det blev et langt skriv - håber nogen af jer har mod på at fortsætte diskussionen, for det er til stor hjælp!

Jeg forstår stadig ikke hvorfor du vil lave sådan en omfattende konstruktion. Det er min erfaring at plantesten i kraft af deres vægt og grundflade står fint på plant underlag uden fundering. I hvert fald 1-2 skifter højt.

Se her hvad jeg mener:
www.guloggratis.dk/ude/sten-fliser/plantesten/annonce/28773232-roede-plantesten

(Nej, det er ikke min annonce.)

Du tænker måske på æstetikken. Det er selvfølgelig en smags sag. Jeg synes især de røde plantesten kan være pæne enten med krybende/hængede planter i hullerne eller den planlagte afslutning i træ.

Asger, dit projekt er meget lig en stor urtepotte m.h.t. dyrkningsbetingelserne, mere end et højbed. Et højbed er faktisk meget lavt, da det kun er svagt hævet over terræn, 5-15 cm.

Et højbed i ordets egentlige / oprindelige betydning er et dybdegravet (søg på reolgravning) bed, tilført lidt ekstra jord efterfølgende, typisk taget fra gangen rundt om bedet. Formålet er flere, men den primære er at få et optimalt dyrkningsmedie i dybden, typisk med fordel anlagt på tung, vandlidende lerjord. Højbede kræver lidt mere vanding end flad mark, hvor en plantekumme, som du planlægger ligesom så mange andre der laver den slags "højbede", kræver vældig meget mere vanding i forhold til dyrkning på flad mark. En fordel ved en plantekumme er, at jorden bliver meget hurtigere varmet op om foråret - især hvis man husker at holde jorden fugtig.

Så meget om højbede - held og lykke med projektet, husk billeder :)

Jeg har også set en version af "korrekt" højbed hvor der udlægges et lag møg inden reolgravningen, men ellers intet tilføres. Efter gravningen sætter man ikke en fod i bedet. På den måde forbliver det højere end omgivelserne i kraft af den mindre komprimering. Der behøver ikke være kanter.

Enig i at "højbede" med kanter og tilført jord retteligt bør kaldes plantekasser eller plantekummer.

@Claus og Tom.
Problemet med ordene "kasser" el. "kummer" er, at de dækker over en beholder (med bund).
Med mindre der er bund i højbedet, som vi kender dem i dag, er der ikke andre ord end højbed der dækker.
Som I nok ved anvendt i århundrede i f.eks. klosterhaver. Omtaler vi disse i dag, omtales de som højbede. Men kan i samtiden være dækket med et andet ord.

Der må jeg bare erklære mig uenig Willy.
Fylder man f.eks. en brøndring med jord og planter blomster, så har man efter mine begreber en blomsterkumme. Selvom den ikke har bund som en vaskekumme. Generelt er det en dårlig ide at have bund i plantekumme hvis ikke andre hensyn dikterer det.

Helt enig Claus.
Men lad os ikke fluekneppe på det, hvis flertallet mener, at pallerammer, trækasser og betonkummer, gerne fyldt med spagnum, hedder højbede i dag, så vil Sprognævnet jo give dem ret til sidst - ligeson det i dag er lovligt at sige "knap og nap", når man mener "godt og vel"! Hvis jeg har forstået det ret.

Dyrkningsteknisk er kummer, potter, moderne højbede og altankasser det samme og har intet med den oprindelige højbedsteknik at gøre.

Det er bare synd, at bruge ressourcer svarende til en carpot, hvis det man ønsker sig kunne opnås med et - højbed :-)

@Claus. Det er helt ok.
@Tom.
Du har utvivlsomt ret i, at Sprognævnet kommer og fortæller, at en ramme uden bund men med jord og placeret på jord hedder et højbed.
Uanset noget er det, som du betegner som "moderne højbed", altså et højbed. Blot med en ramme omkring.
Vi må nok tale om højbede med og uden ramme.
Er der bund i, er der tale om en kasse, kumme el. lign.

Ramme højbede har både plusser og minusser.
De gør køkkenhaven ekstremt ufleksibel, men gør den på den anden side meget rationelt at gå til.
Det er nemt at lave planlægning. Nemt at regne ud hvor meget gødning (eks. lupin- el. hønsegødning) der skal bruges. Med nogle riller i hver ende, er det nemt at lave så riller/huller langs snoren osv. osv.
Og så er det fantastisk nemt at holde disse afgrænsede rammer fri for ukrudt.

Som jeg ser det, er ramme højbede et kompromis. En vægtning af egne evner/ressourcer overfor ønsket om en frugtbar, frodig højtydende køkkenhave.

Der er havefolk som slet ikke gør sig i højbede. Havefolk som gør sig i højbede uden ramme og havefolk som tager en ramme til hjælp og hos de sidste. er der så atter et par retninger, hvoraf den ene blot går efter rationaliteten, mens den anden også - eller kun - går i retning af æstetikken.
Det er flot i enhver have, at have et par bed med køkkenafgrøder der strutter af frodighed.

Desværre kan jeg ikke længere finde materialet.
Men har læst om dyrkningen i klosterhaver hvor de også havde "ramme højbede" af hensyn til - så vidt jeg husker - at nonnerne skulle kunne stå ærbødigt op i deres kjoler og ordne haverne (det grovere - de mere pladskrævende afgrøder - blev dyrket udenfor klostrene og så vidt jeg husker, blev opgaverne i denne del ikke varetaget af nonner. Men det er mange år siden jeg læste om dette emne!).

Det kunne dog være interessant at finde ud af, hvad samtiden kaldte "ramme højbede" (som var muret!).

(Ill. "Ramme højbede" gør det nemt at så afgrøder og vedligeholde dem. Men begrænser fleksibiliteten og - selvfølgelig - gør forrentningen dårligere, fordi etableringen nu engang koster noget. Ukrudtet er et sommerferie stempel).